Hvad var den danske rocks forhold til den amerikanske rockmusik?
I de tidlige 1960’ere var den danske scene for rockmusik domineret at efterligninger af de engelske og amerikanske forbilleder. Blandt de mest kopierede var grupperne The Rolling Stones og The Beatles, som igen trak tunge veksler på den amerikanske musiktradition.
De danske gruppers versioner af rhythm’n’blues-numrene blev kaldt ‘pigtrådsmusik’. Det var til at begynde med en nedsættende betegnelse, som den ældre generation brugte om musikken, som man anså for noget flænsende, smertefremkaldende støj. Blandt de mest kendte danske pigtrådsbands var Peter Belli & Les Rivals, der blev kaldt ‘de danske Beatles’. Dette skyldtes ikke mindst Bellis Beatles-inspirerede ‘Prins Valiant’-frisure, der mindede kraftigt om de engelske forbilleder. Pigtrådsmusikken nåede sit klimaks omkring året 1966, herefter var musikere og publikum sultne på noget andet og mere end blege danske kopier af udenlandske numre. Her står grupperne Steppeulvene og The Savage Rose centralt på scenen med deres krydsning af impulser fra Amerika med noget unikt dansk.
Hvem var Steppeulvene?
I “Dansk Rockleksikon (se kilder) fortælles det, at gruppen kan regnes for den første danske gruppe med kunstnerisk gennemslagskraft. Steppeulvene var først og fremmest sangeren og tekstforfatteren Eik Skaløes band. Blandt de øvrige medlemmer var guitaristen og komponisten Stig Møller og trommeslageren Preben Devantier, der tidligere blandt andet havde spillet med Peter Belli. Gruppen eksisterede alene i ét kaotisk år - 1967. I 1968 rejste Eik Skaløe til Indien. Her blev han fundet død nogle måneder efter afrejsen. Dødsårsagen var en overdosis narkotika, og sandsynligheden taler for, at det var selvmord. I den meget korte tid, bandet eksisterede, nåede de at udgive én plade med titlen “Hip”, som ifølge “Dansk Rockleksikon” (se kilder) i første omgang ikke solgte mere end et par hundrede eksemplarer. Men eftertiden tog pladen til sig, og i “Dansk Rockleksikon” fortælles det, at “Hip” i 1988 havde rundet et salg på 25.000 eksemplarer.
Hvordan var Steppeulvenes musik?
Pladen var først og fremmest udtryk for Eik Skaløes tekstmæssige vision. Han var stærkt inspireret af Bob Dylan og store dele af den amerikanske musiktradition. Alligevel rummer hans sange et meget personligt udtryk. Dels havde sprogtonen rod i samtidens hippieværdier, dels havde den aner helt tilbage til den middelalderlige tradition for danske folke- og skillingsviser. “Dansk Rockleksikon (se kilder) skriver konkluderende om pladen “Hip”: “…[pladen] kan ses som både et tidstypisk flip, lallende udført af stenede hippier og som den første visionære rock lp med danske tekster. Uanset hvad, har den opnået status som dansk rocks svar på Jellingestenen”. Blandt de vigtigste sange på den skelsættende debut var sangene “Itsi-Bitsi" og “Til Nashet".
Hvordan var Steppeulvenes live-optræden?
I gruppens korte levetid nåede den at spille 10-12 - mere eller mindre vellykkede - livekoncerter. Foruden Skaløes sange optrådte Steppeulvene også med nummeret “Hey Joe”, der havde været et hit for Jimi Hendrix. De spillede også Bob Dylans “Like a Rolling Stone” og derudover løse improvisationer, præget af Skaløes rappe formuleringsevne. Men det var kun få, der fik mulighed for at høre gruppens musik live. Steppeulvenes forstærkere og øvrige lydanlæg var købt på kredit, og da gruppen næsten ikke tjente nogen penge - og derfor ikke kunne betale afdragene på udstyret - blev rub og stub hentet af de vrede sælgere.
Hvem var The Savage Rose?
