Pinsebevægelsens teologi

Af journalist Astrid Grue, iBureauet/Dagbladet Information. 2010.

Hvilke begreber er grundlæggende i pinsebevægelsens teologi?

Her følger en liste over nogle af de centrale begreber i pinsebevægelsens teologi og organisering. Helligånden, frelse, menigheden og Jesu genkomst fremhæves på www.pinsekirkerne.dk af pinsebevægelsen selv som fremtrædende, og erfaring nævnes desuden ofte i både pinsebevægelsens egne artikler og faglitteratur om emnet som noget efterstræbelsesværdigt inden for bevægelsen (se f.eks. Birgitte Larsen og Peter Lodberg: Kristne kirkesamfund i Danmark). 

· Helligånden: I kristendommen forbindes Helligånden med Guds skabermagt, og skal forstås som en livskraft. Den er en del af treenigheden, som udgøres af Helligånden, Jesus og Gud, der opfattes som tre guddommelige personer, der dog samtidigt er én helhed. I pinsebevægelsen beskrives den ofte som en Guds hjælper, der med sin kraft styrker mennesket i dets tro. Helligånden spiller en stor rolle i pinsebevægelsen og forbindes især med åndsdåben, hvor mennesket fyldes af dens kraft og modtager dens nådegaver. Den kropslige erfaring af Helligåndens tilstedeværelse i form af bl.a. tungetale og helbredelsesmirakler adskiller sig fra den protestantiske kirkes forhold til Helligånden, hvor denne primært er knyttet til forkyndelsen og sakramenterne. 

· Erfaring: I pinsebevægelsen er det centralt, at troen bekræftes gennem den personlige erfaring af Guds eksistens og nærvær. Erfaringen opleves til dels som en kropslig erfaring af Helligåndens tilstedeværelse, i form af bl.a. tungetale, helbredelsesmirakler, sang og bøn. Desuden har erfaringen den funktion at give mennesket vished om Gud og Jesus i dagligdagen. Der lægges derfor større vægt på, at den enkelte føler Guds nærvær i gudstjenesten, end på at ceremonien skal have en fast form.  

· Frelse: Med syndefaldet, dvs. Adam og Evas uddrivelse fra Paradisets Have, kom det onde ind i verden, og menneskene mistede fællesskabet med Gud. Alle mennesker ses derfor som syndere, der har brug for Guds frelse, så de igen kan opleve fællesskabet med Gud. Frelsen opnås gennem troen og betyder, at man loves et evigt liv. I pinsebevægelsen fremhæves frelsen som noget, mennesket kan opnå gennem det frie valg til ikke at synde. Om frelse står der på www.pinsekirkerne.dk

”Når vi som mennesker vender os til Gud, idet vi erkender vort behov for at slippe af med synden og tror på at Jesus døde for vor skyld, vil Gud tilgive os al synd. Et helt nyt liv fyldt med glæde og fred vil da begynde - et liv som ikke ophører med døden. Bibelen lærer, at alle som tager imod Guds frelse skal leve evigt med Ham i Himmelen.” 

Således opfattes frelsen som en gave fra Gud til mennesket, som man kan vælge at modtage eller at afvise. 

· Menigheden: Den lokale menighed har en central plads i de troendes liv i pinsebevægelsen, som vægter det nære fællesskab i menigheden højere end det overordnede fællesskab menighederne imellem. I menigheden tilbringer man tid sammen, spiser, tager på café, underviser hinanden i troen, tager på udflugter, har børneklubber med fokus på Jesus eller inviterer prædikanter fra udlandet. Menigheden er altså centrum for mange aktiviteter udover gudstjenesten. Endeligt udfører menigheden socialt arbejde og driver missionsvirksomhed i lokalsamfundet og nogle gange på verdensplan i samarbejde med andre menigheder eller humanitære organisationer med tilknytning til pinsebevægelsen. 

