Hvornår blev slaveriet indført i USA?
I 1619 blev de første sorte arbejdere bragt til den britiske koloni Jamestown i Virginia, Nordamerika, af hollandske handelsskibe. Denne gruppe anføres som regel som de første, der levede i slaveri i Nordamerika, men økonomen Robert Evans Jr. (se kilde 8) mener, at de snarere blev solgt som ”indentured servants”, stavnsbundne tjenestefolk på kontrakter, på lige vilkår med hvide ditto. I 1662 indførte Virginia den første lov, i hvilken sorte, kaldet “negroes”, blev omtalt som “slaver”. Det var imidlertid først i løbet af 1700-tallet, at importen af sorte mennesker til slaveri for alvor tog fart i Nordamerika.
Ifølge Encyclopædia Britannicas ”Guide to Black History” (se kilde 1) gjorde slavelovgivningen i Virginia det fra 1705 lovligt at holde enhver person 'importeret' fra et ikke-kristent land som slave. Det var desuden tilladt, at kolonisatorer købte native americans fra andre native americans, blot måtte kolonisatorerne ikke selv gøre native americans til slaver. I årene omkring uafhængighedskrigen voksede modstanden mod slaveri i det, der siden blev til USA. Ikke desto mindre beskyttede den amerikanske forfatning fra 1787 staternes ret til at opretholde slaveriet og udvide det ved at importere flere slavegjorte.
Hvor mange mennesker levede i slaveri i USA?
Ifølge historikeren José Luciano Franco (se kilde 9) fragtede briterne over to millioner slavegjorte fra det afrikanske kontinent til kolonierne i Caribien og i Amerika (herunder Sydamerika) mellem 1680-1786. Fra 1776-1800 blev i alt næsten to millioner yderligere slavegjorte fragtet til de amerikanske kolonier af hhv. britiske, franske, hollandske, portugisiske og danske handlende (for Danmarks vedkommende primært til kolonien Dansk Vestindien i Caribien). Fra Caribien blev mange slavegjorte senere fragtet til Nordamerika. Ved folketællingen (Census) i 1860 blev det samlede antal mennesker i slaveri i Nordamerika opgjort til ca. fire millioner. Børn født af slavegjorte blev som udgangspunkt også betragtet som slaver i lovens øjne. Ifølge Encyclopædia Britannica levede omkring 40 procent af befolkningen i sydstaterne i slaveri – i South Carolina var det over 60 procent – i midten af 1800-tallet (se kilde 1).
Hvem var centrale i modstanden mod slaveri?
Modstandere mod slaveri blev kaldt ’abolitionister’. Historikeren James M. McPherson definerer en abolitionist som ”en, der før borgerkrigen havde agiteret for øjeblikkelig, betingelsesløs og total afskaffelse af slaveri i USA” (se kilde 10).
I 1775 blev The Pennsylvania Abolition Society – også kaldet Society for the Relief of Free Negros Unlawfully Held in Bondage – stiftet for at agitere for afskaffelse af slaveri i USA. Blandt stifterne var mange kvækere – officielt kaldet The Society of Friends – og andre kristne grupper, som mente, at slaveri var ukristent. I 1833 blev The American Anti-Slavery Society (AASS), hvor sorte var ledende, stiftet.
Også i den gryende kvindebevægelse arbejdede mange grupper mod slaveri. Blandt de kendte kvindelige abolitionister var bl.a. Anna Julia Cooper (1858-1964), den fjerde sorte kvinde i USA's historie som tog en ph.d.-grad. Hun argumenterede bl.a. for uddannelse af sorte og kvinder som vejen ud af slaveriet. Hun var med til at grundlægge Colored Women's League, der senere blev til National Association of Colored Women (NACWC), som blev en indflydelsesrig bevægelse efter afskaffelsen af slaveriet, og som stadig eksisterer.
Hvad var Walkers Appeal?
