Betydningen af Symbolismen for eftertiden

Hvilket forhold har Symbolismen til Modernismen i det 20. århundrede?

Symbolismen har haft stor betydning for Modernismen, der var en af det 20. århundredes væsentligste kulturelle strømninger. I mange litteraturhistoriske værker peges der på, at de litterære strømninger i 1900-tallet ikke kan forstås fuldt ud uden kendskab til Symbolismen.

Efter århundredeskiftet blev denne kunstretnings ideologi og æstetik hurtigt forladt - og til tider direkte forhadt. Den symbolske digters eksperimenteren, iscenesættelse af bevidsthedens symboler og digterens egen rolle og relation til omverdenen er imidlertid afgørende for det 20. århundredes mest skelsættende og livskraftige kulturretning: nemlig Modernismen. Her bliver Symbolismens kompromisløse, kunstneriske æstetik og livssyn en afgørende ingrediens i Modernismens kulturelle cocktail. Symbolismens væsentlige betydning for samtidens mennesker og eftertiden opsummeres af litteraturforskeren Bo Hakon Jørgensen på hjemmesiden www.adl.dk (se kilder): “Man skal derfor ikke mystificere den megen tale om sjæl, den er blot det provisoriske, prøvende udtryk for et moderne storbymenneskes både skræmte ubehag ved sine tab af tilhørsforhold til landlige rødder og samtidig euforien ved det nye kunstige livs muligheder. Kan man opfatte denne meta-holdning til kunsten i betegnelsen symbolisme som det bevidstgjorte symbol, har man en god indgang til det 20. århundredes Modernisme”. 

Hvilken rolle spiller Symbolismen for de efterfølgende kunstneriske strømninger?

Symbolismen havde ligeledes markant betydning for flere retninger i eftertidens billedkunst, hvilket især kan efterspores i Ekspressionismen og Surrealismen, der var to af de tidligste eksempler på det 20. århundredes Modernisme. I overgangen mellem det 19. århundredes Impressionisme og det 20. århundredes modernistiske kunstretninger var post-impressionisten Paul Cézanne en væsentlig brobygger. Ud over i litteraturen og i billedkunsten kunne Symbolismens betydning ligeledes spores i filmens verden. Mange tidlige film rummede ligeledes en stor portion symbolistisk billedsprog og temaer, det gælder ikke mindst i filmenes kulisser. Den filmiske Symbolisme var mest sejlivet i horrorgenren - således rummer den berømte danske instruktør Carl Th. Dreyers (1889-1968) film “Vampyr” fra 1932 klare symbolistiske elementer. 

Hvilken betydning har Johannes Jørgensen haft i det 20. århundrede?

Efter konverteringen til den katolske tro i 1896 gled Jørgensen ud at det litterære synsfelt i Danmark, hvorimod han i det katolske Sydeuropa blev en højt agtet forfatter. Jørgensen bosatte sig med tiden i Italien, og i de første årtier af 1900-tallet var han forfatter til en række højt respekterede og meget udbredte helgenbiografier. Blandt de vigtigste var biografien om “Den hellige Frans af Assisi” fra 1907. Det er en beåndet og samtidig videnskabelig solid udviklingshistorie, skrevet i et fornemt, gennemsigtig sprog. Dette var Jørgensens populæreste bog, og den udkom på så godt som alle europæiske sprog, inklusive grønlandsk, og i 1950 endda på japansk. Således blev han ikke så lidt af et koryfæ i de katolske lande, og han blev flere gange indstillet til Nobelprisen. På sine gamle dage flyttede han tilbage til fødebyen Svendborg, hvor han blev gjort til æresborger. Han blev også tidligere udnævnt til æresborger i den Norditalienske by Assisi.

Der er siden blevet spekuleret i, om han i katolicismens stærke religiøsitet fandt en form en enhed. En enhed i verden, som symbolisterne altså mente var forsvundet i den moderne verden, og som de søgte at genoprette. Kulturhistorikeren Henrik Wivel udtaler sig i artiklen “Litterær skat bliver nu åbent arkiv”, der blev bragt i Berlingske Tidende i 2006 (se kilder) om Johannes Jørgensens store betydning for eftertidens danske kunstnere: “Han var en hovedskikkelse i symbolismen og hans digtning har haft umådelig betydning for danske lyrikere i det 20. århundrede, både Heretica-folkene og 80’er-digterne”. 

Hvad har Symbolismen betydet for det 20. århundredes kunstnere?

Med karismatiske figurer som Baudelaire og - især - Rimbaud introduceres en kunstnerskikkelse, der med sin livsførelse og sit livssyn bliver en totemfigur og en uudtømmelig kilde til inspiration for generation efter generation af kunstnere i det 20. århundrede. Eksempelvis kan dele af den kompromisløse og grænseoverskridende Rimbaud-skikkelse ses hos den unge Bob Dylan i 1960’erne og 70’erne. Symbolismens æstetik generelt og Arthur Rimbaud i særdeleshed dyrkes også af de danske digtere, der i 1980’erne fik betegnelsen ‘de sorte romantikere’ anført af digtere som F. P. Jac og Michael Strunge. 1990’ernes ‘grunge-generationen’ - anført af Kurt Cobain - dyrkede ligeledes den rimbaud’ske kunstnerrolle uden kritik. I 1995 spillede Leonardo DiCaprio Arthur Rimbaud i filmen “Total Eclipse”. Også i fodboldens verden har den symbolistiske digter sat sine spor. Da den karismatiske franske stjernespiller Eric Cantona blev spurgt om sine forbilleder, svarede han “Arthur Rimbaud”. Den lyttende presse misforstod dog udtalelsen - sikkert på grund af Cantonas kraftige accent - og troede i stedet, at han havde nævnt den amerikanske actionfilmshelt “Rambo”. 

Hvad er betydningen af Symbolismen i Danmark i dag?

I artiklen “Hvorfor er Jørgensens (næsten) glemt?”, der blev brag i Jyllands-Posten i 2006 (se kilder), fortælles det, hvordan Symbolismens spirituelle og religiøse ånd stadig ringer kraftfuldt i en række nutidige forfatterskaber. Således beskæftiger to af vore dages største danske lyrikere Simon Grotrian og Søren Ulrik Thomsen sig - i modsætning til mange mainstream-forfattere - med forestillinger om Vorherre og med begreber som synd og nåde. Det træk hos de to forfattere mødes typisk af en overbærende hovedrysten fra litterære kredse, som det ligeledes var tilfældet med Johannes Jørgensen. Også i andre kunstarter i Danmark er Symbolismen markant til stede i dag - eksempelvis hos billedkunstneren Kathrine Ærtebjerg. Hun omtales som ‘en af tidens hotteste samtidskunstnere’ og har i de seneste år modtaget et væld af priser og legater, blandt andet fra Statens Kunstfond. Til artiklen “Fantasien fortæller”, der blev bragt i Jyllands-Posten i 2006 (se kilder), udtaler hun: “Nogle retninger i kunsthistorien har indflydelse på mig. Det gælder Symbolismen, der gennemspiller de store temaer i tilværelsen: liv og død, identitet, seksualitet og kærlighed, som jeg forsøger at udtrykke i et nutidigt formsprog”.