Den danske rockgruppe The Savage Rose blev dannet i København i 1967. Gruppens kerne var parret komponisten og multiinstrumentalisten Thomas Koppel og sangerinden Anisette Hansen. Thomas Koppel var uddannet klassisk pianist, mens Anisette tidligere havde sunget i popbandet Dandy Swingers. The Savage Rose debuterede i 1968 med pladen “The Savage Rose” i 1968 - i øvrigt produceret af den kendte danske entertainer Johnny Reimar. Siden debuten har de udsendt yderligere 18 studiealbum. Disse er dels optaget i Amerika, hvor parret Koppel/Anisette var været bosiddende i perioder, dels i Danmark, hvor de blandt andet har boet i et kolonihavehus i det københavnske Sydhavns-kvarter. Thomas Koppel døde den 25. februar 2006, og gruppens fremtid er i dag meget usikker.
Hvordan var The Savage Rose’ musik?
Gruppens særlige og stilskabende rockmusik havde en form, der - ifølge “Dansk Rockleksikon (se kilder) - hverken er hørt før eller siden på dansk grund. Gruppens unikke lyd blev til i et møde mellem to stilarter. På den ene side stod Thomas Koppel, der havde afsæt i den klassiske tradition og en stor kærlighed til jazz og til visetraditionen. På den anden side kom Anisette Hansen med en stemme og en karisma, der var helt unik under danske himmelstrøg. I “Dansk Rockleksikon” (se kilder) beskrives gruppens karrierestart og lyd opsummerende: “ [dens] psykedeliske og eksklusive [lyd] i slutningen af 1960’erne forbavsede med sin organiske blanding af klassisk musik, rock og jazz”. Blandt gruppens væsentligste plader er den skelsættende debut “The Savage Rose (1968), “Dødens Triumf” (1972) og ikke mindst den meget stærke comeback-plade “Black Angel” (1995).
Pladen “Dødens Triumf” er noget så sjældent som musik til en ballet skrevet af et rockband. Om denne plade skriver “Dansk Rockleksikon” (se kilder): “Balletten blev første gang opført i tv i foråret ’71 og senere mere end 100 gange på Det Kgl. Teater. Musikken blev udsendt på lp i marts 1972 og såvel lp som balletten blev en succes uden hjemligt sidestykke”.
Gruppen markerede kraftigt sit politiske ståsted på den yderste venstrefløj, hvilket på et afgørende tidspunkt havde indflydelse på den vej, som gruppens karriere fulgte. Den havde spillet på den amerikanske Newport Jazz Festival i 1969, og den internationale fremtid tegnede lys for gruppen. Men deres pladeselskab foreslog derpå, at The Savage Rose spillede en koncert for de amerikanske tropper, der var involverede i krigen i Vietnam. Gruppen var imidlertid inderligt imod krigen, og de valgte at bryde med, hvad de foragteligt betegnede som ‘den kommercielle pladeindustri’.
Hvordan var Savage Rose’ live-optræden?
Efter bruddet med den internationale pladebranche fortsatte gruppen sin højst egensindige løbebane uden for det skarpeste rampelys. Gruppen fulgte i stedet en karriere i Danmark, baseret på idealer, som gruppen fandt i de politiske retninger socialismen og kommunismen. De var således medstiftere af det stærkt venstreorienterede parti ‘Dansk Kommunistisk Parti/Marxister-Leninister’. Gruppens glødende politiske engagement sendte den rundt i verden, hvor den i hele deres karriere har spillet et væld af støttekoncerter for undertrykte befolkningsgrupper - både i Danmark og i hele verden. Således rejste gruppen i 1980 til det krigshærgede Libanon, hvor de spillede koncerter i flygtningelejre og på partisanbaser. I 1987 spillede gruppen en række koncerter i Albanien under navnet ‘Sovazh Rose’. I 2001 optrådte gruppen på hjemlige breddegrader, da de spillede en støttekoncert for to aktivister, der havde oversprøjtet statsministeren og udenrigsministeren med maling som protest mod den verserende krig i Irak. En protest, som The Savage Rose altså var enig i og højlydt gav udtryk for.