· Jesu genkomst: I kristendommen tror man på, at Jesus vil genopstå på Dommedag og ”dømme levende og døde”, som det siges i trosbekendelsen. Før dette vil der komme en tid fuld af krig, hungersnød og naturkatastrofer. Midt i dette kaos vil Jesus genopstå, de døde vil blive vakt til live, og Jesus vil give de troende evigt liv i Himmelen. For at høre til dem, der vil blive frelst på Dommedag, er det efter pinsebevægelsens opfattelse nødvendigt at have oplevet en åndsdåb. De ikke-troende vil være dømt til evig fortabelse i Helvede. Troen på Dommedag er fælles for kristendommen, men har en fremtrædende plads i pinsebevægelsen. Dommedag opfattes som nært forestående, og troen på dette styrkes bl.a. af en begivenhed som Israels oprettelse i 1948, idet Bibelen fortæller, at Israel vil blive samlet som nation inden dommedag, bl.a. her: 

”Han rejser et banner for folkene, 
han samler Israels fordrevne
og bringer Judas spredte tilbage
fra de fire verdenshjørner.” (Esajas’ Bog, kapitel 11, linje 12). 

Hvad betyder troendes dåb?

I kristendommen er dåben et ritual, der markerer, at den døbte bliver en del af den kristne menighed. I den danske folkekirke praktiserer man barnedåb, men pinsebevægelsen hører til blandt de kristne retninger og menigheder, hvor man praktiserer voksendåb. Det gør man, fordi den personlige tro og omvendelse som en markant begivenhed og bevidst beslutning spiller en central rolle i pinsebevægelsen. Man mener således ikke, at et lille barn er i stand til at tro på Gud. I stedet lægger man vægt på, at dåben kun har betydning, når den, der skal døbes, har en personlig tro på Gud.

I pinsebevægelsen er det altså vigtigt, at have en personlig tro, som man er fuldt bevidst om, når man bliver døbt. Derfor kaldes dåben ”troendes dåb”, og mange bliver først døbt, når de er voksne. Man døbes ved, at en præst nedsænker hele ens krop i vand på samme måde, som det i Markusevangeliet, kapitel 1, linje 1-11, står beskrevet, at Johannes Døberen døbte Jesus. Det foregår under en gudstjeneste, og personen, der døbes, bærer hvidt tøj som et symbol på renhed. Udover at være en markering af den døbtes tro på Gud og Jesus er dåben desuden et symbol på, at den døbte nu begynder et nyt liv. Derfor kan nedsænkningen i vand og opstandelse fra vandet også tolkes som en form for genfødsel. 

Hvad er åndsdåb?

Et meget karakteristisk træk ved pinsebevægelsen er åndsdåben. Åndsdåb kaldes også ”at blive døbt med Helligånden” og er det, der sker, når en troende har en personlig oplevelse af Helligåndens kraft. Helligåndens tilstedeværelse i den troendes krop opleves som en religiøs ekstase, hvor man f.eks. falder om på gulvet eller ler højlydt. Oplevelsen er af en tilhænger blevet beskrevet som ”en slags åndelig forelskelse i Gud” (Svend Løbner, www.frikirkenet.dk). Under åndsdåben vil den troende ofte modtage Helligåndens nådegaver. Nådegaver forstås som gaver fra Gud, der gives til det enkelte menneske, og som det enkelte menneske skal bruge til næstens gavn. Nådegaverne kan opleves på mange forskellige måder, men de to mest fremtrædende er tungetale og evnen til at udvirke helbredelsesmirakler. 

Hvad er tungetale?

I pinsebevægelsen tror man på, at det, der skete ved den første kristne pinse, også kan ske – og sker – i dag. Ligesom apostlene blev det under den første pinse, kan mennesker i dag blive fyldt op af Helligåndens kraft og på den måde modtage dens nådegaver. Én af nådegaverne er evnen til tungetale. Når en troende taler i tunger, lyder det for en ikke-troende som uforståelige lyde. For en troende tilhører vil det dog lyde, som om der bliver fortalt om Jesus på deres eget sprog. F.eks. går der i pinsebevægelsen historier om folk, der gennem Helligåndens kraft har talt kinesisk uden nogensinde at have lært det. 

Hvad er helbredelse?