Ifølge sociologen Angela Jones (se kilde 6) blev David Walker (1785-1831) med sin pamflet 'Appeal' – kendt som Walkers Appeal – fra 1830 en af hovedfigurerne i slaverimodstanden. Walkers mor var fri og hans far slavegjort, og selv var han født fri i staten North Carolina i 1785. I 1826 slog han sig ned i Boston, Massachusetts, der var blevet et epicenter i modstanden mod slaveri. Han åbnede en butik med brugt tøj og distribuerede sin pamflet ved at lægge den i lommerne på tøjet, som bl.a. blev solgt til sømænd. Således blev hans kampskrift mod slaveri hurtigt spredt over store afstande. Walker skrev også for flere abolitionist-aviser, og i en af dem blev Walker's Appeal trykt i fire dele i 1830.
Walker opfordrede i sin pamflet hvide til at komme til fornuft og leve i fredelig sameksistens med sorte. Hvis hvide fortsat insisterede på brutal undertrykkelse af sorte gennem slaveri, opfordrede Walker til væbnet modstand.
”Tro dette, der er på ingen måde mere ondt i at dræbe en mand, som forsøger at dræbe dig, end i at tage et glas vand, når du er tørstig”, skrev Walker i appellen (se kilde 6).
Det var for skrap kost for andre abolitionister, bl.a. Frederick Douglass (1817-1895), der var født i slaveri i Maryland, men flygtede, blev fængslet og siden slap fri, hvorefter han tilsluttede sig abolitionistbevægelsen i New England og grundlagde en abolitionist-avis og et magasin. Også Douglass krævede fuldstændig afskaffelse af slaveri, men mente, at det skulle foregå gennem demokratisk og moralsk reform. Han var en kirkens mand, men kritiserede den del af kirken, som undlod at støtte abolitionisterne eller direkte støttede slaveriet.
Hvad ledte op til afskaffelsen af slaveri?
Under den Haitianske revolution 1791-1804 gjorde 500.000 slavegjorte oprør i den franske koloni Saint-Dominque. De omstyrtede kolonimagten og oprettede en fri stat. Denne revolution inspirerede særligt sorte abolitionister i USA, og bl.a. David Walker opfordrede sorte i USA til at studere den haitianske historie og lade sig inspirere af den. Det har bl.a. historikeren Patrick Bellegarde-Smith skrevet om (se kilde 11). Også på de dansk vestindiske øer gjorde sorte oprør. Efter slaveriets ophør arbejdede de mennesker, der tidligere havde været slavegjort, under nærmest samme vilkår som før, og i 1878 rejste plantagearbejdere sig i det, der siden blev kendt som The Fireburn. På hjemmesiden The Fireburn Files findes en række dokumenter om opstanden (se kilde 12).
I 1850 blev The Fugitive Slave Act (se kilde 13) vedtaget i USA. Den pålagde enhver myndighedsperson at returnere bortløbne slaver til ejeren, også på tværs af stater. Det var en kontroversiel lov, som styrkede abolitionisterne. Deres indflydelse var vokset de foregående årtier i takt med, at nordstaterne blev stadigt mere økonomisk magtfulde i forhold til Syden. I 1861 udbrød Den amerikanske borgerkrig med spørgsmålet om slaveri som centralt omdrejningspunkt: Nord ville afskaffe det, Syd ville bevare det. Nogle historikere har karakteriseret krigen som en kamp mellem to eliter – industrieliten i Nord og ”plantagearistokratiet” i Syd (se faktalink om Den amerikanske borgerkrig).
BOKS: Case 1: Læs mere om slaveskibet Sally
I 1764 sejlede et skib fra Rhode Island til Vestafrika for at hente mennesker, der kunne slavegøres i USA. Dokumenterne fra denne ekspedition er bevarede, og slaveskibet Sally kan derfor give et unikt indblik i, hvordan handel med og transport af slavegjorte mennesker foregik.
Skibet bragte 196 slavegjorte mennesker med sig, men flere end 100 døde på rejsen over Atlanten – nogle under et fejlslagent oprør, andre ved selvmord, af sult eller sygdom.
