Hvad var Kejsergade-sagen?
Kejsergade-sagen, der begyndte at rulle i 1969, beskrives i bogen “De hemmelige Tjenester” (se kilder). Her kan man læse, at nogle studerende fra Københavns Universitet gennem nogen tid havde undret sig over, hvad der foregik i en kælder, der lå tæt ved Asiatisk Institut. De studerende undrede sig blandt andet over nogle fint påklædte mænd, der ofte stod og ladede vandet i gården ned til kælderen. Teorien blandt de studerende var, at FE havde indrettet en hemmelig aflytningscentral, hvorfra tjenesten kunne aflytte kommunikation til og fra udenlandske ambassader i København. De studerende begyndte at dele løbesedler ud om deres mistanke, og debatten om, hvad der egentlig foregik i kælderen, bredte sig til Folketinget. Ifølge bogen “Den hemmelige tjeneste - da PET blev afsløret” (se kilder) var de studerendes mistanke rigtig, FE brugte kælderen som aflytningscentral. Men FE har dog aldrig bekræftet mistanken, ligesom den heller ikke er blevet officielt dementeret. Kejsergade-sagen er altså stadig en gåde.
Hvad var Hans Hetler-sagen?
Hans Hetler-sagen, der blev oprullet i Ekstra Bladet i 1976-77, var ifølge DR’s undervisningshjemmeside en af Danmarkshistoriens største spionskandaler. Hans Hetler var ifølge bogen “Demokratiets vogtere” (se kilder) redaktør på det højreorienterede blad ’Minut’ og agent for FE. Op gennem 1970’erne spionerede Hans Hetler mod en række grupper på venstrefløjen og infiltrerede sammen med sine agenter blandt andet militærnægterforeningen. Hetler oprettede et efter sigende “gigantisk” kartotek over politisk aktive personer, og dette kartotek gav han FE adgang til. Ekstra Bladet hævder i avisens oprulning af Hetlers aktiviteter, at der i årene 1969-1972 var et tæt samarbejde mellem Hetlers private efterretningsorganisation og FE. Angiveligt brugte FE Hetlers agentnetværk og handlede dermed i modstrid med 68-erklæringen (se tidligere), der forbød efterretningstjenesten at registrere danske statsborgeres lovlige politiske aktiviteter.
Hvad var spionagesagen i Polen?
I 1987 blev to danskere, Jens Ellekær og Niels Hemmingsen, anholdt i Polen og idømt henholdsvis syv og ni års fængsel for at have spioneret for den danske efterretningstjeneste FE. Temmelig hurtigt efter anholdelsen kom det frem, at de to danskere, som det fremgår af bogen “Spion for Danmark” (se kilder), var blevet sendt til Polen af FE for at tage fotos af militære installationer og lufthavne, men op til dommen fastholdt FE og den danske regering stædigt, at de bare var uheldige turister. Sagen udløste hvad man kan kalde en diplomatisk krise imellem Polen og Danmark, og herhjemme gik bølgerne også højt inde i Folketinget. Det lykkedes dog at få de to danskere løsladt mod kaution på 3,5 millioner kroner, efter at de havde siddet varetægtsfængslet i seks måneder i Polen.
FE har efterfølgende fået kritik for sagen fra forskellige parter. Blandt andet er det blevet påpeget, at den ene spion var en meget ung mand på blot 22 år, og at FE ikke har været god nok til at træne og forberede sine spioner. Sagen blev set som et udtryk for manglende professionalisme, blandt andet i efterskriftet til bogen “Spion for Danmark”, hvor der stilles spørgsmål ved FE’s håndtering af sagen. Desuden medførte spionsagen, at der i 1988 blev nedsat et kontroludvalg, det såkaldte Udvalget til Kontrol med Efterretningstjenesterne.
Hvad er Grevil-sagen?
Grevil-sagen er den seneste af en række sager, hvor FE har været genstand for offentlig debat og kritik. Grevil-sagen udsprang af debatten op til Danmarks engagement og deltagelse i Irak-krigen. Frank Grevil var ansat ved FE og er en såkaldt ’whistle-blower’, fordi han i 2004 lækkede oplysninger til medierne om, at der manglede et sikkert efterretningsgrundlag - Iraks påståede masseødelæggelsesvåben - for at Danmark skulle gå ind i Irak-krigen. Frank Grevil trådte frem, fordi han mente, at regeringen misbrugte FE politisk. Han er af støtter blevet kaldt en nationalhelt og af modstandere en nationalforræder.
I kølvandet på Frank Grevil-sagen og debatten om grundlaget for Irak-krigen, udfærdigede Folketingets kontroludvalg en opfordring til FE om større åbenhed, som tjenesten bruger som ’rettesnor’ og har lagt på sin hjemmeside.
Kritikerne af FE’s lukkethed har blandt andet peget på, at de militære efterretningstjenester i andre lande, som Danmark normalt sammenligner sig med, er langt mere åbne om deres aktiviteter og arbejdsprocesser, end FE er.
Hvad er Aflandshage?
Aflandshage på Sydspidsen af Amager lægger grund til en aflytningscentral - Forsvarets Central Radio (FCR) - som er en del af Forsvarets Efterretningstjeneste. Da tyskerne kapitulerede og trak sig ud af Danmark efter Anden Verdenskrig, efterlod de en del aflytningsmateriel, som de havde brugt til at aflytte de allieredes radiokorrespondancer. Dette materiel dannede grundlaget for Søværnets Radiotjeneste, også kaldet ’Villaen’, der blev oprettet i 1948 i en villa nord for København.
’Villaen’ blev snart for lille, og i 1957 blev afdelingen flyttet ud på Amager og fik navnet FCR. FCR aflyttede ifølge “Obersten og kommandøren” (se kilder) udenlandsk militær korrespondance i det omfang, det var muligt, og på den måde fik man efterretninger om, hvor alvorlige eventuelle kriser var.
FCR var en stor bedrift inden for tjenesten, og man samarbejdede med den amerikanske militære efterretningstjeneste, CIA, om aflytningen fra ’Villaen’. Amerikanerne hjalp med at stille materiel til rådighed, idet Danmarks beliggenhed i forhold til Sovjetunionen var strategisk vigtig for USA. Danmark var tæt på og kunne derfor lettere end så mange andre aflytte sovjetisk kommunikation.
Ifølge Fredsakademiet og Dagbladet Informations artikelserie “Echelon lytter” (se kilder) bruges Aflandshage i dag til det påståede Echelon-samarbejde, som siges at være et globalt, elektronisk spionnetværk, der bl.a. opsnapper sms’er, e-mails og telefonopkald verden over. Dagbladet Information hævder i artikelserien, at aflytningsanlægget ved Aflandshage har ca. 1.000 ansatte og et anslået budget på et trecifret millionbeløb.
Se i øvrigt FaktaLinket om Echelon.