Hvordan var livsvilkårene for forskellige mennesker i det romerske samfund?
Indbyggere i det romerske samfund var skarpt hierarkisk opdelt ud fra bl.a. familie, formue, alder, køn og geografisk placering. I ”Liv og arbejde i det romerske imperium” har historiker Peter Ørsted redegjort for de markante forskelle på individers og befolkningsgruppers økonomi, politiske indflydelse og personlige frihed på baggrund af opdelingerne (se kilde 14). Alle indbyggere i byen Rom fik fra fødslen romerske borgerrettigheder, der gav dem flere rettigheder og muligheder end borgere i provinserne og romerske forbundsfæller indtil den sene kejsertid. Gamle, rige og oftest adelige familier dominerede politik og militær og havde store privilegier i forhold til plebejiske borgere. Fædre og ægtemænd bestemte over familiemedlemmer, og kun mænd kunne bestride politiske embeder og være soldater, selv om der er mange vidnesbyrd om, at nogle kvinder, som kejser Augustus’ hustru Livia, indirekte kunne få indflydelse gennem deres ægtemænd og sønner. Nederst i hierarkiet var en stor gruppe slavegjorte mennesker, der måtte arbejde gratis for deres herrer. De kunne have meget forskellig status og opgaver, men fælles var, at de ikke kunne beslutte noget om deres eget liv, medmindre de opnåede at blive frigivet.
Hvilke erhverv kunne man have som romersk borger?
Ifølge historiker Peter Ørsted i ”Liv og arbejde i det romerske imperium” var fødevareproduktion helt central for opretholdelsen af samfundet, og en stor del af de romerske borgere og den slavegjorte befolkning arbejdede i landbruget med at dyrke grønsager, korn til melproduktion, oliven til olie og med husdyropdræt til kødproduktion (se kilde 14). I slagterier og bagerier blev fødevarerne forarbejdede og solgt videre. Både på landet og i byerne arbejdede mange med håndværk som f.eks. pottemagere, smede, murere, snedkere, skomagere og skræddere. Den udbredte velstand muliggjorde, at nogle kunne specialisere sig i at sælge luksusvarer som glas, smykker og parfume eller arbejde som massører og bademestre i offentlige eller private bade. Mange mænd købte også sex af mænd og kvinder, der arbejdede på Roms mange bordeller. Velhavende borgere gik op i både mode, uddannelse, kunst og kultur og havde ofte frie eller slavegjorte frisører og påklædere, privatlærere, skuespillere og musikere i deres husholdning. Mange patriciere var – udover at arbejde som embedsmænd – filosoffer, historikere, jurister og forfattere. Kvinder var primært henvist til at opdrage børn, sørge for indkøb og holde regnskab i en husholdning.
Hvad lavede romerne i deres fritid?
Arkæologiske fund og skriftlige kilder, som ægteparret Adkins beskriver i ”Antikkens Rom”, vidner om, at de fleste romere på trods af et hårdt arbejdsliv også havde tid til fornøjelser (se kilde 5). Alle byer havde badeanstalter, der var indrettet ligesom nutidens spabade med varme og kolde kar og dampbade, og man kunne få aromaterapi og massage. På store amfiteatre kunne alle slags borgere se skuespil og høre koncerter, og på væddeløbsbaner kunne de se hestevæddeløb. Der er fundet romerske vægmalerier med legende børn, og arkæologer har fundet legetøj i form af dukker og udskårne dyr. Både børn og voksne spillede forskellige spil og indgik væddemål.
Romere af alle stænder aflagde besøg hos hinanden, afholdt og gik til middagsselskaber, hvor de diskuterede aktuelle retssager og politik, intriger og skandaler, reciterede populære digte og fortalte sjofle vittigheder for hinanden. Blandt rige borgere var det vigtigt at demonstrere gæstfrihed og gavmildhed ved at holde store fester, hvor man trakterede gæsterne med forfinet kogekunst, udsøgte vine og professionel underholdning. De privilegerede havde også mulighed for af og til at slappe af på deres store landejendomme i fred for byens larm og stank.
Hvilken betydning fik Romerrigets kultur for den senere europæiske historie?
Romerrigets kultur har fået stor betydning for den videre udvikling i de områder, der udgjorde riget, særligt i Europa. Som Anne Ringgaard beskriver i artiklen ” Romerrigets 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi”, er de infrastrukturer, som romerne efterlod sig i form af byer og veje, delvis bevaret og bruges nogle steder den dag i dag eller har dannet grundlag for videre udvikling af bystrukturer og vejnet (se kilde 15). Også romerske tænkemåder og traditioner er blevet videreført. Middelalderhistoriker R.W. Southern har i ”The making of the Middle Ages” peget på, at det skyldes, at kristne munke, der som nogle af de eneste kunne læse og skrive i middelalderen, var dybt optaget af at kopiere og læse antikke romerske og græske tekster (se kilde 16). På grund af deres overlevering kom disse teksters indhold til at sætte betydeligt præg på moderne europæeres tænkning inden for filosofi, religion, jura, litteratur og kunst. Dette har været medvirkende til, at folkeslagene i Europa dannede en fælles identitet som europæere, der adskiller sig fra den måde, som folkeslag i andre verdensdele tænker og identificerer sig på. Derfor betragtes romernes kultur som en vigtig del af europæisk kulturarv.
BOKS: Case 3: Læs mere om romersk luksusliv
En af de mest berømte skildringer af et romersk middagsselskab findes i forfatteren Petronius’ satiriske roman ”Satyricon”. I romanen, der handler om tre mandlige elskende på flugt, bliver hovedpersonerne inviteret til luksusmiddag hos rigmanden Trimalchio, der sandsynligvis er modelleret over kejser Nero. Trimalichio trakterer sine gæster med dyre gaver, ekstravagante retter og underholdning, men afslører hele tiden på forskellige måder sin dårlige smag og desperate trang til ros og anerkendelse (se kilde 17). Historikere mener, at forfatteren til romanen var Gajus Petronius, konsul og medlem af Neros hof, som Nero i 66 e.v.t. tvang til at begå selvmord ved at skære pulsårerne over, så han langsomt forblødte, mens han spiste middag og udvekslede vittigheder med sine venner.