Forskellige former for ekstremsport

Hvad er ultraløb?

Ultraløb er et organiseret løb, som er længere end et maraton. Distancen begynder almindeligvis ved 50 km, men den kan være 100, 200, 300 km eller mere. Der findes to former for løb. Den ene består af en distance, som deltagerne skal tilbagelægge på kortest mulig tid, den anden består af en bestemt tid, f.eks. seks timer, hvor deltagerne skal nå at løbe længst muligt. 

Et af de verdens mest prestigefyldte ultraløb er “Spartathlon,” som er et 246 kilometer langt løb, som afholdes i Grækenland mellem byerne Athen og Sparta.

Udover fysisk udholdenhed kræver ultraløb en helt speciel psyke og ikke mindst træningsdisciplin, når de mange kilometer skal tilbagelægges for at forberede kroppen til ultraløbene. De første danske mesterskaber i 100 kilometer løb og 24 timers løb blev afholdt i 2008.

Hvad er triatlon?

Danskeren Rasmus Henning i aktion under EM i triatlon i København 2007. Foto: Jens Dresling/Polfoto
Danskeren Rasmus Henning i aktion under EM i triatlon
i København 2007. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Triatlon er en sportsgren, der består af tre discipliner: svømning, cykling og løb. Disciplinerne udføres i den nævnte rækkefølge, og det er den samlede tid, der tæller. Derfor er skiftene imellem disciplinerne et vigtigt element for udøverne.

Konceptet med forskellige discipliner samlet i én sportskonkurrence er også kendt fra de olympiske konkurrencer tikamp og syvkamp, som er ældre end triatlonsporten. Den første triatlonkonkurrence blev afholdt af San Diego Track Club i 1974 og bestod af 600 meter svømning, 8 km cykling og 9,5 km løb. I 1981 blev den første triatlonkonkurrence afholdt i Danmark, og siden har sporten udviklet sig til en folkelig succes.

Der afholdes konkurrencer på forskellige distancer. Den olympiske distance er med 1,5 km svømning, 40 km cykling og 10 km løb relativt kort. I øvrigt blev triatlon først en del af OL-programmet i 2000, og man valgte den korte distance for at gøre sporten mere publikumsvenlig.

Når man inden for triatlon som ekstremsport taler om ’den klassiske distance’, drejer det sig om den såkaldte ironman. Denne distance blev for første gang udført som konkurrence på Hawaii i 1978, efter en diskussion om, hvilken sportsmand der var i bedst fysisk form: svømmeren, cykelrytteren eller løberen. For at få sagen afgjort, kombinerede de tre af øens allerede eksisterende konkurrencer: Waikiki Rough Water Swim (3,8 km svømning), Around Oahu Bike Ride (180 km cykling) og Honolulu Marathon (42,195 km løb). Siden er disse distancer blevet kørt af tusindvis af mennesker til konkurrencer i hele verden. 15 mand stillede op til den første Hawaii Ironman, 12 gennemførte. Vinderen af løbet i 1978, og dermed af den første ironman-konkurrence nogensinde, var Gordon Haller, som kom igennem de tre discipliner i tiden 11 timer, 46 minutter og 58 sekunder. (Se kilder)

Hawaii Ironman, som har status af verdensmesterskab på triatlonsportens ironman-distance, er stadig det mest prestigefyldte stævne, og konkurrencen samler hvert år de fleste af verdens bedste triatleter på denne distance. Af samme grund er der som regel stor spænding om, hvorvidt der vil blive slået ny verdensrekord. Den hidtil hurtigste tid har belgieren Luc Van Lierde, der i 1996 gennemførte Hawaii Ironman på 8 timer, 4 minutter og 8 sekunder. Blandt kvinderne er den hurtigste tid 8 timer, 54 minutter og 2 sekunder. Den rekord blev sat i 2009 af englænderen Chrissie Wellington.

Vi har flere dygtige triatleter i Danmark. De seneste år har Rasmus Henning markeret sig som den største danske profil med flere store sejre i internationale konkurrencer. I 2009 blev han nummer 5 på Hawaii, vel at mærke med en brækket hånd.