Professor James Campbell stod i spidsen for et digitaliseringsprojekt af dokumenterne fra slaveskibet Sally i samarbejde med forskere fra Brown University Scholarly Technology Group, the Center for Digital Initiatives og the John Carter Brown Library.
På siden ”Voyage of the Slave Ship Sally 1764-1765” kan man gå på opdagelse i historien: https://cds.library.brown.edu/projects/sally/
BOKS: Case 2: Læs mere om fangearbejdet
Selvom slaveriet blev afskaffet som institution, var der fortsat rig mulighed for at tvinge sorte til at arbejde uden løn og rettigheder. Et af de systemer var fangearbejdet. Mænd, der var dømt for forbrydelser, blev i slutningen af 1800-tallet brugt som tvangsarbejdere på f.eks. store infrastrukturprojekter som anlæggelse af jernbaner, i miner, og andet fysisk nedslidende og farligt arbejde. Ni ud af ti fangearbejdere var sorte.
Ida B. Wells, journalist og borgerretsaktivist, der var med til at grundlægge National Association for the Advancement of Colored People (NAACP), skrev i 1893 et essay om fangearbejdersystemet som en forlængelse af slaveriet: https://abolitionnotes.org/ida-b-wells/convict
Tidslinje: Slaveriets historie (10-12 centrale nedslag)
1619: De første sorte arbejdere blev bragt til den britiske koloni Jamestown i Virginia, Nordamerika. Det er dog omstridt, om de var slavegjorte eller snarere stavnsbundne tjenestefolk på kontrakter (som nogle hvide også var).
1662: Virginia indførte den første lov, i hvilken sorte, kaldet “negroes”, blev omtalt som “slaver”.
1688: Det første kendte protestmøde organiseret af hvide imod slaveri blev afholdt af en gruppe kvækere (en kristen bevægelse officielt kaldet The Society of Friends) i Pennsylvania.
1705: Slavelovgivningen i Virginia gjorde det lovligt at holde enhver person 'importeret' fra et ikke-kristent land som slavegjort.
1735: Staten Georgia blev den første af de 13 britiske kolonier i Nordamerika, som forbød slaveri. Men staten genindførte det efter pres fra plantageejere i 1750 pga. mangel på arbejdskraft, da indvandringen af fattige fra Storbritannien begyndte af aftage.
1772: Slaveri blev eksplicit forbudt i England og havde egentlig aldrig været eksplicit lovligt som i Nordamerika, men blev praktiseret i kolonierne.
1787: Den amerikanske forfatning fra 1787 beskyttede staternes ret til at opretholde slaveriet og udvide det ved importere flere mennesker til slaveri med en paragraf, der skulle forblive uændret i 20 år for at give tid til en løsning på uenigheden omkring slaveri i de nye Forenede Stater.
1792: Slaveri blev forbudt i de danske kolonier. Foruden de nordatlantiske områder Grønland, Island og Færøerne havde Danmark kolonierne Dansk Vestindien i Caribien (i dag kaldet US Virgin Islands) og Guldkysten i Ghana, og i Asien havde Danmark interesser i Tranquebar og Serampore.
1791-1804: En halv million slavegjorte i den franske koloni Saint-Dominque gjorde oprør og omstyrtede kolonimagten. Herefter blev den frie stat Haiti oprettet. Revolutionen i Haiti inspirerede særligt sorte abolitionister i USA.
1808: Under præsident Thomas Jefferson, der selv var slaveejer, blev The Act to Prohibit the Importation of Slaves vedtaget, som gjorde det ulovligt at fragte flere slavegjorte mennesker til Nordamerika. Men selve slaveriet forblev lovligt.
1850: The Fugitive Slave Act pålagde enhver myndighedsperson at returnere mennesker, der var flygtet fra slaveri, til ejeren, også på tværs af stater.
1861: Ved den amerikanske borgerkrigs begyndelse var slaveri lovligt i 19 af de 34 stater i Nordamerika.
1865: Slaveriet blev formelt afskaffet på føderalt niveau i Amerikas Forenede Stater efter borgerkrigens afslutning.