Hvilken økonomisk betydning har Romantikken haft for eftertiden?
I økonomisk forstand havde ‘den industrielle revolution’ en fuldstændig afgørende betydning for 1800-tallets samfundsudvikling. Således er det kun Reformationen (der nåede Danmark i 1536 og udskiftede katolicismen med protestantismen som statsreligion i Danmark), der på lignende vis har haft betydning for alle hjørner af det danske samfund. Den industrielle produktionsmåde har således haft en overvældende betydning for samfundsudviklingen i alle de epoker, der fulgte efter Romantikken.
Hvilken politisk betydning har Romantikken haft for eftertiden?
I politisk forstand har Romantikken – især dens politiske udløber Nationalromantikken – haft stor betydning for eftertiden. Dennes nationalisme blev enten brugt som et ideal, man kunne stræbe imod, eller som et skræmmebillede på en udvikling, man ikke ønskede. I 1864 led Danmark et alvorligt militært nederlag til Tyskland – et nederlag, der omdannede Danmark til en lilleputnation. Dette gjaldt både for landets fysiske udstrækning – der var blevet kraftigt reduceret – og for den nationale identitet – altså for danskernes tanker om og følelser for deres landsmænd og for deres land. I bogen “Romantikken tænder” (se kilder) påpeges det, hvordan nationalismen var en vigtig drivkraft for det nationale genrejsningsprojekt, der var afgørende for landets overlevelse efter det katastrofale nederlag. I nationalismen – kærligheden til fædrelandet – kunne høj og lav mødes. Nationalismen var således med til at smede et folkeligt fællesskab ud af den forrevne og splittede nation.
Hvilken ideologisk betydning har Romantikken haft for eftertiden?
Ideologisk set har Romantikken været under beskydning fra flere sider. Den ideologiske retning kommunismen så Romantikkens borgerlige, kapitalistiske samfund som hovedfjenden; som en uretfærdig samfundsstruktur, der med alle midler – ved en revolution – skulle bekæmpes. Andre ideologier, der så en værdi i at bevare det bestående, fandt også brugbare elementer i Romantikken. Det så man mest radikalt i 1900-tallets nazisme og fascisme. Man kan finde mange ligheder mellem nazismens grundværdier og de fornuftsstridige idealer i Romantikken. Der er store overlap mellem de to strømningers hengivenhed til styrke og lidenskab, til familien og det folkelige fællesskab og til nationens historie, sprog og kultur.
I tiden omkring det såkaldte ‘ungdomsoprør’ i 1968 var kommunismens ideer højeste mode blandt mange intellektuelle inden for og uden for landets grænser. Det betød blandt andet et stormløb mod skel og landegrænser, der blev anset for at skabe uretfærdige skel mellem mennesker. I ungdomsoprørets højdepunkt i Danmark beskrev den unge konservative politiker Per Stig Møller ‘det nationale’ som en ‘invaliditet’ – altså som en skavank, der skabte unødvendig afstand mellem Jordens befolkninger. Det skrev han i bogen “Utopi og virkelighed” (se kilder), der udkom i 1973. I denne bog forestiller Møller sig derfor, at landegrænser og nationale særpræg ved lov skal udjævnes.
Hvad har Romantikken betydet kulturelt for eftertiden?
I Europa måtte Romantikkens idealer konkurrere med en lang række andre strømninger og ideer. Disse nåede dog som oftest ikke Danmark, hvor det især var den såkaldte ‘Biedermeier-kultur’, der i tiden, efter den egentlige romantiske bølge var aftaget, var toneangivende.
I 1871 holdt den danske litteraturkritiker Georg Brandes (1842-1927) en forelæsning på Københavns Universitet, hvis indhold forsøgte at feje ‘Biedermeier-kulturen’ af banen. Forelæsningens titel var 'Indledning til Hovedstrømninger i det 19de Århundredes Litteratur' (se kilder). I eftertiden er denne forelæsning blevet kendt som startskuddet til den kulturelle strømning, der betegnes ‘Det Moderne Gennembrud’. Her kritiserede den internationalt orienterede Brandes den hjemlige kulturs snævre udsyn og lave horisont. Han anerkendte, at Romantikken havde indeholdt nogle væsentlige kulturelle nybrud, men han kritiserede mange danske forfatteres hang til ren idyldigtning og skønmaleri. Allerværst var det, at ‘Biedermeier-kulturen’ havde bidt sig fast i den danske folkesjæl og tilsyneladende bare blev ved og ved og ved – der trængtes til frisk luft i stuerne, mente han.
Det var heldigvis anderledes i Europa, mente Brandes. Her blev Romantikken ikke blot udvandet til Biedermeier-sødsuppe, men afløst af nye, stærke åndsstrømninger. I bogen “Romantikken tænder” (se kilder) hedder det om den kunst, der blomstrede mange steder i Europa, og som Brandes foretrak: “Den moderne samtidskunst – efter Romantikken – var realistisk, virkelighedsnær og ofte politisk engageret i sin usminkede og uidealiserede skildring af hverdagslivet.”
En række af eftertidens fremtrædende kulturforskere har givet Brandes ret i, at danskerne aldrig helt har rystet den biedermeier’ske kappe af. De peger på, at strømningens moraliserende, konfliktsky og harmonisøgende elementer har været en fast bestanddel af den danske nationalidentitet lige siden Romantikken.
Hvilke reaktioner har der været mod Romantikken?
‘Det Moderne Gennembrud’ – og dermed naturalismen – kan således ses som et forsøg på at lufte ud i de danske stuer, der i tiden op til gennembruddet havde været domineret af lummer Biedermeier-idyl. Denne reaktion afføder senere en modreaktion – Symbolismen – ligesom Romantikken jo selv var en oprørsbevægelse mod Oplysningstidens voldsomme fokusering på det fornuftige og rationelle. Denne konstante vekselvirkning mellem reaktion og modreaktion – altså mellem de høje idealer og den konkrete virkelighed – forekommer at være et fundamentalt træk ved den kulturelle udvikling mellem de forskellige epoker. Det er derfor kendetegnende for 1900-tallets kulturelle strømninger, at de – i større eller mindre grad – forholder sig til de ideer, der var i vælten i Romantikken.