Muslimske fundamentalister

Af journalist Malene Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. 2001.

Hvem er muslimske fundamentalister?

Muslimske fundamentalister er personer og grupper, der ikke alene mener, at Koranen er Guds ord fra ende til anden (det mener stort set alle muslimer), men også udlægger teksten meget bogstaveligt og udleder en række håndfaste forskrifter for forholdene mellem mennesker. Muslimske fundamentalister er typisk i opposition både til traditionen (fordi mange sæder og skikke ikke passer med Koranen) og til de islamiske universiteters islamiske lære. Fundamentalisterne mener, at det er forræderi mod ægte islam at sammenligne Koranen med den moderne videnskabs påstande - f.eks. når det gælder verdens tilblivelse og menneskets væsen. De vil typisk hævde, at vestlige humanistiske videnskaber har et forkert udgangspunkt - fordi mennesket og ikke Gud og Guds vilje sat i centrum. Derfor skal humanvidenskaberne erstattes med studier i Koranen.

De naturvidenskabelige discipliner har muslimske fundamentalister det bedre med, fordi de ikke hævder noget om etik, moral og samfund. Fysik, kemi og lign., der hævder at forklare bl.a. verdens tilblivelse og begrundelse, kan dog være problematiske, fordi de på afgørende punkter modsiger Koranen, hvis den læses bogstaveligt. Anvendt naturvidenskab og tekniske fag er stort set uproblematiske, fordi de blot forklarer, hvordan tingene er, men ikke, hvordan de er fremkommet eller hvorfor. De anfægter med andre ord ikke, at Gud har skabt verden og har et bestemt formål med den og med menneskeheden. Mange muslimske fundamentalister er i øvrigt uddannede ingeniører, teknikere eller dataloger.

Er muslimske fundamentalister konservative?

Det er, som beskrevet i afsnittet Hvem er muslimske fundamentalister?, ikke korrekt at kalde alle fundamentalister for konservative eller traditionelle. Tværtimod er fundamentalismen ofte en nyskabende kombination af før-moderne og moderne ideer - af Koran og naturvidenskab - med stærk kritik af traditionen i muslimske lande. Fundamentalisterne er ikke bare fattige og desperate mennesker, der føler sig undertrykt af Vestens dominans i international politik. Det er lige så ofte veluddannede unge mennesker, der oplever modernitetens kultur som et tab af værdier og moral, og som derfor ønsker at kombinere deres på mange måder moderne livsførelse med en klar religiøs dimension og moralsk stillingtagen. Mens de første fundamentalistiske muslimske bevægelser typisk havde uuddannede folk som ledere, er det i dag akademikere, der udgør den intellektuelle og organisatoriske kraft i de fleste lande over hele verden.

Hvad vil de fundamentalistiske muslimer opnå?

De fundamentalistiske muslimske grupper har som oftest det mål at etablere en islamisk stat. Det er en stat, der i alle detaljer skal bygge på indholdet i Koranen og på profeten Muhammeds sædvane, dvs. hans handlinger og holdninger, sådan som de er beskrevet i en række fortællinger om ham. En del af de fundamentalistiske grupper arbejder internationalt for at etablere en universel islamisk stat, mens andre arbejder inden for nationalstatens grænse.

Fælles for deres anstrengelser er imidlertid, at religionen skal være udgangspunkt for samfundsindretning, skolegang, økonomi og retssystem, og fælles er også deres referencer til den såkaldte "islamiske guldalder" - årene umiddelbart efter profeten Muhammeds død, hvor store dele af den arabisk halvø og det nuværende Syrien, Palæstina, Israel og Jordan blev regeret efter den nye religions principper.

Mange fundamentalistiske grupper opfatter retssystemet som det centrale område at sætte ind på med en islamisering. De ønsker at indføre sharia, islamisk ret. Det særlige ved sharia er, at systemet i princippet omfatter og regulerer alle dele af tilværelsen og samfundet - både familieforhold, økonomi og sociale forhold.

Systemet blev udviklet i løbet af et par hundrede år fra 700-tallet og frem, og siden er der kun gjort få forsøg på at modernisere systemet. Det er også kun blevet afprøvet i praksis ganske få steder. Sharia, som vi kender den fra Saudi-Arabien med dødsstraf, afhugning af hænder og piskning virker svært forenelig med moderne tænkning og de efterhånden internationalt anerkendte (men dog ikke altid efterlevede) menneskerettigheder.

Hvilke midler bruger de fundamentalistiske muslimer for at nå deres mål?

Fælles for stort set alle fundamentalistiske muslimske grupper er den strategiske brug af de tekniske og kommunikative muligheder, der er udviklet i den vestlige kultur, de ellers er imod. Før Ayatollah Khomeini kom til magten i Iran ved den islamiske revolution i 1979, sendte han f.eks. enorme mængder af videoptagelser og kassettebånd med sin lære ind i Iran. Nyere islamiske grupper benytter sig af e-mail og hjemmesider på Internet til at sprede deres budskab.

Fundamentalisternes udgangspunkt er, at et land ikke er sandt muslimsk, blot fordi flertallet af indbyggerne er muslimske. Fundamentalisterne ser det altså som deres opgave at omvende den muslimske befolkning i deres egne lande til 'sand islam' og bekæmpe regeringen, som de i de fleste tilfælde anser for at være u-islamisk.

