Hvordan er PET’s organisation?
PET har hovedkontor i Søborg nord for København og har regionskontorer i Odense og Aarhus. Derudover har PET kontakter ansat ved landets politikredse. PET havde i 2015 750 ansatte, som består af politifolk, kontorpersonale, jurister, andre akademikere, kommunikationsfolk, oversættere og teknikere, skriver mediet Arbejderen i artiklen FAKTA: Sådan arbejder PET (se kilder). Antallet af ansatte er vokset voldsomt, siden krigen mod terror startede i 2001. Dengang var der under 300 ansatte i PET.
Siden 1965 har PET haft følgende chefer:
· 1965-1970: Politiinspektør Arne Nielsen
· 1970-1975: Politiinspektør Jørgen Skat-Rørdam
· 1975-1984: Politimester Ole Stig Andersen
· 1984-1988: Politimester Henning Fode
· 1988-1988: Vicerigspolitichef Anders Walsted Hansen
· 1988-1993: Vicerigspolitichef Hanne Bech Hansen
· 1993-2002: Politimester Birgitte Stampe
· 2002-2007 : Politimester Lars Findsen
· 2007-2013: Politimester Jakob Scharf
· 2014-2015: Politimester Jens Madsen
· 2015-nu: Politimester Finn Borch Andersen
PET refererer til - og er underlagt - justitsministeren, men hører organisatorisk under Rigspolitichefen. Indtil 2013 var PET's budget en del af Rigspolitiets samlede bevilling, men siden da har PET haft sin egen bevilling.
PET’s budget lå i 2016 på 719,6 millioner kroner, i 2017 vil PET modtage 794,2 millioner kroner, i 2018 803,2 millioner kroner, og i 2019 792,7 millioner kroner. Heraf går langt størstedelen til lønninger.
Hvilke love definerer PET’s bemyndigelse og virkefelt?
Siden 2014 har PET’s lovgivningsmæssige ramme været PET-loven, skriver PET på deres hjemmeside pet.dk (se kilder): ”Den 1. januar 2014 trådte lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET-loven) i kraft. Med loven blev der gennemført en samlet regulering af PET’s virksomhed og samtidig blev der med loven etableret et særligt tilsynsorgan, Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der påser, at PET overholder reglerne om behandling af oplysninger om fysiske og juridiske personer.” PET-loven er offentlig (se kilder).
Hvilke opgaver har PET i dag?
PET skal tage sig af trusler mod Danmarks selvstændighed og sikkerhed, hvilket vil sige større trusler end den form for kriminalitet, som det almindelige politi tager sig af. Tjenestens hovedopgaver er ifølge PET-loven (se kilder) at:
1) forebygge, efterforske og modvirke forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed samt forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder m.v., jf. straffelovens kapitel 12 og 13
2) forebygge, efterforske og modvirke andre alvorlige forbrydelser, der truer den nationale eller internationale samfundsorden
3) udarbejde trusselsvurderinger
4) bistå det øvrige politi
5) holde justitsministeren underrettet om forhold af betydning for landets indre sikkerhed, om forhold af væsentlig betydning inden for efterretningstjenestens virksomhed og om vigtige enkeltsager
6) være national sikkerhedsmyndighed og rådgive og bistå offentlige myndigheder og private i sikkerhedsspørgsmål, herunder at bistå ved personsikkerhedsundersøgelser
7) beskytte personer, organisationer og myndigheder
8) udføre øvrige opgaver, som efter gældende ret er henlagt til tjenesten
Stk. 2. Justitsministeren kan bestemme, at andre opgaver, der har sammenhæng med de i stk. 1, nr. 1-8, nævnte, henlægges til Politiets Efterretningstjeneste.
PET’s opgaver kan opsummeres som:
· Sikkerhedstjeneste
· Kontraterrorisme
· Kontraekstremisme
· At forhindre angreb på statsforfatningen
· At forhindre spredning af masseødelæggelsesvåben
· At bekæmpe organiseret kriminalitet
Tjenesten arbejder forebyggende (for eksempel ved hjælp af overvågning) i forhold til trusler som spionage, terror og ekstremistiske handlinger.
Derudover udarbejder tjenesten risikoanalyser, der bruges til at rådgive regeringen, en række offentlige myndigheder, det øvrige politi, lufthavnsmyndigheder og private virksomheder om sikkerhed.
