Hvad vil danske myndigheder gøre for at begrænse brugen af skattely?
Afsløringer af, hvordan multinationale firmaer sætter deres penge i skattely, har givet kampen mod skattely større opmærksomhed. Herhjemme er der bred politisk enighed om, at man skal gøre mere for at bekæmpe skattely. I slutningen af 2014 lancerede regeringen med opbakning fra alle partier undtagen Liberal Alliance en ny pakke med regler, der skulle gøre det vanskeligere at hvidvaske penge og sætte penge i skattely. Pakken præsenterede en række ændringer, som skulle skabe større gennemsigtighed på området. Samtidig ville man ifølge artiklen “Regeringen skærper kampen mod hvidvask og skattely” fra december 2014 (se kilder) indføre et Fair Tax-mærke, som er en mærkningsordning a la Ø-mærket (Økologimærket), som virksomheder, der blandt andet ikke benytter sig af skattely, kan bruge. I 2017 tog Albertslund Kommune sammen med Dansk Standard initiativ til at udvikle en strategi for et dansk Fair Tax-mærke inspireret af det britiske Fair Tax Mark, hvilket fremgår af artiklen “Dansk mærke inspireret af britisk pendant”, som blev bragt på Kommunen.dk i maj 2017 (se kilder). Det er dog uvist, hvor langt Albertslund Kommune og Dansk Standard er nået i arbejdet med at lancere Fair Tax-mærket.
Sagen om Panama-papirerne fik desuden daværende skatteminister Karsten Lauritzen (V) til at overveje, om bagmandspolitiet og SKAT skulle have tildelt flere ressourcer til efterforskning af skattesnyd, mens den københavnske vestegnskommune Albertslund med flertal i byrådet ville vedtage en politik om, at de virksomheder, kommunen samarbejder med, skulle kunne dokumentere, at de ikke sender penge i skattely.
“Vi vil vise vejen for, hvor langt landets kommuner kan gå for at sikre, at skatteborgernes penge ikke ender i skattely. Det er vigtigt, at virksomhederne overholder lovgivningen, og derfor skal alle, der leverer varer- og tjenesteydelser til kommunen, kunne dokumentere, at de overholder reglerne,” sagde borgmester Steen Christiansen (S) i artiklen “Efter Panama-papirerne: Kommune vil give skatteål sparket” på TV2.dk fra april 2016 (se kilder).
Sideløbende med aktiviteter på EU-plan (se nedenstående afsnit) har Oxfam IBIS ifølge deres artikel “Store fremskridt mod skattely de seneste måneder” fra marts 2021 (se kilder) oplevet stort lokalt engagement i forbindelse med at bekæmpe skattely. Det har blandt andet udmøntet sig i skattelyfri kommuner-initiativet, som Oxfam IBIS lancerede under kommunalvalget i 2017. I dag har 15 kommuner underskrevet aftalen, som forpligter dem til at bekæmpe skattely via deres indkøb og investeringer. Det kan for eksempel være ved at stille krav til skatteforholdene hos de virksomheder, som ønsker at handle med dem.
Hvad gør EU for at begrænse brugen af skattely?
Hvis problemet for alvor skal løses, er det vigtigt, at EU-landene handler samlet. Hvis kun et enkelt land strammer lovgivningen, risikerer man, at virksomheder og enkeltpersoner flytter investeringer og bopæl til nabolandet, som ikke har en lige så stram lovgivning. I de seneste år har der været et stærkt pres fra en række medlemslande for, at EU tager hånd om problemet. Ifølge EU-Kommissionens hjemmeside besluttede man i december 2014, at de enkelte EU-landes skattemyndigheder skal være bedre til at udveksle oplysninger, så man kan undgå skatteunddragelse. Initiativet bygger videre på en handleplan mod skatteunddragelse, som EU-Kommissionen lancerede i 2012 (se kilder). Her anbefalede man blandt andet medlemslandene at sortliste stater, der fungerer som skattely. Meningen er, at de enkelte EU-landes skattemyndigheder skal være ekstra opmærksomme for at undgå, at landets virksomheder og borgere placerer penge i lande på den sorte liste.
I Oxfam IBIS’ artikel “Store fremskridt mod skattely de seneste måneder” fra marts 2021 (se kilder) fremgår det, at EU har vedtaget en lov vedrørende en såkaldt land for land-rapportering. Loven betyder, at store multinationale virksomheder ikke kan nægte myndighederne at oplyse, hvor de tjener deres penge, og hvor de betaler skat. Det vil give myndighederne indsigt i de store virksomheders såkaldt ’aggressive’ skatteplanlægning, hvilket ifølge Christian Hallum, skattespecialist i Oxfam IBIS, i førnævnte artikel (se kilder) er helt afgørende, hvis myndighederne skal have en chance for at bekæmpe skattely.
Hvilken kritik rettes mod de seneste EU-tiltag mod skattely?
Flere organisationer kritiserer den endelige EU-lov om land til land-rapportering (se ovenfor), som har været undervejs siden 2016, for at være mangelfuld, da det ifølge Fagbevægelsens Hovedorganisations artikel “Skattely: 90% af de multinationale virksomheder slipper med skrækken i aftale om land til land-rapportering” fra juni 2021 (se kilder) udelukkende er de multinationale virksomheders aktiviteter i EU-lande, lande på EU’s sortliste og gråliste, som skal indgå i rapporteringen. Det betyder blandt andet, at et velkendt skattely som Caymanøerne går under radaren, fordi det ikke figurerer på EU’s sortliste. Et andet problem er ifølge næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation Bente Sorgenfrey, som er citeret i førnævnte artikel (se kilder), at: “Kun de multinationale virksomheder, der har en omsætning på mere end 750 millioner euro (ca. 5,5 milliarder kroner), vil være forpligtede. Det svarer til ca. 10 procent af de multinationale virksomheder, hvorfor 90 procent altså slipper med skrækken.”
Er det muligt på sigt helt at lukke alle skattely?
Der er stort fokus herhjemme og i EU på at stramme lovgivningen, så virksomheder og personer ikke kan sende penge i skattely fra Europa, og man har tidligere set, at man kan lukke skattehuller, hvis en række lande går sammen om at stramme lovgivningen. Alligevel vil der i de kommende år sandsynligvis fortsat være enorme problemer med penge, der ender i skattely i stedet for i statskasserne. Skattemyndigheder i mange af verdens lande er nemlig ikke stærke og kvalificerede nok til, at de kan hamle op med de skatteeksperter, som mange virksomheder ansætter til at hjælpe sig med at betale så lidt skat som muligt. Dertil kommer, at der i disse år sker en enorm globalisering af verdensøkonomien, hvor værdier flyttes over landegrænser i et tempo, der gør det meget svært for skattelovgivning og myndigheder at følge med.
Da der også fremover er rigtig mange penge at tjene og spare for rige virksomheder og enkeltpersoner ved at bruge skattely, vil der formentlig fortsat blive afsløret nye eksempler på skattely rundt omkring i verden.