Hvad er adventure race?

Grundlæggende går adventure race ud på, at en mindre gruppe udøvere – som regel 3-4 personer, hvoraf mindst én skal være kvinde – skal bevæge sig fra et sted til et andet på kortest mulig tid. Ruten, som gruppen eller holdet skal følge, er udfordrende og går gennem forskellige ufremkommelige terræner, ligesom der ofte er indlagt forskellige opgaver og udfordringer undervejs.

Der findes forskellige former for adventure race. Løbenes indhold kan variere i det uendelige med aktiviteter som løb, cykling, roning, klatring osv. Overordnet skelner man mellem tre typer af adventure race.

1) Ekspeditionsløb er det klassiske adventure race, hvor der konkurreres i hold af tre til fire med repræsentanter af begge køn. Holdene skal tilbagelægge en afstand fra punkt A til punkt B gennem et udfordrende terræn med forskellige discipliner indlagt. Deltagerne er i gang i flere døgn nonstop, dvs. uden indlagte pauser. Har man brug for søvn, koster det på tiden. Eco-Challenge er et af de mest populære af denne type ekspeditionsløb i verden. Læs nærmere om Eco-Challenge under næste punkt.

2) Etapeløb er løb, der strækker sig over flere dage, men hvor deltagerne konkurrerer om dagen og hviler om natten. Konkurrencen er altså opdelt i flere etaper, deraf navnet. Etapeløb adskiller sig fra ekspeditionsløb ved kun at foregå om dagen og desuden ikke have orienteringsdelen med, idet deltagerne ikke selv skal finde vej, men i stedet følger en afmærket rute. Korte løb kan betegnes som en form for smagsprøve på de lange ekspeditionsløb. Løbene bliver afholdt over to til tre døgn. Deltagerne skal tilbagelægge en rute fra A til B og igennem flere udfordrende discipliner undervejs. Løbene blev oprindeligt skabt som udtagelsesløb til de store ekspeditionsløb.

Til kategorien korte løb hører også såkaldte sprintløb, helt korte adventure race, som afvikles inden for 24 timer. De kortere distancer betyder, at tempoet i konkurrencen er højere end på de længere distancer, men ligesom i de lange ekspeditionsløb er der indlagt udfordrende discipliner undervejs. I Danmark afholdes en del af disse korte løb.

De seneste år er der opstået forskellige varianter af de korte adventure race. For eksempel bliver der afholdt såkaldte stjerneløb, hvor deltagerne efter hver disciplin kommer tilbage til udgangspunktet. Det letter det logistiske arbejde for arrangørerne, men udelukker det aspekt i adventure racet, der handler om selv at finde vej fra A til B.

Under denne kategori findes også sololøb, hvor deltagerne konkurrerer en mod en, og samarbejdet på holdet ikke er en del af udfordringen. 

Hvordan har adventure race udviklet sig i Danmark?

Adventure race stammer fra New Zealand, hvor eventyrlystne sportsfolk eksperimenterede med at sammensætte forskellige aktiviteter i én sport. Aktiviteterne er inspireret af de gamle eventyrere, som drog ud i verden og måtte krydse floder, bjerge, jungler og andre ufremkommelige steder i deres forsøg på at udforske ukendt land og øde områder. Det moderne adventure race blev kendt sidst i 60‘erne, hvor Karrimor International Mountain Marathon blev afholdt for første gang. Løbet blev afholdt i Nordengland i 1968, og er siden blevet afviklet forskellige steder i Storbritannien. Deltagerne skal i hold af to navigere sig frem i bjergterræn med oppakning til at kunne klare en distance på to gange maraton, dvs. to gange 42,195 km.  

