Jødiske fundamentalister

Af journalist Malene Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. 2001.

Hvem er jødiske fundamentalister?

Inden for jødedommen findes to strømninger, der kan kaldes fundamentalistiske, de religiøse zionister og de ortodokse jøder.

De er fundamentalistiske i den forstand, at de læser Toraen bogstaveligt og opfatter dens indhold som givet af Gud og med en række praktiske anvisninger på, hvordan tilværelsen bør indrettes. Inden for de to strømninger er der også enighed om, at jøderne er Guds udvalgte folk, og at det forjættede land vil blive jøderne til del. Vandene skiller i spørgsmålet om, hvorvidt jøderne selv skal gøre en aktiv politisk indsats for at fremme Guds plan. Det mener de religiøse zionister, men ikke de ortodokse jøder.

Hvem er ortodokse jøder?

De ortodokse jøder lever i fattigdom og isoleret fra resten af verden. De opfatter ikke staten Israel som det bibelske Israel - både fordi deres forestilling om Israel er mere abstrakt end strengt geografisk, og fordi de ikke kan acceptere, at staten Israel er opbygget ved hjælp af en aktiv menneskelig indsats - politisk, militært, økonomisk. De ortodokse lever i håbet om og troen på Messiah's komme og på, at Gud vil give jøderne det hellige land. Deres opgave er at vente og bevare traditionerne og den jødiske levevis. At det indtil videre er lykkedes ganske godt for en lille gruppe jøder er tydeligt, når man begiver sig ind i bydelen Mea Shearim i Jerusalem. Gadebilledet er som klippet ud af fortiden. De ortodokse jøder anerkender ikke staten Israel og anser den israelske regering for at være vantro!

Nogle forskere hævder, at de ortodokse jøder ikke er egentligt fundamentalistiske, fordi de ikke lader deres bogstavtro læsning af Toraen udmønte sig i konkret politisk handling. Disse forskere anser kun den anden gruppe, de religiøse zionister, for at være egentlige fundamentalister. Få, men dog flere og flere ortodokse jøder, vælger imidlertid at stemme ved de israelske parlamentsvalg, hvilket betyder, at en del medlemmer af det israelske parlament, Knesset, sidder på ortodokse stemmer. Langt mere politisk aktive er de religiøse zionister dog fortsat.

Hvem er de religiøse zionister?

Religiøse zionister er religiøse jøder, der bekender sig til den zionistiske grundtanke om, at jøderne har ret til et nationalt hjemland, hvor de kan leve i fred og sikkerhed.

Zionismen, der udvikledes i løbet af 1800-tallet og første del af 1900-tallet, var de første mange år især drevet af socialister, der ikke var troende. De stod for organiseringen af landbrug og institutioner i de dele af Palæstina, hvor jøderne slog sig ned.

Efter de omfattende jødeudryddelser under 2. Verdenskrig blev den religiøse zionisme imidlertid stærkere, og i de seneste 15-20 år har de religiøse zionister opnået større synlighed og betydning på den politiske arena i Israel. De religiøse zionister opfatter staten Israel som et lovligt forsøg på at realisere det bibelske hjemland og anerkender derfor fuldt ud staten, men vil gerne ændre den officielle politik, som de opfatter som værende for eftergivende overfor palæstinenserne.

Nogle yderligtgående religiøse zionister er indædte modstandere af fredsaftalen med palæstinenserne og princippet om 'fred for land' (Israel afgiver landområder til palæstinenserne til gengæld for fred og stabilitet) og anser de moderate politikere for at være 'jødiske selvmordspiloter', der svigter zionismens sag. De religiøse zionister er dog i høj grad aktive i israelsk politik som en markant del af partiet Likud og med ministerpræsident Ariel Sharon som frontfigur.

Hvad vil de fundamentalistiske jøder opnå?

De fundamentalistiske jøder - både de zionistisk religiøse og de ortodokse - ønsker at realisere det jødiske hjemland, det egentlige Israel, landet som er tiltænkt Guds udvalgte folk, jøderne. Begge grupper er overbevist om, at det er Guds vilje, at jøderne får deres land, men de er uenige om, hvorvidt man som jøde har en forpligtelse til at kæmpe aktivt for at fremskynde begivenhederne:

  • De ortodokse jøder er generelt apolitiske og opfatter det som deres eneste pligt at leve i overensstemmelse med Toraens regler og de jødiske traditioner, som de er beskrevet i Talmud. De overlader alt andet til Gud og afviser ideen om, at mennesker kan eller skal forcere Guds plan med det jødiske folk. Dette gælder i ekstrem grad organisationen Neturei Karta (Byens Vogtere), som blev stiftet i 1935, og hvis medlemmer endnu lever isoleret og traditionelt i et kvarter i Jerusalem.
  • De zionistisk religiøse derimod ser det som deres opgave at bevare og udbygge staten Israel. Det betyder, at de ikke anerkender palæstinensernes ret til dele af jorden og ikke på nogen måde ønsker at indgå i forhandlinger om en palæstinensisk stat. Tværtimod gør de religiøse zionister sig stor umage for at forhindre, at de allerede indgåede aftaler med palæstinenserne om delvis tilbagelevering af landområder kan realiseres. Dette foregår dels på det administrative og politiske niveau, dels i form af trusler mod og overfald på palæstinensere eller på jøder, der ikke overholder sabbat'en.

