Hvilken kritik har der været om Røde Kors’ ledelse og politiske neutralitet?
I 2007 var der en voldsom offentlig debat om daværende generalsekretær for Dansk Røde Kors, Jørgen Poulsen. Jørgen Poulsen var generalsekretær fra 1994 til 2008, og han var i 2007 netop blevet kåret som en af de mest troværdige organisationsledere i Danmark, da han valgte at stille op til Folketinget for partiet Ny Alliance. Denne beslutning medførte hårdt kritik fra flere sider, fordi den blev opfattet som et brud på Røde Kors’ princip om neutralitet. Han gik på orlov, mens valgkampen op til folketingsvalget stod på og gjorde det klart, at han ville stoppe som generalsekretær. Han blev dog både kritiseret for ikke at trække sig helt fra begyndelsen og for i første omgang at modtage løn under orloven.
Jørgen Poulsen blev valgt ind i Folketinget den 13. november 2007, og en lille måned senere kom det frem, at Dansk Røde Kors lå i forhandling med ham om en fratrædelsesgodtgørelse, og at der var stor uenighed mellem organisationen og den nu tidligere generalsekretær om de økonomiske vilkår omkring hans fratrædelse.
Ifølge artiklen “Jørgen Poulsen koster Røde Kors medlemmer” (se kilder) medførte uenigheden og den medfølgende debat i medierne, at en del medlemmer meldte sig ud af organisationen, og at et antal faste bidragsydere meddelte, at de ikke længere ville støtte organisationen med månedlige bidrag.
Hvilken debat har der været om aflønning af Dansk Røde Kors’ ledelse?
Udover debatten om betaling til Jørgen Poulsen ved hans fratræden har der også flere gange været debat om størrelsen på den nye generalsekretær, Anders Ladekarls, løn.
Dansk Røde Kors og Anders Ladekarl valgte ellers fra begyndelsen, da den nye generalsekretær blev ansat i 2008, at gøre hans ansættelseskontrakt tilgængeligt på organisationens hjemmeside – for på den måde at undgå mytedannelse og for at vise åbenhed. Heraf fremgik det blandt andet, at Ladekarls samlede månedsløn inklusiv pension var på 83.096 kroner, og at han ikke kan se frem til noget gyldent håndtryk, når han forlader sin post. Det fremgår af artiklen ’Røde Kors-chef har fokus på det nationale’ (se kilder).
Igen i november 2015 lagde Anders Ladekarl sine lønoplysninger åbent frem i et opslag på Facebook. Det skete efter, at der var blevet skrevet en række kommentarer på de sociale medier, hvor debattørerne opfordrede generalsekretæren til selv at huse flygtninge privat og til at give halvdelen af sin løn til asylsøgere, udviklingshjælp og nødhjælp. Disse opfordringer kom som reaktion på, at generalsekretæren på Facebook havde fortalt om de racistiske kommentarer, han fik, når han lavede statusopdateringer om asylansøgere, nedskæringer i udviklingsbistanden og fattige på integrationsydelse. Røde Kors-chefen lagde herefter sine lønforhold frem, hvoraf det fremgik, at han hver måned får 102.777 kroner i løn inklusiv pension. Det fremgår af artiklen ’Røde Kors-chef lægger sin fede løncheck på Facebook: Værsgo, skyd løs på mig’ (se kilder). Af artiklen fremgår det også, at Anders Ladekarl ikke vil afsløre, hvor meget af sin løn han giver til humanitært arbejde.
Hvilken debat har der været om Dansk Røde Kors’ rolle i asylarbejdet?
Dansk Røde Kors’ asylafdeling er gentagne gange – især i de seneste ti år – blevet kritiseret for at være med til at legitimere forhold for asylsøgere og danske asylregler, som ifølge kritikerne ikke lever op til humanitære standarder og menneskerettighedskonventioner. Kritikerne har fremhævet, at Dansk Røde Kors ved fortsat at drive asylcentrene er med til at give indtryk af, at forholdene for asylsøgere er rimelige, mens det modsatte ifølge kritikerne er tilfældet. Blandt kritikerne har været flere tidligere ansatte og tidligere frivillige i Dansk Røde Kors. Ledelsen i Dansk Røde Kors’ asylafdeling har forsvaret den fortsatte drift af asylcentrene med, at Dansk Røde Kors forsøger at holde så høje standarder som muligt, og at de desuden gør myndighederne opmærksomme på forhold, som også organisationens folk finder kritisable, f.eks. at en del afviste asylsøgere sidder i årevis på danske asylcentre, og at ikke mindst asylbørnene lider under lange ophold i asylcentrene, når sagsbehandlingen trækker ud. Kritikken og Dansk Røde Kors’ argumenter for fortsat at drive asylcentrene fremgår blandt andet af artiklen Dansk Røde Kors i problematisk dobbeltrolle (se kilder).
