Surrealismen i Danmark

Hvilken rolle spillede surrealismen i Danmark?

Surrealismen fik tag i den danske kunstscene i 1930erne. Den danske kunst var i 1930 stadig dybt involveret i senimpressionismen, futurismen og kubismen, men oplevede en opblomstring med surrealismens nye impulser. De danske surrealister samlede sig i kunstnersammenslutningen Linien, der i årene 1934-1935 udgav et tidsskrift med samme navn, hvor både billedkunstnere og digtere kom til orde. Billedkunstneren Wilhelm Freddie (1909-1995) var en af forgangsmændene inden for de modernistiske strømninger i 1930ernes Danmark, og hans kunst udfordrede samfundets herskende moralske værdier og opfattelser af, hvad kunst var. Freddie udstillede ikke alene i København, hans kunst kunne også ses på store surrealistiske udstillinger i London og New York. Freddies kunst sendte chokbølger gennem det danske samfund med sine stærkt seksuelle undertoner, og hans kunst endte med at blive beslaglagt af staten, mens han selv måtte en tur i fængsel for, hvad man den gang kaldte pornografisk virksomhed. 

Hvilke danske forfattere sluttede sig til surrealismen?

Gustaf Munch-Pedersen (1912-1938) debuterede i 1932 med digtsamlingen “det nøgne menneske”, der mest af alt kan karakteriseres som et generationsoprør med de borgerlige værdier skrevet ud fra et socialrealistisk perspektiv. I 1933 tog Gustaf Munch-Pedersen skridtet ind i psykens inderste lag med digtsamlingen “det underste land”, hvor følelserne og barnligheden - ud fra et surrealistisk formsprog - fik frit udløb. Gustav Munch-Pedersen skrev alt med små bogstaver. Det tilførte digtene en glidende rytme, hvor tankestrømmen fra underbevidstheden kunne flyde frit. De små bogstaver var samtidig et opgør med traditionen. I sin tredje digtsamling “jerusalem” fra 1934 var referencerne til den surrealistiske bevægelse endnu stærkere. Digtsamlingen sprænger alle grænserne ind til psyken og hylder menneskets genfødsel og den universelle kærlighed.

En anden dansk forfatter, der var inspireret af surrealismen, var digteren Jens August Schade (1903-1978), der blev kendt for sine sødmefyldte kærlighedsdigte. Schade så elskoven som en frelse mod borgerskabets herskende værdier og erotikken som en altbesejrende kraft. Schade opfattes med sin åndelighed som den klassiske bohéme i mellemkrigstidens stramme og ideologiske tidsånd. 

Hvilke danske billedkunstnere sluttede sig til surrealismen?

Præcis som i Frankrig blev den surrealistiske tankegang i Danmark mest udbredt inden for billedkunsten, der delte sig i en abstrakt og i en figurativ retning. Den surrealistiske og modernistiske kunst i 1930ernes Danmark ønskede at henvende sig til den almindelige borger. Kunsten skulle ikke længere udelukkende være til den kultiverede klasse men nå ud til alle samfundets kroge, hvor den skulle chokere og nedbryde grænser.

Billedkunstneren Vilhelm Bjerke-Petersen (1909-1957) dannede sammen med sine surrealistiske kollegaer Ejler Bille (1910-2004), Richard Mortensen (1910-1993), Henry Heerup (1907-1993) og Hans Øllgaard (1911-1969) kunstnersammenslutningen Linien i 1934, der skulle oplyse danskerne om det surrealistiske projekt. Der opstod imidlertid uoverensstemmelser i gruppen, og det endte med, at Bjerke-Pedersen forlod Linien og i stedet begyndte at udgive tidsskriftet Konkretion (1935-36). I forbindelse med tidsskriftet Konkretion deltog Vilhelm Freddie i Bjerke-Pedersens udstilling i 1935 i København. På udstillingen var der værker af blandt andet Jean Arp, Miró, Magritte og Dalí, og det betød, at den surrealistiske bølge for alvor ramte den danske kunstscene.

Bjerke-Pedersen var inspireret af sin russiske lærermester Wassily Kandinsky (1866-1944) og brugte symboler for drifterne, det ubevidste og drømme som hovedmotiv i sine værker. Freddie derimod var stærkt Dalí-inspireret, hvilket gjorde ham til den mest eksperimenterende og omdiskuterede surrealistiske kunstner i Danmark. Freddies værker blev senere beslaglagt, og de medførte blandt andet et indrejseforbud i Tyskland. I 1944 under 2. Verdenskrig måtte Freddie flygte fra nazisterne til Sverige.

Freddie og Bjerke-Pedersen var repræsentanter for den figurative surrealisme, mens billedkunstnere som Ejler Bille og Richard Mortensen stod for en abstrakt surrealisme, der opløste det traditionelle rum, hyldede tilfældige sammenstød og en erotisk tematik, der fremhævede spontaniteten, kreativiteten og legen som det vigtigste udgangspunkt.

Dansk surrealisme blev med kunstnere som Vilhelm Freddie, Richard Mortensen, Ejler Bille og Asger Jorn (1914-1973) internationalt anerkendt, og denne anerkendelse lagde grunden til deres senere berømmelse i 30ernes avantgarde-bevægelse i Danmark.  

Hvad betød surrealismen for kulturdebatten i Danmark?

Wilhelm Freddie blev indbegrebet af dansk surrealisme, og han skabte med sine malerier, skulpturer og installationer oprør og debat om borgerskabets moralbegreber.

Freddie åbnede sin første udstilling i København i 1937 under overskriften “SEX-SURREAL - træk gaflen ud af øjet på sommerfuglen”. Udstillingen fik med sit provokerende udtryk danskerne op af stolen for blandt andet at overvære en sminket kvindelig gipsbuste med en rødblå penis malet på venstre kind. Værket blev døbt “Sex-paralyseappeal”, og det revolutionerede den danske kunstscene og satte spørgsmålstegn ved tidens seksualmoral og kvindeundertrykkelse. På udstillingens sidste dag greb politiet ind og beslaglagde de udstillede værker, og Freddie måtte acceptere ti dages hæfte for udarbejdelse af pornografisk materiale og blufærdighedskrænkelse. I 1961 genskabte han de konfiskerede værker for at udstille dem på ny. Historien fra 30erne gentog sig, og kopierne blev straks konfiskeret. Først i 1963 kunne Freddies kunst tåle offentlighedens lys.

Freddies kunst og surrealismens værdigrundlag har på mange måder sat skub i kulturdebatten og begreber som pornografi og frisind, og den surrealistiske kunst kan have spillet en vigtig rolle i frigivelsen af pornografien i slutningen af 1960erne.