Fremtidsperspektiver for Pakistan

Main image kapitel
Muhammad Shahbaz Sharif, formand for Pakistans Muslimske Liga Nawaz.
Muhammad Shahbaz Sharif, formand for Pakistans Muslimske Liga Nawaz.
Ilyas J. Dean / Scanpix

Hvordan ser den politiske situation ud i Pakistan?

Den Muslimske Liga er atter tilbage ved magten efter valget i Pakistan i 2013, hvor lederen af partiet, Nawaf Sharif, endnu engang lod sig udnævne som premierminister, og der er siden indledt et retsopgør mod Pervez Musharraf, som blev beskyldt for at misbruge sit embede og for at bryde den pakistanske forfatning. Perioden efter 1988 har været præget af konflikter mellem de politiske partier, som alle har anvendt ikkeparlamentariske midler for at nå deres mål, ligesom modsætninger mellem de forskellige folkeslag og provinser samt sociale spændinger har forstærket ustabiliteten. 

Hvordan er den økonomiske situation i Pakistan?

Gennem de sidste godt 30 år har Pakistan været præget af store økonomiske problemer. Landets atombombeprøvesprængninger satte økonomien under ekstra pres. Dels slugte forsvarsudgifterne en stor del af landets budget, dels indførte udlandet økonomiske sanktioner mod Pakistan. Efter Pakistans støtte til USA’s kamp mod terror i kølvandet på angrebet 11. September 2001 har landet dog fået betydelig økonomisk bistand fra amerikanerne. Sideløbende har man gennemført liberaliseringsprogrammer, og alt i alt har det dannet grobund for solid vækst i den pakistanske økonomi. 

Hvordan er de sociale forhold i Pakistan?

Pakistan har et forholdsvist stort bruttonationalprodukt (BNP), landets samlede produktion per indbygger, i forhold til andre udviklingslande. Det bærer de sociale forhold dog ikke præg af i særlig høj grad. I gennemsnit for årene 1990 til 2005 måtte næsten 80 procent af landets befolkning leve for under to dollar om dagen, mens knap en fjerdedel af befolkningen er underernæret, og 40 procent af børn under fem år er undervægtige. Børnearbejde er udbredt. Den internationale arbejdsorganisation, ILO, anslog i 1997, at 3,6 millioner børn mellem fem og 14 år havde fuldtidsarbejde. Mindst halvdelen af befolkningen er analfabeter, lever under dårlige livs- og boligforhold og har reelt ingen mulighed for politisk deltagelse. På trods af at den pakistanske forfatning garanterer kvinders ligestilling med mænd, bliver kvinder i Pakistan diskrimineret både retsligt og samfundsmæssigt og er udsat for mange former for vold. Mellem 1.000 og 1.500 kvinder dør hvert år som følge af ”æresdrab”. Andelen af analfabeter er desuden dobbelt så høj for kvinder som for mænd og ligger muligvis på 90 procent. I 2012 blev den 15-årige pakistanske skoleelev Malala Yousafzai verdenskendt, da hun mirakuløst overlevede en skudattentat på vej til skole. Islamister ville hævne sig, fordi hun blandt andet på sin blog ytrede sig om kvinders ret til at uddanne sig. Trods et skud i hovedet kom hun sig, og i dag kæmper hun fortsat for pigers ret til skolegang. I 2014 modtog hun Nobels Fredsprisen som den yngste nogensinde.

De sociale forhold i Pakistan er beskrevet i Gyldendals opslagsværk ”Den Store Danske” og bogen ”Verdens farligste land? Pakistan mellem militærherredømme, ekstremisme og demokrati” (se kilder). 

Hvordan har Pakistans forhold til USA udviklet sig?

Forholdet mellem USA og Pakistan var godt under Sovjetunionens invasion af Afghanistan mellem 1979 og 1988, men blev en anelse køligere efter landets atombombeprøvesprængninger i 1998 og den kortvarige krig mod Indien i Kargil i 1999. Det blev igen forbedret efter Pakistans støtte til USA i kampen mod terror. Forholdet mellem de to lande er dog i dag en smule anspændt, efter USA i 2011 opsporede og dræbte terroristen Osama bin Laden på pakistansk grund uden at orientere den pakistanske regering om missionen på forhånd. Desuden er Pakistan utilfreds med USA’s omfattende brug af førerløse fly, såkaldte droner, mod militante islamister i grænseregionen til Afghanistan. 

Hvordan har forholdet mellem Indien og Pakistan udviklet sig?

Forholdet mellem Pakistan og Indien har altid været anstrengt. De to lande har været i krig fire gange siden 1947. Tre gange har stridens kerne været Kashmir-provinsen, som både Pakistan og Indien gør krav på. Begge lande har atomvåben, så det anspændte forhold mellem de to lande er en vedvarende kilde til bekymring for verdenssamfundet. Det har yderligere forstærket konflikten mellem de to lande, at militante pakistanske muslimer er trængt ind i den indiske del af Kashmir, ligesom Indien hævder, at Kashmir-baserede pakistanske grupper udfører terroraktioner i Indien. Siden 2003 har der dog været reelle forhandlinger om fred de to lande imellem, og i 2005 åbnede en direkte busrute mellem Indien og Pakistan. Forholdet mellem Indien og Pakistan er beskrevet i Gyldendals opslagsværk ”Den Store Danske” (se kilder).