Hvornår og hvorfor blev parlamentarismen genindført i Pakistan?
Den pakistanske general og statsleder Mohammad Zia-ul-Haq døde i august 1988 i et flystyrt, formodentlig som resultat af sabotage. Inden flystyrtet var Mohammad Zia-ul-Haqs magt og civile støtte ved at gå i opløsning, og han havde bekendtgjort nye valg til november 1988, som igen skulle gennemføres uden politiske partier. Efter Zia-ul-Haqs død besluttede den nye øverstkommanderende for hæren, at valget skulle gennemføres, og at man skulle indlede overgangen til en civil regering. Den tidligere premierminister Zulfikar Ali Bhuttos datter, Benazir Bhutto, havde i eksil overtaget ledelsen af Pakistan People’s Party (PPP). Hun fik i 1986 lov til at vende tilbage til Pakistan og kunne derfor stille op til valget i 1988, hvor hun fik flertal og blev den første kvindelige regeringsleder i et muslimsk land. Hverken Benazir Bhutto eller hendes efterfølger på posten, lederen af Pakistans Muslimske Liga, Nawaf Sharif, formåede dog at skabe ro i landet. I stedet skiftedes de til at indtage rollen som premierminister med to regeringsperioder hver i årene frem til 1997. Parlamentarismens genindførelse i Pakistan er beskrevet i Gyldendals opslagsværk ”Den Store Danske” og bogen ”Verdens farligste land? Pakistan mellem militærherredømme, ekstremisme og demokrati” (se kilder).
Hvad var baggrunden for Pakistans atomprøvesprængninger i 1998?
Indiens atomprogram blev påbegyndt allerede i 1950’erne, og landet gennemførte i 1974 en vellykket atomprøvesprængning. Pakistanerne, der stadig var påvirket af nederlaget i 1971 og tabet af Østpakistan, havde også påbegyndt et atomprogram, men frem til 1998 stod det uklart, om landet også havde udviklet atomvåben. Men da Indien i maj 1998 gennemførte en serie på fem atomprøvesprængninger, fulgte Pakistan trop to uger senere. De to landes regeringer var begge interesserede i at vise deres befolkninger, hvor stærke og patriotiske de var. Pakistans atomprøvesprængninger er beskrevet i bogen ”Verdens farligste land? Pakistan mellem militærherredømme, ekstremisme og demokrati” samt i Gyldendals opslagsværk ”Den Store Danske” (se kilder).
Hvorfor tog militæret magten igen i 1999?
I oktober 1999 kom det til et nyt militærkup. Udgangspunktet var situationen i den fjerne region Kargil, hvor det pakistanske militær fra maj til juli 1999 havde indledt kamphandlinger mod indiske styrker. På grund af en uholdbar situation og pres fra USA besluttede regeringschef Nawaf Sharif sig for en tilbagetiltrækning. Den øverstkommanderende for militæret, Pervez Musharraf, anklagede Sharif for at have bragt ledelsen og landet i en uholdbar situation, og at tilbagetrækningen forærede en militær succes til arvefjenden Indien. Nawal Sharif prøvede efterfølgende at afsætte Musharraf, men hæren foretog i stedet et ublodigt kup, og hærchef Musharraf tog magten. Han lod sig i 2001 udråbe til præsident, og i april året efter blev Musharraf valgt til præsident for fem år. I modsætning til tidligere militærdiktaturer blev de politiske partier under Musharraf ikke forbudt.
Hvilken rolle spiller terror i Pakistan?
Pervez Musharraf besluttede efter terrorangrebet i USA den 11. september 2001 at støtte amerikanerne aktivt. Det førte til utilfredshed blandt Pakistans fundamentalistiske grupper, der støttede Talebanstyret i Afghanistan. Pakistan anses af mange for at være et arnested for militant islamisme. Grænseegnene mod Afghanistan er reelt uden for centralregeringens kontrol, ligesom den nationale sikkerhedstjeneste flere gange er blevet anklaget for at støtte radikale islamister med træning og penge. Da USA opsporede og dræbte Osama bin Laden, skete det derfor uden at underrette den pakistanske regering. Støtten til de islamistiske grupperinger tolkes af nogen som et forsøg på at svække Indiens position i Kashmir. I slutningen af 2007 vendte Benazir Bhutto endnu engang hjem til landet i et forsøg på at danne bred politisk front mod de islamistiske kræfter, men blev myrdet i december samme år. Landets nyvalgte regering gjorde kampen mod terror til højeste prioritet, og indenrigspolitisk lagde man sig ud med præsident Musharraf ved at løslade de højesteretsdommere, som Musharraf tidligere havde sat i husarrest.
Præsidenten gik af i 2008, da det stod klart, at han ville blive anklaget for både embedsmisbrug og forfatningsbrud. Kampen mod pakistanske talebaneres radikale islamisme fortsatte i 2009, hvor regeringen ellers i starten af året reelt havde overdraget magten til islamisterne i provinsen Swat. Islamisterne indførte herefter islamisk lov og begyndte at angribe andre dele af Pakistan med base i Swat. Det fik hæren til at indlede massive angreb ind i Swat-provinen, hvilket udløste en voldsom flygtningestrøm, hvor mere end to millioner mennesker måtte flygte. Terror i Pakistan er beskrevet i Gyldendals opslagsværk ”Den Store Danske” (se kilder).