Hvilke midler bruger de fundamentalistiske jøder for at nå deres mål?

De mest yderligtgående religiøse zionister tager også militære midler i brug for at forsvare det hellige land og jødernes eneret til det. I begyndelsen af 1980'erne planlagde jødiske fundamentalister at sprænge al-Aqsa-moskeen i Jerusalem i stykker. Ideen var, at attentatet skulle fremprovokere en hellig krig, der kunne begrunde en etnisk udrensning af arabere, og som ville resultere i et rent jødisk hjemland. Planen blev dog afsløret og aldrig ført ud i livet.

En anden plan blev til gengæld realiseret i 1994, da den amerikansk-jødiske læge Baruch Goldstein tømte sit maskingevær ud over bedende muslimske palæstinensere i en moské i Hebron. 29 blev dræbt og over 100 såret. Baruch Goldstein havde tætte forbindelser til den ekstreme religiøst-zionistiske Kach-bevægelse, der blev stiftet i 1970. Det samme havde også den jødiske ekstremist og Goldstein-beundrer, der myrdede den moderate israelske præsident Yitzhak Rabin i november 1995, angiveligt i vrede over, at præsidenten havde indgået en fredsaftale med palæstinensernes leder Arafat.

En anden mindre ekstremistisk, men ikke desto mindre yderst fundamentalistisk gruppe, Gush Emunim (De Rettroendes Parti), blev stiftet i 1974. Det er sympatisører med eller medlemmer af denne gruppe, der bebor de fleste af de jødiske bosættelser på Vestbredden og i Gaza. De fleste bosættere opfatter det som deres religiøse pligt at blive i det bibelske land uanset truslerne fra palæstinenserne, eller uanset om nye fredsaftaler indebærer, at de juridisk set er ulovlige - hvilket mange af dem er efter allerede gældende aftaler.

Findes der fundamentalistiske jøder i Danmark?

Der kan være fundamentalistiske jøder i Danmark, men de udtrykker ingen ambitioner om at forme det danske samfund efter deres hellige skrifter.

Hvordan ser fremtiden ud for fundamentalistiske jøder?

For de jødisk-ortodokse, der lever isoleret og traditionelt i Jerusalem, ser fremtiden nogenlunde sikker ud. I Israel får de lov at leve i fred, så længe de ikke åbenlyst og aktivt modarbejder den israelske stat. De får sågar sociale ydelser og har som alle andre borgere adgang til sygehuse og skoler.

De religiøse zionister havde dårlige vilkår under de tidligere Arbejderparti- regeringer, men har intet at frygte under ministerpræsident Sharon, hvis holdninger ligger på linje med den højreradikale bevægelse Emunim. Ifølge meningsmålinger synes 70-80 % af befolkningen i Israel, at Sharon tackler forholdet til palæstinenserne fint. Det kan dog hurtigt ændre sig, hvis fredsprocessen kommer i gang igen. I så fald vil de mange små fraktioner, der støtter Sharon nu, sandsynligvis blive så indbyrdes uenige, at det kan bane vej for et nyvalg. Kommer en Arbejderparti-regering til magten, vil de religiøse zionister blive skubbet ud på sidelinjen i den politiske proces, men vil sandsynligvis fortsat have en vis indflydelse på grund af frygten for attentater og massakrer.

Uanset hvem der har regeringsmagten, vil antallet af religiøse zionister dog næppe falde drastisk foreløbig, ikke mindst fordi en gruppe af unge universitetsstuderende, der kombinerer zionistisk religiøs ideologi med stor politisk aktivitet, er i stadig vækst.

 

Tilmeld faktalink nyheder

Tilmeld dig nyheder om 

Faktalink

 

Artikler på vej

 

  • De Nordamerikanske Indianeres kultur og levevis

  • Droner

  • Fosterdiagnostik

  • Industrialiseringen

  • Imperialismen

  • Kloning

  • Takt og tone

 

Aktuelle temaer

It og samfund

Klimaforandringer og grøn omstilling

Kampen om Afghanistan

Menneskerettigheder under pres

Mad og mennesker

   

Tips til analysen

 

Hent introfilm om Faktalink

 

Ny intro-film til Faktalink

 

 

Adgang til Faktalink

Ønsker du fuld adgang til Faktalink?


Kontakt os

DBCs kundeservice