Hvornår blev FE dannet?
Ifølge FE’s hjemmeside (se kilder) rækker FE’s historiske rødder tilbage til før Anden Verdenskrig og Tysklands besættelse af Danmark. Der var to militære efterretningstjenester i Danmark ved Anden Verdenskrigs udbrud, som senere skulle blive til Forsvarets Efterretningstjeneste.
FE blev først dannet i 1967 som selvstændig myndighed, men var baseret på en række foregående efterretningstjenester. Det skete ved, at Forsvarsstabens Efterretningsafdeling blev udskilt fra Forsvarsstaben. Det var en beslutning taget af den daværende forsvarsminister, og det nu selvstændige FE blev underlagt forsvarsministeren.
Hvad skete der med tjenesten under Besættelsen?
Da Anden Verdenskrig brød ud, var Danmarks militære efterretningstjeneste opdelt i to:
· Generalstabens Efterretningssektion
· Marinestabens Efterretningssektion
Personalet fra de to sektioner flygtede til Sverige, da Danmark blev besat af Tyskland i 1940. Den militære tjeneste blev under Besættelsen overset af regeringen, der til gengæld i høj grad brugte politiet til at gennemtvinge samarbejdspolitikken over for befolkningen ifølge “Obersten og kommandøren” (se kilder). Til forskel fra politiets efterretningsafdeling, der samarbejdede med Gestapo, var de militære efterretningsafdelinger nationalt sindede og fjendtligt indstillede over for Tyskland ifølge bogen “Demokratiets vogtere” (se kilder). De ansatte i de militære tjenester gik derfor tidligt i gang med at yde modstand mod besættelsesmagten. Desuden opbyggede den militære tjeneste et omfattende samarbejde med udenlandske tjenester, og dette samarbejde blev videreført og blev til stor nytte i efterkrigstiden.
I 1943 da samarbejdspolitikken mellem Danmark og Tyskland brød sammen, oprettedes et efterretningselement ved den danske ambassade i Stockholm, hvorfra man samarbejdede med englænderne mod nazisterne. Da krigen sluttede, kom personalet, der var flygtet, tilbage fra Sverige - tilbage til hæren og søværnet. De ansatte i den militære tjeneste blev efter krigen opfattet som helte, fordi de havde arbejdet aktivt imod regeringens samarbejdspolitik ved at yde modstand mod besættelsesmagten. At ansatte i en militære efterretningstjeneste handler i strid med regeringens politik ville under andre omstændigheder være blevet opfattet som forræderi, der satte statens overlevelse på spil, men i dette særlige tilfælde blev det i stedet opfattet som en heltemodig indsats til nationens bedste.
Hvordan forløb opbygningen af tjenesten?
Først efter Anden Verdenskrig begyndte man for alvor at opbygge den danske militære efterretningstjeneste. Ifølge bogen “Obersten og kommandøren” (se kilder) udgjorde modstandsfolkene fra besættelsestiden i en årrække efter krigen den militære efterretningstjenestes kernetropper.
Hverken nazister eller kommunister havde fundet vej ind i tjenesten under Besættelsen, og det gav derfor ikke nogen problemer internt i tjenesten, at statens trusselsbillede hurtigt skiftede fra nazismen til kommunismen. Tjenesten blev efter Besættelsen pålagt efterretningsopgaver som indhentning og analyse af andre landes politiske og økonomiske forhold.
Danmark blev medlem af NATO (North Atlantic Treaty Organization) i 1950. Dermed blev Danmark pålagt forskellige efterretningsopgaver, og til at løse dem blev Forsvarsstaben oprettet 1. oktober 1950. De to efterretningssektioner, Generalstabens Efterretningssektion og Marinestabens Efterretningssektion, der havde været i Sverige under Besættelsen, blev nu samlet under Forsvarsstabens Efterretningsafdeling. Endnu var de to sektioner ikke en selvstændig myndighed, men det skulle de blive sytten år senere, da forsvarsministeren i 1967 besluttede at lade dem blive til én samlet, selvstændig myndighed ved navn FE. FE kom ved samme lejlighed til at ligge direkte under forsvarsministeren.
Hvilke opgaver havde FE under Den Kolde Krig?
Ifølge FE's hjemmeside var tjenestens primære opgave under Den Kolde Krig at indsamle, bearbejde og formidle informationer af betydning for Danmarks sikkerhed om forhold i lande, der var medlemmer Warszawa-pagten. Disse oplysninger blev dog ikke kun brugt af de danske myndigheder, men også videregivet til Danmarks allierede. For eksempel bidrog FE ifølge tjenestens egen hjemmeside (se kilder) med informationer til USA både under Cuba-krisen og under Warszawa-pagtens (Sovjets pendant til NATO) indsættelse i Tjekkoslovakiet i 1968.
I 1979 fik tjenesten en ny opgave: At indsamle efterretninger fra og om områder, hvor danske FN-enheder er eller kan forventes at blive udsendt til. Dette skulle være til gavn for de udsendte styrkers sikkerhed og til brug for landets politiske ledelse som et krisestyringsværktøj.
Hvordan ændredes FE’s opgaver sig efter Murens fald?
Efter Murens fald var FE’s primære opgave ikke længere at indsamle oplysninger fra de kommunistiske lande, som under Den Kolde Krig var blevet anset for at udgøre den største trussel mod Danmark. Nu blev det i stedet FE’s primære opgave at indsamle efterretninger om de lande, hvor Danmark havde eller kunne tænkes at få militære styrker udstationeret. Dette skift i fokus fremgår af DR’s undervisningshjemmeside dr.dk/undervisning (se kilder).
Hvordan ændredes FE’s opgaver sig efter 11. september 2001?
Efter den 11. september er samarbejdet med andre landes efterretningstjenester blevet styrket, især i forbindelse med forebyggelse og opklaring af terrorisme. Det fremgår af publikationen “Det danske samfunds beredskab og indsats mod terror” (se kilder). FE hjælper desuden Udenrigsministeriet med at vurdere terrortrusler i en række lande og varsler mod konkrete trusler mod danske interesser.