Omverdenens syn på Scientology

Få teksten læst op 
Citat
Scientology udfordrer den ubevidste kulturelle grænse, som vi har sat op mellem trossamfund og den vestlige forretningsverden.
Margit Warburg, religionssociolog ved Københavns Universitet

Hvad mener religionshistorikere og religionssociologer om Scientology?

Indtil for få år siden har religionshistorikere og religionssociologer sjældent deltaget i den offentlige debat om Scientology. Deres beskrivelser af de nye religioner er objektive, og de ser kritisk på de hetzlignende artikler, pressen ofte trykker. Scientology behandles af dem på lige fod med de ældre religioner. Den megen kritik af de nye religiøse bevægelser ser de som "et spørgsmål om, hvad man har vænnet sig til, og hvad der har nyhedens friskhed" (2)

Hvad er Dialogcentrets syn på Scientology?

I Danmark er Dialogcentret i Århus en af bevægelsens førende kritikere. Det er "et landsdækkende kristent arbejdsfællesskab", der er dannet som følge af de nye religioners udbredelse i Danmark, og som har en apologisk (forsvar for kristendommen) opgave. Dialogcentret opfatter den scientologiske thetan som en dæmon, og Scientology som et anti-kristeligt organiseret besættelsesfænomen (3)

Dialogcentret blev grundlagt for 20 år siden af professor dr. theol. Johannes Aagaard, der stadig er centrets leder.

Til Dialogcentret er knyttet Sandheden om Scientology (S.O.S.). Gruppen består af tidligere scientologer og pårørende til tidligere og nuværende scientologer (4)

I 1992 udskilte en gruppe sig fra Dialogcentret og dannede IKON (Informations- og Samtaleforum Om Kristendom og Nyreligiøsitet), som fører en mere moderat linie i debatten (5).

Dialog Center International er et internationalt samarbejde mellem ligesindede organisationer om nyreligiøse bevægelser (4) 

Hvad er det øvrige samfunds og pressens syn?

Pressen beskylder ofte bevægelsen for at have en lang række skjulte, ufine motiver, og at den hjernevasker og binder folk til sig. Mange politikere og menigmand deler en stor frygt og fjendtlighed over for Scientology og andre nyreligiøse bevægelser ud fra den tanke, at de "er bedrageriske skalkeskjul for pengemænd, fascister og charlataner, og eftersom deres lære er indlysende absurd, så kan intet almindeligt menneske drages af dem uden ved en eller anden form for bedrag eller tvang" (5)

Hvad kritiseres Scientology for?

Scientology kritiseres for en lang række forhold fra forsøg på infiltration af foreningen Sind og registre over medlemmers privatliv til at fuske med regnskaberne.

Bør frelse være til salg?

Scientology kritiseres især for, at det enkelte menneskes troserkendelse er direkte proportionalt med, hvor mange penge, der indbetales til bevægelsen. For at gå ad vejen til frelse, må man følge en lang kursusrække, hvor kursusprisen er stadigt stigende.

Er Scientology en totalitær organisation?

Scientology anklages for at være en totalitær organisation, der hævder at have teknologiske løsninger på alle problemer. Scientology har et korps af etik-officerer, der overvåger medlemmerne. Følges ikke anvisningerne, risikerer man at blive stemplet som SP (Suppresive Person) eller evt blot PTS (Potential Trouble Source). Scientology opfordrer medlemmer til i KR (Knowledge Reports) at oplyse om andres u-etiske levevis.
I følge L. Ron Hubbard er 2,5% af befolkningen SP. Medregnes PTS er der tale om op til 20% af alle mennesker. For at gøre fremskridt må denne gruppe isoleres og uskadeliggøres (4,6) 

Snyder Scientology med regnskaberne?

I 1995 gennemførte Told og Skat på politisk initiativ efter lang tids presseomtale en undersøgelse af Scientologys økonomi. I redegørelsen står bl.a.:

    "Regnskabsførelsen i Scientology-bevægelsen er ofte mangelfuld og rodet. Det er konstateret, at bogføringslovens bestemmelser ikke er overholdt.
    De enkelte kirker, missioner og foreninger er selvstændige juridiske enheder, men økonomisk tæt forbundet som følge af store indbyrdes tilgodehavender og gæld som registreres på uforrentede mellemregningskonti" (7)

De mange beskyldninger mod bevægelsen har ført til en lang række retssager rejst af Scientology både i Danmark og i udlandet.

Videre læsning

Under videre læsning henvises til enkelte konkrete dokumenter som for eksempel én artikel eller én bog. Der kan være henvisninger til dokumenter i både trykt og elektronisk form. Dokumenterne er kvalitativt udvalgt som de mest relevante efter research og søgning i danske såvel som internationale databaser samt søgning på Internettet.

Elefantens Øje: Kritisk Information om Scientology. Dialogcentret. Dansk
Dialogcentret om Scientology.

Scientology Den nye dialog. - Nr. 44 (1991).
Temannummer af Dialogcentrets blad om Scientology.

Vilstrup, Jens: En bevægelse med svar på alt / Jens Vilstrup, Flemming Christiansen, interview med Leisa Goodman. - Politiken. - 1996-10-25
Scientology-kirkens internationale talskvinde interviewes om de mange anklager mod bevægelsen.

Aagaard, Johannes: En modstander gennem alle årene / Johannes Aaagaard, Anders Blichfeldt. - Den nye dialog. - Nr. 66 (1996). Side 12-14.
Om konflikten mellem Dialogcentret og Scientology.

Kilder

  1. Warburg, Margit: De nye religioner og den danske statsmagt : sager i forbindelse med Scientology. - Religion. Tidsskrift for Religionslærerforeningen for Gymnasiet og HF. - Nr. 2 (1995). Side 17-25.
  2. Lindberg, Kristian: Samfundet og sekterne / Kristian Lindberg, interview med Mikael Rothstein. - Berlingske tidende. - 1997-09-13.
  3. Legeme, sjæl og ånd. - Den nye dialog. - Nr. 44 (1991). Side 15-16.
  4. Dialogcentrets hjemmeside.
    http://www.dci.dk
  5. Rothstein, Mikael: Gud er blå : de nye religiøse bevægelser. 4. udgave. Gyldendal. 1997. 311 sider.
  6. Vilstrup, Jens: En bevægelse med svar på alt / Jens Vilstrup, Flemming Christiansen, interview med Leisa Goodman. - Politiken. - 1996-10-25
  7. Redegørelse om Scientology-bevægelsen. Told Skat. 1995