Men Adventure race fik først sit store gennembrud som sport, da den britiske producer Mark Burnett i 1995 skabte løbet “Eco-Challenge”. Det blev dengang betegnet som verdens hårdeste løb. Det havde til formål at sætte fokus på naturen og miljøet, deraf navnet. Der blev transmitteret fra “Eco-Challenge” på tv i mange lande, også i Danmark, og seerne kunne på den måde følge de hold af fire personer, med begge køn repræsenteret, som kæmpede sig igennem flere hundrede kilometers barsk terræn – over bjerge, igennem floder og sumpe og skove. Alt sammen filmet med naturen i fokus og med det ekstra twist, at deltagerne ikke måtte efterlade andet end fodspor i naturen.

Det første danske adventure race blev afholdt på Sjælland i 1999 under titlen Extreme Challenge. Med start i Rørvig skulle deltagerne bevæge sig hele vejen til Vordingborg, og undervejs skulle de igennem følgende discipliner: løb, kajak, cykling, kano og rulleskøjteløb. 

Siden er der afholdt arrangerede aventure race – inspireret af Eco-Challenge og andre udenlandske konkurrencer – i Danmark, men det er primært de kortere distancer, hvor løbet afholdes inden for 24 timer, der bliver afholdt.

Antallet af danske adventure race er steget gennem 00‘erne, men arrangørerne er i hård konkurrence med de mange, mange motionsløb, primært med løb som disciplin, der inden for de seneste par år er blevet afholdt i Danmark.

Hvad er basejumping?

Basejumping er en videreudvikling af faldskærmsudspring. Udøverne hopper fra faste objekter og folder først faldskærmen ud efter afsættet. BASE står for de fire objekter, som udøverne oftest springer fra: building (bygning), antenna (antenne), span (spænd, f.eks. en bro), earth (jord, f.eks. bjergtoppe). Ordet og udbredelsen af basejump som en aktivitet har udviklet sig fra sidst i 1970‘erne, men allerede i 1912 sprang amerikaneren Frederick Law ud med faldskærm fra Frihedsgudinden i New York, og det spring kan siges at være en forløber for udviklingen af basejumping som disciplin inden for ekstremsporten.

Siden har disciplinen udviklet sig meget på flere punkter: Udøverne bruger i dag avanceret udstyr, som adskiller sig fra en traditionel faldskærm. De fleste udøvere har erfaring med traditionelle faldskærmsudspring, og den farlige aktivitet kræver meget træning og forberedelse i forhold til f.eks. vindforhold. De fleste basejump foregår fra minimum 500 meters højde, men grænserne udfordres kontant. Jo kortere fra jorden afsætspunktet er, des farligere er springet, fordi der er kortere tid til at folde faldskærmen ud.

Basejump udføres fra meget forskellige steder og højder. Hvis springet skal udføres fra jorden, kræver det som regel mange timers klatring til bjergtoppe. Efter seks års forberedelse sprang et australsk ægtepar, Glenn Singleman og Heather Swan, i maj 2006 ud fra bjerget Meru Peak i Himalaya. De havde brugt 22 dage på at kravle op i 6604 meters højde, og springet betegnes som det spring, der er udført fra størst højde nogensinde.

I april 2008 sprang en englænder og en franskmand fra 155. etage af verdens højeste bygning, Burj Dubai, og springet fra 650 meters højde betegnes som det højeste fra en bygning. 

Måske endnu farligere er det at springe ud fra lave punkter. I et engelsk dokumentarprogram (The Extremist) følger man et af de mere spektakulære og ekstreme basejump, udført af østrigeren Felix Baumgartner, der i 2003 sprang ud fra den store Kristus-figur i Rio de Janeiro. Figuren er knap 40 meter høj, og da “Fearless Felix”, som udøveren kaldes, sprang fra den ene arm af Jesus-figuren, var der blot 29 meter til jorden. Den livsfarlige og ulovlige bedrift betegnes som verdens laveste basejump. (Se kilder).

De fleste basejump bliver udført på ulovlig vis, f.eks. fra antenner og bygninger. Det ulovlige element er et af spændingsmomenterne i aktiviteten, og det sker ikke sjældent, at udøverne bliver anholdt for indtrængen på ulovlige områder.