Denne kamp foregår i ekstreme tilfælde med voldelige midler. Det sker med henvisning til enkeltstående vers i Koranen, der legitimerer brug af vold mod fjender. Samtidig overser eller ignorerer fundamentalisterne sommetider de koranvers, der fordømmer alle angreb på civile og al brug af militære midler til andet end selvforsvar. Det er altså ikke den almindelige tolkning af islam, der er militant eller aggressiv, men en særlig selektiv tolkning, der legitimerer nogle fundamentalisters vold.

Findes der fundamentalistiske muslimer i Danmark?

Visse muslimske grupper i Danmark insisterer på at lade deres religion få betydning for deres politiske liv og på at læse Koranen bogstaveligt og kan dermed betegnes som fundamentalister. De fleste af disse adskiller sig dog klart fra den lille gruppe af muslimer, der af tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen benævnes fundamentalister, og som ikke respekterer eller anerkender det danske demokrati som et legitimt politisk system.

Gruppen Hizb-ut-Tahrir, som holder til på Nørrebro i København og især hverver medlemmer blandt unge andengenerationsindvandrere med sociale problemer, tilhører den meget begrænsede del af muslimerne i Danmark, der som en del af deres politiske retorik og målsætning har at bekæmpe Vesten og alle vestlige værdier. Gruppen gjorde opmærksom på sig selv under et møde i Nørrebrohallen 24. oktober 2001, og det blev i visse dele af pressen præsenteret som en markant ny udvikling. Det nye var ikke, at gruppen eksisterer - det har den gjort i adskillige år uden at overstige et medlemstal på omkring 300 - det nye var, at de stillede sig åbent frem og fremlagde deres synspunkter.

Nyt er det også, at muslimske elever på Vestre Borgerdyd Gymnasium i København nægter at læse bøger af danske forfattere, som de finder blasfemiske, eller protesterer over at blive undervist i Darwins udviklingslære og lignende. Det er dog fortsat en meget lille gruppe af muslimer, der går så konkret og aktivt til værks - og det skal samtidig siges, at andre fundamentalistiske grupper i Danmark har mindre problematiske synspunkter og desuden præsenterer dem mere stilfærdigt.

Hvordan ser fremtiden ud for fundamentalistiske muslimer i Mellemøsten?

Den høje befolkningsvækst, den voldsomme befolkningsvandring fra land til by, indførelsen af moderne teknologi, vestlig påvirkning og stor fattigdom lader til at være faktorer, der stimulerer fremvæksten af fundamentalisme. Der er ingen umiddelbar udsigt til, at disse faktorer vil forsvinde i Mellemøsten.

Også den uløste konflikt mellem Israel og og palæstinenserne giver indirekte fundamentalismen vind i sejlene. Mange arabiske muslimer oplever konflikten med Israel som håbløs og uretfærdig, og de vender sig mod en forenklet fortolkning af islam, der identificerer Israel og USA som Satan. I Palæstina har mange muslimer erfaringer med, at de fundamentalistiske grupper Islamisk Jihad og Hamas (udløbere af Det Muslimske Broderskab) udfører et stort socialt arbejde, som de palæstinensiske selvstyremyndigheder ikke har kunnet overkomme.

En anden faktor, der kan være afgørende for fundamentalismens gennemslagskraft og evne til at tiltrække nye, er graden af demokrati. De fleste stater i Mellemøsten bliver ledet af eneherskere, der ikke besidder nogen religiøs autoritet og undertrykker den religiøse opposition. Erfaringen viser, at fundamentalister, der bliver undertrykt og forfulgt uden rimelig retssikkerhed, ofte ser det som en bekræftelse på, at de ureligiøse ønsker at udradere religionen fra samfundslivet. Det gør nogle fundamentalistiske grupper endnu mere ivrige og fanatiske i deres kamp og fører ikke sjældent til trusler og vold.

Efter den islamiske revolution i Iran i 1979 var der en udbredt optimisme og store politiske ambitioner blandt fundamentalister i mange lande. Imidlertid spredte revolutionen sig ikke, som mange ventede, og i dag tror de færreste fundamentalistiske grupper i Mellemøsten på, at en egentlig magtovertagelse i nærmeste fremtid er en realistisk mulighed.

Hvordan ser fremtiden ud for fundamentalistiske muslimer i Europa?

I Europa - herunder Danmark - oplever mange muslimer med indvandrer- og flygtningebaggrund en vis frustration over, at de ikke kan få svar på alle de spørgsmål, de har om, hvad korrekt islamisk livsførelse er i en dansk sammenhæng. De fleste imamer er opvokset og uddannet i Mellemøsten og har derfor ingen særlig forståelse for de problemer, muslimer møder i Europa. Denne frustration kan tænkes at blive rettet mod de europæiske samfund og vil måske føre til, at nogle unge muslimer isolerer sig i fundamentalistiske grupper, der drømmer om en fremtid i en verdensomspændende islamisk stat - sådan som medlemmerne af Hizb-ut-Tahrir gør.

Samtidig er der dog en klar tendens til, at unge muslimer skifter deres indvandrer- og flygtningeidentitet ud med en europæisk identitet, som de forsøger at kombinere med en form for islam, der er tilpasset nutidige europæiske forhold. Erfaringer fra en række europæiske lande tyder på, at det lykkes for mange. Grupperne af fundamentalister forsvinder næppe af den grund, men vil sandsynligvis heller ikke blive meget større.