Helbredelse gennem bøn er en anden af Helligåndens nådegaver. Eftersom Jesus ifølge Bibelen havde evnen til at helbrede syge, mener man i pinsebevægelsen, at helbredelse ved bøn også kan finde sted i dag. For at få kraft til at helbrede en syg beder man til Gud og lægger hånden på den syge, igen med Bibelen som forbillede (se Markusevangeliet, kapitel 16, linje 17-8). Pinsebevægelsen mener, at mange er blevet helbredt på denne måde, og når det sker, er det ikke et menneske, der helbreder, men Gud, der helbreder gennem mennesket – ved hjælp af Helligånden. 

Hvordan foregår en gudstjeneste i pinsebevægelsen?

Gudstjenester i pinsebevægelsen har en meget fri form. Der er ingen fast rækkefølge på de forskellige dele af gudstjenesten, som derimod er præget af spontanitet og kropslig tilkendegivelse af tro, glæde og Helligåndens tilstedeværelse. Musik og sang har en central plads i tilbedelsen af Gud, og det er almindeligt, at moderne musikgenrer benyttes under den såkaldte lovsang, hvor Gud prises og tilbedes. F.eks. kan man til en gudstjeneste høre høj rockmusik eller stille sange med akustisk guitar som akkompagnement. Under gudstjenesten beder de deltagende spontant, råber halleluja, og nogle mærker måske Helligåndens kraft og taler i tunger, eller man oplever helbredelsesmirakler. Gudstjenesten har en fællesbøn og en prædiken fra kirkens præst eller en anden prædikant, og den handler ofte om Jesus og hans liv, død, opstandelse og genkomst, men også om, hvordan man skal forholde sig til hverdagsproblemer i det moderne liv. Menighedens medlemmer bidrager ofte aktivt til gudstjenesten som musikere eller kor, og hvis nogen er syg eller har personlige problemer kan dette blive taget op, og der kan blive bedt for dem. Der holdes desuden nadver, hvor alle får en lille del af ét brød, der er et symbol på Jesu legeme, og et lille glas vin, der er et symbol på Jesu blod. Efter gudstjenesten er det almindeligt at holde et møde, hvor man f.eks. beder sammen, snakker, drikker kaffe eller spiser frokost. 

Hvordan er pinsebevægelsen bibelsyn?

Bibelen anses for at være Guds ord og er pinsebevægelsens eneste nedskrevne lære. Gud talte så at sige igennem Bibelens forfattere, der havde modtaget et budskab fra Ham. Eftersom Bibelen anses for at være Guds ord, er man i pinsebevægelsen imod videnskabelige undersøgelser og kritiske fortolkninger af Bibelen, hvor den analyseres som en tekst, der er skrevet af mennesker og afspejler en bestemt historisk og geografisk virkelighed snarere end en metafysisk realitet. I Pinsebevægelsen tror man derimod fuldt og fast på, at alt, hvad der står i Bibelen, er sandt, og at det generelt er muligt at forstå budskabet i Bibelen umiddelbart og bogstaveligt. Dog er forudsætningen for at forstå Bibelens sande budskab, at man har oplevet Helligåndens kraft, altså at man er blevet frelst. Er man det, kan man til gengæld – uanset uddannelsesniveau og teologisk viden – opnå indsigt i meningen med Bibelens ord. Pinsebevægelsen har således, hvad man kan kalde, et fundamentalistisk bibelsyn, altså tager man Bibelens ord bogstaveligt og forsøger at bygge sin tro og praksis op på det grundlæggende i kristendommen, nemlig Jesu liv, død og opstandelse, som det er beskrevet i Bibelen. (se også FaktaLink om ”Religiøs fundamentalisme”).

Tilmeld faktalink nyheder

Tilmeld dig nyheder om 

Faktalink

 

Artikler på vej

 

  • De Nordamerikanske Indianeres kultur og levevis

  • Fosterdiagnostik

  • Industrialiseringen

  • Imperialismen

  • Kloning

  • Takt og tone

  • Økologi

 

Aktuelle temaer

It og samfund

Klimaforandringer og grøn omstilling

Kampen om Afghanistan

Menneskerettigheder under pres

Mad og mennesker

   

Tips til analysen

 

Hent introfilm om Faktalink

 

Ny intro-film til Faktalink

 

 

Adgang til Faktalink

Ønsker du fuld adgang til Faktalink?


Kontakt os

DBCs kundeservice