Solenergi (Faktalink light)

Af cand.mag. Louise Rosengreen, iBureauet/Dagbladet Information. Januar 2016.


Nøgleord: Solen solvarmeanlæg energiteknik solenergi energi

Solen kaldes også verdens bedste energikilde. Det er solenergi, der får planter til at vokse og vinden til at blæse. Energien i solens stråler kan også omdannes til varme og strøm, men man arbejder stadig på at forbedre teknologien og gøre det billigere at bruge solenergi. De anlæg, man bruger, er nemlig meget dyre. Alligevel forventer mange, at solenergi vil blive den største kilde til strøm i fremtiden.