Hvem er nutidens fortalere for takt og tone?
”Kun én hovedregel for alt menneskeligt samkvem bliver aldrig forældet. Det er den at handle mod sine Medmennesker ud fra et godt hjerte.” Sådan skrev Emma Gad i ”Takt og Tone”. Under samme grundlæggende parole har mange siden taget teten op og givet gode råd om korrekt opførsel. Blandt bidragsydere til bibliotekets hylde med dansk etikettelitteratur efter Emma Gad er journalist og forfatter Lise Nørgaard med bogen fra 1966 ”Jo mere vi er sammen”, og senere i 1991 udkom ”Tidens takt og tone” af Inge Wolff. ”Takt og tone i tiden” fra 2014 er skrevet af Sanne Udsen, der har givet gode råd om korrekt opførsel i flere brevkasser. Overordnet set har den nyere etikettelitteratur samme formål som Emma Gad, nemlig at behandle andre med respekt og hensyn gennem visse regler, der er tilpasset samfundets og tidens mere uformelle normer.
De senere år, er der fra flere sider kommet opråb om høflighed og bedre omgangsformer. Dette både i bøger, aviser og fra reklameverdenens kant. For eksempel har telefonselskabet Call me gennem flere år kørt reklamekampagnen ”Tal ordentligt!”, der opfordrer folk til at tale pænt til hinanden, og i 2010 udgav reklamemanden Lars AP bogen ”Fucking flink”, som giver anvisninger på, hvordan danskere kan blive mere flinke over for hinanden i hverdagen. ”Fucking flink” har udviklet sig til en social bevægelse centreret omkring hjemmesiden fflink.dk, der skaber både innovation, der fremmer flinkheden, aktioner og events i samarbejde med både offentlige og private virksomheder. Projektets erklærede mål er at gøre verdens lykkeligste folk til verdens flinkeste – både i omgangen med hinanden og i omgangen med folk fra andre kulturer.
Hvad er takt og tone på internettet og de sociale medier?
En udvikling, der har stor betydning for omgangsformerne, er teknologien og de sociale medier. Vi er stadig i gang med at finde ud af, hvordan vi gebærder os i det semioffentlige sociale rum, hvor vi både er meget private og meget synlige på én gang. Det er tydeligt, at mange opfører sig anderledes og at tonen ofte er mere hård på de sociale medier, end den er, når man møder mennesker ansigt til ansigt.
Gode manerer på nettet kaldes populært netikette, men da nettet er verdensomspændende og ikke har nogen ejer, hersker der kun få love om adfærd i den virtuelle verden. Enhver må således bruge sin egen fornuft og moral som rettesnor. Dette er imidlertid ikke garanti for succes. Statsminister Helle Thorning-Schmidt(S) skabte for eksempel stor forargelse verden over, da hun i december 2013 delte en såkaldt selfie (et selvportræt med mobiltelefon) på de sociale medier, hvor hun sad storsmilende med USA’s præsident, Barack Obama, og den britiske premierminister, David Cameron. De tre grinende regeringschefer var til mindehøjtideligheden for den netop afdøde sydafrikanske præsident Nelson Mandela, hvorfor mange medier og internetbrugere i både ind- og udland fandt deres opførsel forkastelig og respektløs og reagerede kraftigt på episoden.
Som guide til Helle Thorning-Schmidt og andre usikre internetbrugere giver magasinet ComputerWorld fire gode råd til gode manerer på de sociale medier. Et af dem lyder, at det er god stil at kreditere ophavsmanden, når man deler et opslag. Derudover opfordrer magasinet til, at man vælger den rette kanal, når man tager kontakt til folk, så man ikke forstyrrer unødigt med opkald, sms’er eller chatbeskeder. Ved tvivl anbefales det at sende en e-mail, som folk kan svare på, når de har tid. Derudover skal man bede om lov, før man deler billeder af andre – og så skal man ikke tjekke ind, hjemme hos fremmede.
Hvad er takt og tone på mobilen?
”Lad Dem ikke helt beherske af Deres Telefon,” skriver Emma Gad i ”Takt og Tone” og opfordrer til, at telefonen ”sættes ud af Virksomhed” under et måltid eller i samvær med gæster. I dag tøver mange – herunder særligt den yngre digitalt orienterede generation – ikke med at tage mobiltelefonen frem under møder eller middagsselskaber. Denne almindelige opførsel til trods tyder noget på, at opfattelsen af, hvad der er takt og tone i omgangen med telefoni ikke har ændret sig synderligt meget siden Emma Gads tid. Magasinet ComputerWorld kom i forsommeren 2014 med sine råd til takt og tone i den digitale tidsalder under overskriften ”Syv gode mobil-råd: Så læg dog den smartphone, når jeg taler til dig”. Helt Emma Gads ånd foreslår magasinet, at man dropper mobiltelefonen under middagsselskabet – eller, at man holder mobilpauser i stil med rygepauser, hvor det er tilladt at tjekke telefonen. Næste råd er, at den, der har ringet op, ringer tilbage, hvis samtalen bliver afbrudt – også dette råd findes i Emma Gads ”Takt og Tone”. ComputerWorld tilfører dog et nyt råd om at tænke sig grundigt om, når man fører private samtaler i fuld offentlighed blandt fremmede (se kilder). Et råd, der af gode grunde ikke var relevant 1918.