Pinsebevægelsen

Af journalist Astrid Grue, iBureauet/Dagbladet Information. 2010.


Nøgleord: vækkelser pinsevækkelsen kristendom

Mange kender nok pinsebevægelsen på grund af livlige gudstjenester med sang og musik og deltagere, der beder højlydt til Gud, råber halleluja og taler i tunger. Pinsebevægelsen blev etableret i 1906 og er en samlebetegnelse for flere vækkelsesbevægelser, der opstod inden for kristendommen i begyndelsen af 1900-tallet. Et fællestræk ved disse bevægelser er karismatiske fænomener som tungetale, åndsdåb og helbredelse ved bøn.

Ved pinsebevægelsens møder og gudstjenester udtrykkes troen på Gud således mere højlydt og kropsligt end i de traditionelle katolske eller protestantiske kirker. Samtidigt kan pinsebevægelsen siges at have fundamentalistiske træk, idet den i sin teologi forsøger at ’vende tilbage til rødderne’ ved at fundere sig meget direkte på Bibelens ord. Der er tale om en forholdsvist bogstavelig tolkning af bibelteksterne, og desuden er det almindeligt, at man i pinsemenighederne forsøger at genopleve bibelske begivenheder som Jesu dåb og den første pinse.

Bevægelsen blev i første omgang etableret i USA og har siden spredt sig til alle kontinenter, også til Europa, herunder Danmark. I dag oplever den fortsat stor fremgang, især på den sydlige halvkugle. Kæmpemæssige pinsekirker opføres fra Brasilien til Filippinerne, hvilket kan ses som udtryk for den store økonomiske og politiske magt bevægelsen udøver mange steder.