Dansk Røde Kors har også flere gange kritiseret de politiske beslutninger på asylområdet, bl.a. da den daværende regering i efteråret 2015 besluttede, at en del af de nyankomne asylansøgere skulle indkvarteres i teltlejre. Det fik Anders Ladekarl til at spørge, om Danmark var et uland, og gøre opmærksom på, at han fandt indkvartering i teltlejre uværdigt, samt påpege, at der var rigeligt med tomme bygninger i Danmark, hvor man kunne huse asylansøgerne. Det fremgår af artiklen ’Røde Kors-boss om telte til flygtninge: Er vi et uland?’ (se kilder).
Hvilke nye indsatser vil Dansk Røde Kors lave i Danmark?
Dansk Røde Kors satser blandt andet på at starte nye projekter op for at hjælpe sårbare familier i Danmark. Det fremgår af artiklen ’Røde Kors-projekt skal bryde social arv i sårbare familier’ (se kilder). Her beskrives det, at Røde Kors med private fondspenge vil hjælpe sårbare familier med at skabe sociale relationer og bringe forældrene tættere på arbejdsmarkedet. 500 familier skal have en ’familiestøtte’, som hjælper børnene med deltagelse i fritidsliv, håndtering af digitale platforme som e-boks og hjælper til med samarbejdet med institutioner og myndigheder. Desuden skal mindst 250 forældre kobles til en mentor, der skal hjælpe dem med forbindelse til arbejdsmarkedet.
Røde Kors har tidligere lavet lignende projekter med flygtninge, men det er første gang, organisationen arbejder med udsatte danskere på den måde.
Hvilke indsatser vil Dansk Røde Kors koncentrere sig om internationalt?
Dansk Røde Kors vil blandt andet arbejde på at styrke beredskabet de steder i verden, hvor der er stor risiko for naturkatastrofer som jordskælv, tsunamier, vulkanudbrud, orkaner og oversvømmelser, og hvor der samtidig bor mange mennesker. Naturkatastroferne udløser nemlig ofre store humanitære katastrofer, som kan mindskes, hvis der i lokalområdet er velforberedte frivillige Røde Kors-folk, som kan rykke hurtigt ud. Røde Kors vil derfor træne flere frivillige i disse områder i at håndtere katastrofer og sørge for, at der er nødhjælpslagre med medicin, mad og telte. Det fremgår af artiklen ’Røde Kors vil på forkant med naturkatastrofer’ (se kilder).
Hvilke udfordringer står Røde Kors over for i fremtiden?
Røde Kors-bevægelsen står internationalt blandt andet over for den udfordring, at der de seneste ti år har været et stigende antal angreb på nødhjælpsarbejdere. Det betyder, at det i nogle tilfælde har været nødvendigt for bevægelsen at standse sine projekter og sin uddeling af nødhjælp i blandt andet Afghanistan. Ifølge artiklen ’Så meget stiger antallet af angreb mod nødhjælpsarbejdere’ (se kilder) er antallet af beskydninger, bombninger og kidnapninger mod nødhjælpsarbejdere, herunder Røde Kors-folk, steget med 156% på ti år i perioden fra 2005 till 2014. I løbet af 2005 var antallet af angreb således 74, mens det i 2014 var steget til 190. I de 190 angreb i 2014 blev 329 nødhjælpsarbejdere ramt, og 121 af dem blev dræbt. De seneste år er nødhjælpsarbejdere blandt andet blevet ramt under angreb på hospitaler, flygtningelejre og andre civile mål i lande som Afghanistan, Syrien og Sydsudan. Af artiklen fremgår det også, at det stigende antal angreb på nødhjælpsarbejdere hænger sammen med, at nødhjælp i stigende grad blandes sammen med politiske og militære interesser, og det får respekten for nødhjælpsarbejderne til at mindskes. Derfor foreslår Røde Kors, at al nødhjælp i krigssituationer adskilles fra militære indsatser og politiske motiver.
En anden udfordring for Røde Kors-bevægelsen er, hvordan katastrofe- og nødhjælp skal vægtes i forhold til langsigtet udviklingshjælp. Især i situationer, hvor regeringer og internationale organer vælger at skære i den samlede støtte til nødhjælp og bistand, opstår der diskussion om, hvad der er vigtigst, og hvordan pengene bør fordeles. Det fremgår af artiklen ’Skal vi sætte brandalarmer op eller slukke branden?’ (se kilder), hvor generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl argumenterer for, at den danske regering skal give flere penge til nød- og katastrofehjælp: ”Det er en vanskelig diskussion, og der er jo kun et begrænset antal midler til rådighed. Her er vores tankegang bare, at man bliver nødt til at redde folks liv, før man kan snakke om langsigtet udvikling.”