PET tager sig også af trusselsvurderinger i forbindelse med fremmede statsoverhoveders besøg i Danmark, beskyttelse af kongehuset og regeringens medlemmer. Det fremgår af PET’s hjemmeside pet.dk (se kilder). Desuden dokumenterer oprettelsen af de to organer Center for Terroranalyse (2007) og Cybercenteret (2012) og samarbejdet med Rigspolitiets Center for Cyberkriminalitet, at PET i stigende grad fokuserer på opgaver indenfor terrorbekæmpelse og cyberkriminalitet og –terror.
Hvordan indhenter PET efterretninger i dag?
PET’s efterretningsafdeling består af seks centre: Visitationscentret, Center for ikke-statslige aktører (som beskæftiger sig med kontraterrorisme), Center for Terroranalyse (som beskæftiger sig med terror), Center for statslige aktører (som beskæftiger sig med kontraspionage), Cybercentret (som beskæftiger sig med cyber-trusler) og Efterforskningscentret (som beskæftiger sig med efterforskning).
PET’s metoder og redskaber til at indhente efterretninger er følgende:
· Afhøring af personer
· Registeropslag
· Forespørgsler til andre myndigheder i ind- og udland
· Indgreb i meddelelseshemmeligheden.
At PET kan gribe ind i meddelelseshemmeligheden, betyder blandt andet at tjenesten kan få adgang til at læse folks post og aflytte deres telefoner. Derudover benytter tjenesten sig i stigende grad af digital overvågning. I tjenestens årsberetning fra 2015 (se kilder) beskriver PET, hvordan indhentning af efterretninger ”foregår ved indhentning fra humane kilder over teknisk indhentning til arbejdet med indhentning i Cyberspace”. I årsberetningen beskriver PET desuden, hvordan den generelle teknologiske udvikling i samfundet stiller stadigt større krav til tjenestens evne til at udvikle sine tekniske kapaciteter. Men også fordi personer i tjenestens søgelys er meget sikkerhedsbevidste og PET’s arbejdsmetoder løbende bliver afdækket ved fx bevisførelse i retssager og mediedækning. Det samlede trusselsbillede har desuden øget kravet om fleksibilitet, mobilitet og hurtighed i forhold til iværksættelse af forskellige former for teknisk indhentning. I 2015 har PET blandt andet haft fokus på udvikling af teknisk overvågningsudstyr i dialog med både nationale og internationale samarbejdspartnere. Efterspørgslen efter teknisk bistand har været stigende, og der har været et konstant behov for nye investeringer, vedligeholdelse og opdatering af eksisterende udstyr i kampen for at sikre evnen til at kunne indhente efterretninger på forskellige medier, målpersoner og miljøer. Derudover har PET deltaget med tekniske specialister i forskellige nationale projekter og arbejdsgrupper.
Hvem samarbejder PET med?
PET samarbejder med flere forskellige allierede landes efterretningstjenester. Ifølge PET’s hjemmeside pet.dk (se kilder) samarbejder tjenesten med følgende aktører:
· Det øvrige politi
· Forsvarets Efterretningstjeneste
· Andre danske myndigheder
· Udenlandske myndigheder
· EU (Europæiske Union)
· CTG (Counter Terrorism Group), der blev oprettet af cheferne for EU’s sikkerhedstjenester i kølvandet på terrorangrebet mod USA den11. september 2001
· Europol (Den europæiske politienhed)
· NATO (North Atlantic Treaty Organisation)
· MEC (Middle Europe Conference) blev etableret midt i 1990’erne på hollandsk initiativ for at støtte demokratiseringsprocesserne i de tidligere østbloklande.
I dag foregår en stor del af samarbejdet mellem PET og FE gennem Center for Terroranalyse, der blev oprettet i 2007 og består af personale fra FE, Udenrigsministeriet, Beredskabsstyrelsen og PET, skriver PET i sin årlige beretningsrapport til Justitsministeriet for 2015 (se kilder). PET samarbejder også med Rigspolitiet, politikredsene, Rigsadvokaten og de regionale statsadvokater gennem den Cyber Task Force, som PET oprettede i 2012 med det formål at styrke cybersikkerheden i Danmark. Det skriver PET i en pressemeddelelse fra 2012 omkring oprettelsen af en særlig cybersektion (se kilder).
Hvilke sager og skandaler har PET været involveret i 10’erne?
PET har været involveret i adskillige sager, der har fået stor mediebevågenhed i 2010’erne. Mens nogle af dem handler om PET’s arbejdsmetoder har andre handlet om fogedforbud mod udgivelse af bøger om PET og tjenestens rolle i internationale efterretningsskandaler.
