Hvad mener de politiske partier om PISA-resultaterne fra 2012?
Undervisningsminister Christine Antorini (S) mener, at folkeskolereformen fra forsommeren 2013 (se uvm.dk) indeholder det, der kræves for at opnår bedre resultater: flere timer i de centrale fag, lektiecafeer, faglig fordybelse, bedre efteruddannelse og flere læringskonsulenter, fremgår det af artiklerne ”De flade kurver fra PISA” og ”Reformen bør hæve danske Pisa-resultater” (se kilder).
Fra oppositionen påpeger Venstres folkeskoleordfører, Karen Ellemann, at hverken regeringens skolereform eller PISA-resultaterne er gode nok. Hun efterlyser – ifølge artiklen "Venstre: Pisa-resultater kræver fokus på faglighed" (se kilder) – et kulturskifte i folkeskolen, så det står klart for alle, ”at folkeskolen er et lærested og ikke et værested”.
- Pisa-høring i Folketinget.
Foto: POLFOTO
Liberal Alliances undervisningsordfører, Merete Riisager, mener, at årets PISA-undersøgelse er udtryk for stilstand, i og med at Danmark ikke har haft fremgang i resultaterne siden år 2000. Hun lægger en stor del af ansvaret hos VK- og S-R-SF-regeringerne og kritiserer dem for ikke at ”give skoler og forældre frihed til at bedrive skole”. Riisager mener ikke, at den nye folkeskolereform vil formå at rette op på problemerne.
Hvad siger lærerforeningen?
Hos Danmarks Lærerforening mener man, at PISA-undersøgelserne kan give et fingerpeg om det danske skolesystems tilstand, men man er skeptisk overfor den måde undersøgelserne bliver brugt på. På deres hjemmeside gør Danmarks Lærerforening opmærksom på, at PISA-undersøgelserne ikke tager hensyn til nationale og lokale forskelle. Et ensidigt fokus på PISA-resultaterne siger derfor intet om, hvorvidt eleverne lever op til punkterne i den danske folkeskoles formålsparagraf.
Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo, kritiserer politikerne for at have fejlet i bestræbelserne på at skabe en bedre folkeskole. De har gennemført folkeskolereformer ud fra deres egen overbevisning i stedet for at lytte til fagfolk og forskere. ”Vi har gang på gang sagt: brug nu den viden, der er, i stedet for det, man tror, synes eller har lyst til”, siger han i artiklen ”Bondo om Pisa: Politikerne har fejlet” (se kilder). Han kritiserer politikerne for at se bort fra de anbefalinger, PISA kommer med, og i stedet gennemføre reformer der ikke bringer Danmark tættere på målet om at få en bedre folkeskole. Anders Bondo kritiserer blandt andet den seneste reform for, at den svækker lærernes muligheder for at forbedre undervisningen og tilrettelægge en undervisning med udgangspunkt i den enkelte elev.
Kenneth Nielsen, der er formand for Esbjerg Lærerforening, kritiserer, at PISA-undersøgelserne kun måler elevernes evner med tal og bogstaver. ”Vi har en formålsparagraf, der sigter langt bredere end bare faglighed. Der er et dannelsesaspekt, et demokratisk aspekt og et socialt aspekt”, siger han i artiklen ”DPU: PISA-undersøgelser er ubrugelige” (se kilder).
Hvad siger forskere?
Der er stor uenighed blandt danske forskere om PISA-undersøgelserne. Mens nogle ser dem som de bedste værktøjer til at måle elevernes kunnen, mener andre, at undersøgelserne er lige til skraldespanden. Det gælder blandt andet professor Peter Allerup fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet. I en rapport, der udkom lige inden offentliggørelsen af PISA 2012, dokumenterer han, at PISA-undersøgelserne eksempelvis fejlvurderer, hvor mange der er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Jan Mejding, lektor og læseforsker ved DPU Aarhus Universitet, har medvirket i internationale læseundersøgelser i over 20 år og peger på, at PISA-undersøgelserne har givet en værdifuld erkendelse af mangler i undervisningen, som der siden er blevet arbejdet meget med at udbedre. Mejding mener, at PISA-resultaterne kan give bedre undervisning, hvis fagpersonerne bruger dem klogt. "PISA er et redskab ligesom en økse. Man kan bruge en økse til at begå mord med, men man kan også bruge den fornuftigt til at kløve brænde med", siger han i artiklen ”PISA-test skærper viden om læsning” (se kilder).
En kritik, der går mere på PISA's metode, kommer fra professor Svend Kreiner, der er en af Danmarks to førende eksperter i pædagogisk statistik. Han mener, at den rangliste, man placerer landene på, har mistet enhver mening. Man kan ikke sammenligne elevernes besvarelser på tværs af sprog, geografi og kultur, mener han og tilføjer, at placeringen på ranglisten afhænger af blandingen af opgaver. ”Konsekvensen er, at vi på det foreliggende grundlag overhovedet ikke kan udtale os om, hvor Danmark ligger i forhold til de lande, vi gerne vil sammenligne os med”, siger han i artiklen ”Statistik-guru: Pisa holder ikke” (se kilder).
Hvordan lyder den generelle kritik af PISA?
Fra flere sider har der lydt kritik af, at de danske elevers faldende score i matematik er så lille, at der kan være tale om statistisk usikkerhed. Andre kritiserer politikerne for at foretage hovedløse reformer i kølvandet på hver PISA-undersøgelse.
Den internationale lærerorganisation EI advarede i 2007 ligefrem politikerne mod at lave skolepolitik ud fra PISA-resultaterne. I artiklen “Lærerorganisationer: Man må ikke lave skolepolitik efter Pisa” (se kilder) udtaler generalsekretær for EI, Fred van Leeuwen: “Hver gang PISA-resultaterne er blevet offentliggjort, er undervisere vidne til det samme scenarium: I lande, hvor eleverne har opnået højeste score, lykønsker politikerne sig selv og tilskriver det deres egen skolepolitik. I lande med lavere resultater bebrejder politikerne skolesystemet og lærerne. Sådanne kunstige mål truer kvaliteten af undervisningen og muligheden for uddannelse til alle”.
En af PISA-testens ophavsmænd, den svenske professor Ulf Lundgren, har været ude og kritisere den danske skolepolitiks brug af testen –- det skriver Information i artiklen ”PISA-grundlægger advarer mod testhysteri i skolen” (se kilder). Problemet er, siger Lundgren, at testen i for høj grad bliver brugt som styringsinstrument. Lundgren kritiserer både Danmark, Norge og Sverige for at bruge PISA-undersøgelserne som eneste kvalitetsmæssige målestok. Når skolereformer tilrettelægges efter de seneste PISA-resultater, er det helt ude af proportioner med, hvad testene egentlig kan sige noget om, menersiger Lundgren.
Formanden for det danske PISA-konsortium, Niels Egelund, giver ham ret i, at PISA er for primitivt et redskab til at måle elevernes samlede kompetencer: ”Vi sætter fokus på tre forskellige områder, men vi kan f.eks. ikke teste mundtlighed. Det er en klar begrænsning”.