Romaer i Danmark

Hvor mange romaer bor der i Danmark?

I Danmark er det forbudt at registrere mennesker efter etnicitet, og derfor findes der ingen sikre tal på antallet af romaer. Regeringens skøn lyder på, at der er omkring 1.500 fastboende romaer i landet samt nogle hundrede, der opholder sig midlertidigt i Danmark som arbejdsmigranter. Romaorganisationer vurderer, at tallet snarere er 5.000-10.000. Mange romaer vælger dog at holde deres etniske baggrund skjult, og også derfor er det vanskeligt at give et realistisk bud på antallet, fremgår det af hjemmesiden www.romnet.dk (se kilder): ”Mange romaer fortæller ikke, at de er romaer, fordi de vil undgå at møde fordomme. Derfor kender myndighederne oftest kun til de romaer som har alvorlige problemer. De velintegrerede fortæller ofte ikke, at de er romaer, men siger de er fx. Jugoslavere. (…) Romaer er registreret som Danskere, Jugoslavere eller Svenskere alt efter hvilket land de har statsborgerskab i.”

Hvor længe har der været romaer i Danmark?

Det menes, at de første romaer kom til Danmark i 1505, og de var så heldige at have et anbefalelsesbrev med fra den skotske konge. Derfor fik de lov at rejse ind i landet og fortsætte til Sverige, hvor de i første omgang blev godt modtaget ved hoffet i Stockholm. Allerede i 1515 blev de dog fordrevet fra byen på grund af mistanke om tyveri, og i Danmark fulgte myndighederne snart efter. Også i mange år herefter har romaer i Danmark været genstand for forfølgelse og hårdhændet behandling, og der har ikke været nogen stor kontinuerlig romaminoritet i landet i hele perioden siden 1505.

Hvor stammer romaerne i Danmark fra?

De romaer, som lever i Danmark i dag, er kommet til landet på meget forskellige tidspunkter og fra mange forskellige lande. En del kom som gæstearbejdere omkring 1970, mens andre er kommet som flygtninge fra krigene på Balkan og har fået asyl. Derudover kom der i 1970’erne en gruppe tilrejsende romaer fra Sydeuropa, som blev givet statsborgerskab og bosat i Københavnsområdet. En lille gruppe er kommet som asylsøgere fra Kosovo siden krigen i 1999, men meget få af dem har fået asyl eller humanitær opholdstilladelse, og et antal er efter mange års ophold i danske asylcentre blevet tvunget tilbage til Kosovo. 

Hvordan er romaer i Danmark blevet behandlet gennem historien?

Romaerne er generelt blevet behandlet som uønskede, og magthavere har ved hjælp af lovgivning forsøgt at holde dem ude af landet:

· En forordning fra 1536 slog fast, at alle sigøjnere skulle forlade landet inden for tre måneder. Forordningen virkede tilsyneladende ikke og blev derfor skærpet få år senere, da Christian den 3. beordrede sine lensmænd til ikke at tillade sigøjnerne at rejse omkring i landet, ”idet de stjæler og bedrager enfoldige folk med tyveri og på anden måde”. Folk, der gav sigøjnerne husly, kunne blive straffet for det, og alle, der stødte på sigøjnere, havde ret til at behandle dem som fredløse.

· I 1736 besluttede Christian den 6., at alle sigøjnere definitivt skulle jages ud af landet. De mænd, der satte sig til modværge, skulle indespærres i tugt- og arbejdshuse på livstid, mens kvinderne skulle fængsles i tre uger på vand og brød og derefter smides ud af landet. Børnene skulle tages fra forældrene, døbes og opdrages af skolelærere, indtil de kunne gøre gavn som lærlinge eller tjenestefolk. Bestemmelserne blev skrevet ind i fattigloven og blev især håndhævet strengt i Holsten, som var den del af landet, hvor mange romaer rejste ind over grænsen.

· I 1875 blev der vedtaget en fremmedlov, som kom til at gælde frem til 1953. Den forbød ”udenlandske tatere, musikanter, forevisere af dyr og andet, udøvere af kraft- og behændighedskunster og lignende personer” at opholde sig i landet, hvis de ville leve af at rejse rundt og udøve deres fag, og den gjorde det derfor muligt at udvise romaer, der allerede opholdt sig i landet. Resultatet blev, at så godt som alle romaer i landet blev udvist, og de fleste rejste videre til Sverige eller Norge. Det gælder blandt andet den romafamilie, hvis brevveksling med den danske folkemindesamler Johan Miskow danner grundlag for bogen ”Udenfor - en rejsende romafamilie” (se kilder).

· I 1953 blev en ny og mindre restriktiv fremmedlov vedtaget. Herefter voksede antallet af romaer i Danmark en smule, men det var først med arbejdskraftindvandringen fra Jugoslavien i slutningen af 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne, at antallet af romaer i Danmark nåede op over nogle få hundrede.

Romaernes historie i Danmark beskrives på hjemmesiden www.romnet.dk (se kilder) samt i bogen ”Fremmede i Danmark” (se kilder).

Hvordan er romaerne i Danmark blevet behandlet i nyere tid?

Romaerne i Danmark er - i modsætning til i mange andre europæiske lande, herunder Sverige, Norge og Finland - ikke anerkendt som national minoritet, og der er ingen statslig støtte til deres kultur og sprog. I Helsingør, hvor der bor en større gruppe romaer, er romabørn, der blev opfattet som svære at rumme i normalklasserne, gennem en årrække blevet undervist i særlige klasser, og siden 2001 er romaer på kontanthjælp blevet henvist til et særligt kontor i kommunens ’Jobhus’. I december 2005 vurderede Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling (se kilder), at adskillelsen af romabørnene i særlige klasser var ”udtryk for ulovlig indirekte forskelsbehandling”, og Helsingør Kommune lukkede efterfølgende den sidste af ‘sigøjnerklasserne’. Siden vurderede Klagekomiteen at også det særlige socialkontor var ulovligt, og det blev efterfølgende nedlagt. Romaernes forhold i Helsingør og de juridiske aspekter af de forskellige tiltag, kommunen har grebet til for at forsøge at løse de sociale problemer blandt romaerne, beskrives på hjemmesiden www.romnet.dk (se kilder) under menupunktet ”Romaspørgsmål i DK”, ”Helsingør”, i kronikken ”Diskrimineret for deres egen skyld” i Politiken den 3. januar 2006 (se kilder) samt i artiklen ”Særbehandling? Ja tak, hvis den er frivillig” i Information om Indvandrere nr. 3. 2005 (se kilder).

· I sommeren 2010 blev 23 romaer fra Rumænien, der havde slået sig ned i to lejre på Amager, tvangsudsendt - mistænkt for tyveri. Udvisningerne blev kritiseret af menneskerettighedsaktivister, og flere jurister vurderede, at udvisningerne kunne være i strid med EU’s regler om arbejdskraftens fri bevægelighed.