Baggrund og historie

Main image kapitel
En kvinde er faldet om under en Suffragette demonstration i England.
En kvinde er faldet om under en Suffragette demonstration i England.
Foto: Scanpix

Hvad betyder suffragette?

Det engelske ord ”suffragette” kommer af ”suffrage” som betyder stemmeret (oprindelig fra latinsk 'suffragium'). Det var i 1906, at betegnelsen – ifølge Gyldendals Den Store Danske (se kilder) – første gang blev brugt om de militante forkæmpere for kvinders stemmeret i Storbritannien. Et andet og mindre kendt begreb er ”suffragist”, som blev brugt om de fortalere for kvinders stemmeret, som ikke anvendte militans (konfrontation med myndigheder) i deres kampagner. Kravet om kvinders stemmeret går mindst tilbage til slutningen af 1700-tallet, men i England udelukkede valgreformen ”Representation of the People Act 1832” eksplicit kvinder fra at stemme ved at indføje ordet ”male” i beskrivelsen af stemmeberettigede grupper i befolkningen. I 1866 organiserede en gruppe kvinder en underskriftindsamling, der krævede samme politiske rettigheder til kvinder som til mænd. De to medlemmer af parlamentet Henry Fawcett and John Stuart Mill, som var kendte fortalere for universel stemmeret, udarbejdede et forslag om kvinders valg- og stemmeret, som blev nedstemt 196 mod 73 – ifølge British Librarys opslag om suffragisterne (se kilder). Herefter organiserede kvinder sig i stemmeretsorganisationer over hele England, først som suffragister, og fra starten af det 20. århundrede – hvor mange var blevet utålmodige – også som militante suffragetter. 

Hvordan organiserede suffragetterne sig?

Lokale foreninger af suffragister havde i 1871 samlet sig i den koordinerende organisation The National Society for Women's Suffrage (NSWS), som primært benyttede sig af demonstrationer, underskriftindsamlinger og lobbyisme for at få gennemført en ny valgreform. Da endnu en valgreform blev vedtaget i 1884, uden at kravet om kvinders stemmeret kom med, førte det til stor frustration og splittelse i NSWS, som dog samledes igen i 1897 i National Union of Women's Suffrage Societies (NUWSS) med Millicent Garrett Fawcett som en af de ledende skikkelser. Allerede et par år senere brød en mere radikal gruppe imidlertid ud af NUWSS, og i 1903 grundlagdes Women's Social and Political Union (WSPU) under ledelse af Emmeline Pankhurst og hendes to døtre Christabel og Sylvia Pankhurst. Det var medlemmerne af sidstnævnte organisation, WSPU, der blev kaldt suffragetter, og modsat de mere stilfærdige NUWSS brugte WSPU metoder som afbrydelse af de parlamentariske forsamlinger, massemøder, rudeknusninger, ildspåsættelser, bombeangreb og sultestrejker.

Der fandtes lignende bevægelser i bl.a. USA og en række europæiske lande, men en del af dem tog afstand fra de britiske suffragetters militans. Det gjaldt f.eks. The National American Woman Suffrage Association (NAWSA), grundlagt i 1890 i USA. I 1913 brød en gruppe imidlertid ud af NAWSA og dannede Congressional Union, senere kaldet National Woman's Party (NWP). De hentede bl.a. inspiration fra de britiske suffragetter. To af NWPs ledere, Alice Paul og Lucy Burns – der var blevet trætte af ”pæne 'kvindelige metoder'” – havde oprindelig mødt hinanden i London. De to aktivister kom ifølge den danske forfatter Toni Liversage ”til den slutning, at argumenter – de være sig nok så fornuftige – åbenbart ikke længere var tilstrækkeligt; det, det gjaldt om at vise var, at man var en politisk magtfaktor” (se kilder). 

Hvad kæmpede de for?

Suffragister og suffragetter kæmpede først og fremmest for valg- og stemmeret til kvinder, men Women's Social and Political Union (WSPU) kæmpede også for f.eks. ligeløn. Kvinder i industrien var ved århundredeskiftet i stigende grad begyndt at organisere sig i fagforeninger og i bl.a. Labour Representation Committee (fra 1906: Labour-partiet). Den danske forfatter Toni Liversage argumenterer for, at kombinationen af kvinders øgede adgang til uddannelse i England fra skolereformen i 1870 og frem, samt den situation, at kvinder under Boerkrigen i 1899-1902 havde måtte udfylde en række politiske og økonomiske funktioner, mens mændene var ved fronten, bidrog til at ”skærpe deres sans for misforholdet mellem kvindernes stadigt voksende deltagelse i arbejdslivet og deres manglende politiske rettigheder” (se kilder).

Nogle af de britiske suffragetter var også engageret i den irske kamp for selvstændighed. Denne forbindelse er bl.a. beskrevet i Andro Linklaters biografi om den engelske aristokrat, Charlotte Despard, der blev både ”Suffragette, Socialist and Sinn Feiner” (se kilder) (Sinn Fein er navnet på det irske republikanske parti, se Faktalink ”IRA og den nordirske fredsaftale”). Irland havde også en selvstændig bevægelse for kvinders valgret, bl.a. i form af Den Irske Kvindevalgretsliga.

I USA trak suffrage-bevægelserne tråde tilbage til 1830'ernes kamp for afskaffelse af slaveriet, som mange kvinder deltog aktivt i. To af disse, Lucretia Mott og Elizabeth Cady Stanton, tog initiativ til den såkaldte Seneca Falls Conference i 1848, der vedtog en erklæring om kvinders ligeberettigelse med den amerikanske uafhængighedserklæring som forbillede. Her stod f.eks.:

”Now, in view of this entire disfranchisement of one-half the people of this country, their social and religious degradation (…) we insist that they have immediate admission to all the rights and privileges which belong to them as citizens of the United States” (se kilder).

Forbindelserne mellem kampen mod slaveri og kampen for kvinders rettigheder i USA led et knæk efter Den amerikanske borgerkrig (se Faktalink: Den amerikanske borgerkrig). Den efterfølgende valgreform gav sorte stemme- og valgret, men indførte samtidig ordet ”male” (i lighed med valgreformen i England 1832), bl.a. med argumentet om, at hvis kravet om kvinders og sortes stemmeret blev fremsat samtidig, ville ingen af dem blive vedtaget. Selvom dette var et slag mod både sorte og hvide kvinder, valgte ledende kræfter i NAWSA at vægte mulige alliancer med hvide mænd frem for alliancer med sorte kvinder. Andre, heriblandt NWP, var mere indstillet på at bevare alliancen mellem hvide og sorte kvinder.