· I 2012 blev PET genstand for massiv politisk opmærksomhed, da det kom frem, at tjenesten havde makuleret politiske sagsakter fra 1989 til 1998. I sagen viste det sig, at PET havde slettet alle sagsmapper på de tidligere statsministre Anker Jørgensen, Jens Otto Krag og Poul Harting, på trods af at PET havde lovet at overdrage mapperne til Rigsarkivet, skriver DR i 2012 (se kilder). Afsløringen førte til stort politisk pres, og den daværende justitsminister, Morten Bødskov, igangsatte til sidst en undersøgelse. Den førte til strengere regler for, hvornår PET må slette historisk materiale.
·I 2013 kom det frem, at PET havde brugt penge, der var øremærket til hemmelige operative operationer med det formål at beskytte Danmarks sikkerhed, til at spise dyre middage på restauranten Umami i København, skriver Ekstra Bladet (se kilder). Sagen førte til en indrømmelse fra PET, der i et brev til Justitsministeriet lovede ikke fremover at bruge terrorbekæmpelses-midlerne til at betale for chefers afskedsmiddage.
·I 2013 lækkede whistlebloweren Edward Snowden dokumenter, der viste at den amerikanske efterretningstjeneste NSA havde overvåget civile, medlemmer af det politiske liv og statsledere i udlandet, selv i lande, der betegner USA som deres allierede. Efterfølgende kom det frem, at PET i nogen grad havde givet NSA adgang til danskernes sms’er og internethistorik via elektronisk overvågning, skriver Berlingske i 2013 (se kilder). I 2016 udtalte justitsminister Søren Pind, at overvågningen var ulovlig, hvis ikke den har overholdt dansk lovs krav om en dommerkendelse – uanset om det var PET eller en udenlandsk tjeneste, der havde stået for overvågningen, skriver Jyllands-Posten i 2016 (se kilder). Sagen satte stort fokus på det danske samarbejde med NSA og andre udenlandske efterretningstjenester.
·Det havde konsekvenser for PET, da Danmark i februar 2015 blev udsat for et terrorangreb, hvor to mennesker mistede livet. PET og politiet fik efterfølgende kritik for deres indsats efter angrebet, skriver DR i 2015 (se kilder). I en stor undersøgelse af indsatsen fik PET blandt andet kritik for ikke at have holdt øje med den formodede terrorist, på trods af at der havde været efterretninger om, at han potentielt kunne udgøre en trussel mod Danmark. Desuden gik kritikken på, at politiet havde været for længe om, at nå frem til synagogen i Krystalgade i Indre København, hvor terroristen skød og dræbte sit andet offer, og for ikke at have haft nok infiltrerende kilder i det miljø, som terroristen kom fra. PET’s daværende chef, Jens Madsen, trådte efterfølgende af i forbindelsen med publiceringen af rapporten, skriver Politiken i 2015 (se kilder).
·I 2016 kom PET endnu en gang i offentlighedens søgelys. Det skete, da forlaget People’s Press i oktober 2016 planlagde at udgive bogen ”Syv år for PET” (se kilder). Bogen handler om den tidligere PET-chef Jakob Scharfs arbejde for PET. PET fik nedlagt fogedforbud mod udgivelsen af bogen efter kun at have haft bogen i seks timer, hvilket fik avisen Politiken til at bringe hele bogen i et særtillæg. PET fik kritik for ikke at have læst bogen, før man bad om at få nedsat fogedforbuddet og for ikke at redegøre for, hvilke dele af bogen, som burde holdes fortrolige af hensyn til Danmarks sikkerhed, skriver DR i 2016 (se kilder). I et forsvar for publiceringen af bogen skrev Politiken, at man havde valgt at udgive bogen på trods af fogedforbuddet, fordi det ”anfægter basale frihedsrettigheder” og er et ”demokratisk problem” (se kilder): ”For det første griber fogedforbuddet direkte ind i de basale frihedsrettigheder, som vores åbne samfund og en fri presse hviler på. For det andet fratages offentligheden muligheden for at føre en relevant samfundsdebat på baggrund af en bog, der lødigt og nøgternt føjer nye perspektiver til det stykke nyere danmarkshistorie, hvor terrorismen blev en del af vores fælles virkelighed,” skriver Politikens chefredaktør Christian Jensen.