Rumfart i dag

Citat
"Danmarks medvær i rumforskningen bliver somme tider sammenlignet med spurve i tranedans, men det er helt forkert. Vi kan sagtens være med blandt de højbenede, og skal vi bruge billedsprog er det faktisk mere rimeligt at fortælle om fuglekongen, der i eventyret nåede højt til vejrs - siddende i startposition på ørnens ryg"
Jens Jørgen Kjærgaard, videnskabsjournalist, i forbindelse med planlægningen af den danske satellit Ørsted(1)

Hvad karakteriserer rumfarten i dag?

I dag er rumfart ikke længere led i en storpolitisk duel mellem to stormagter. I stedet har rumfarten spredt sig ud i flere grene, og de fleste rumfartsprojekter handler om at sende satellitter uden for jordens atmosfære med kommercielle formål – eller for videnskabelig forsknings skyld.

Men ingen har gået på Månen siden USAs seks bemandede missioner dertil i perioden 1969 til 1972. Kun Sovjetunionen og Kina har også succesfuldt landet et rumfartøj på Månen, og ingen af dem har formået at sende mennesker dertil. I alt er det også kun de tre nationer, der har formået at sende mennesker ud i rummet. Ifølge artiklen “Kina forbereder en base på Månen”, Jyllands-Posten (se kilder), har Kina dog varslet med planer om en ny mission til Månens bagside, den side, der vender væk fra jorden. Lykkes det, vil Kina etablere en base på Månen. På basen vil kineserne forsøge at opfostre et bæredygtigt økosystem med silkeorme, blomster og kartofler, fremgår det af artiklen “Kina skal sende silkeormer og blomster til Månens bakside”, publiceret i den norske avis Aftenposten i april 2018 (se kilder).

Noget tyder dog på, at der igen vil opstå et kapløb om at sende mennesker ud i rummet; denne gang dog formentlig et kapløb mellem firmaer og ikke nationer. Ideen om rumturisme er nemlig i de seneste år blevet stadig mere populær, og to private firmaer konkurrerer nu om, hvem der kan sælge flest billetter til en tur ud af jordens atmosfære.

Den engelske finansmand Richard Branson har skabt firmaet Virgin Galactic, som allerede er begyndt at sælge billetter til endnu ikke datosatte ture ud af jordens atmosfære, mens Amazon-direktør Jeff Bezos har annonceret også snart at ville sælge billetter til turistture ud i rummet med hans nye firma, Blue Origin. Det skriver magasinet Wired i artiklen “The Race to Get Tourists to Suborbital Space is Heating Up” i juli 2018 (se kilder).

Hvad er udsigterne til bemandede missioner til Mars?

I 2017 erklærede USAs præsident, Donald Trump, at der ville være mennesker på Mars inden 2033. I marts samme år udgav den amerikanske rumfartsorganisation, NASA, den hidtil mest detaljerede plan for, hvordan man ville nå det mål, i rapporten “Progess in Defining the Deep Space Gateaway and Transport Plan (se kilder).

Ifølge rapporten vil det formentlig tage to til tre år for astronauterne at nå frem til Mars.

Flere private virksomheder og forskere arbejder også på at sende mennesker til Mars. Elon Musk, der har skabt Tesla og Paypal, står bag det såkaldte SpaceX, hvis erklærede mission blandt andet er at gøre det muligt for mennesker at komme til Mars.

Hvorfor er der så stor interesse for at sende mennesker til Mars?

Der er flere grunde til, at USA, NASA og flere private virksomheder og forskere har fæstnet blikket mod ‘den røde planet’, Mars. Ifølge artiklen “5 undeniable reasons humans need to colonize Mars – even though it’s going to cost billions” i magasinet Business Insider (se kilder) er to af de mest populære grunde:

· Det kan sikre menneskehedens overlevelse: Historien viser, at det langtfra er alle arter, der får lov til at overleve på jorden. Dinosaurerne var her i 165 millioner år, inden de blev udslettet af en asteroide. Mennesker kan lide samme skæbne for eksempel på grund af klimaforandringer, en tredje verdenskrig, eller hvis større katastrofer rammer jorden – med mindre vi begynder at bosætte os på andre planeter. Sådan lyder i hvert fald logikken fra Elon Musk, som vil sende mennesker til Mars for at starte en ny koloni bestående af 1 million mennesker, ifølge artiklen “Elon Musk Wants to Colonize Mars to Prepare for World War III” i World Economic Forums online magasin (se kilder).

Det hollandsk-schweiziske projekt Mars One sigter også efter at etablere en permanent koloni på Mars. Projektet er allerede begyndt at rekruttere og udvælge 100 personer, der er parate til at rejse til Mars og bosætte sig der permanent. Danske Christian Ohlendorff Knudsen er blandt kandidaterne Her fortæller han hvorfor (på engelsk):

· Vi kan opdage liv på Mars: Den amerikanske tv-vært og forsker Bill Nye, som også er formand for den amerikanske ngo Planetary Society, er sikker på, at Mars er det naturlige næste skridt for mennesket at udforske. I det populære radioprogram Star Talk, som astrofysikeren Neil Degrasse-Tyson er vært for, forklarer Bill Nye, at mennesker kan udforske Mars 10.000 gange hurtigere end de robotter, vi nu sender dertil. Og den allervigtigste opdagelse, vi kan gøre på Mars, siger han, er liv.