Oplysningstiden i Danmark

Hvilke politiske og økonomiske strømninger prægede Danmark i Oplysningstiden?

Oplysningstidens ideer gjorde deres første indtog i Danmark i 1720’erne. Danmark bliver i denne periode regeret af en enevældig konge. Omkring 1730 bevægede styret i Danmark sig fra enevælde til såkaldt ‘oplyst enevælde’. Enevælden gennemførte her mange tiltag, der var til gavn for landet og dets befolkning.

Oplysningsideerne havde dog ret svære vilkår i Danmark i 1700-tallets begyndelse, hvor Oplysningen blandt andet mødte modstand fra en religiøs strømning, der kaldes ‘pietismen’. Denne strømning, der stammede fra Tyskland og var en reaktion på Oplysningens menneskeideal, slog på menneskelig fromhed og ydmyghed. Omkring 1750 fik Oplysningstidens ideer for alvor vind i sejlene i Danmark.

Under enevælden og den oplyste enevælde skete der en kraftig centralisering af magt og mennesker i København. I perioden fra 1660 til 1770 voksede befolkningstallet i byen fra 25.000 til 75.000, fortælles det i “Fra sagatid til førromantik” (se kilder). Denne befolkningseksplosion skyldtes blandt andet, at statsmagten skulle bruge en stor gruppe af embedsmænd, der skulle hjælpe med at styre landet. Den blomstrende bykultur tiltrak arbejdskraft fra udlandet, mens andre danskere rejste ud i verden, hvor de blandt andet stiftede nærmere bekendtskab med Oplysningstidens måde at tænke på.

En af de vigtigste årsager til, at Oplysningstidens tænkning slog igennem i Danmark, var et stærkt økonomisk opsving, der gav det danske borgerskab en magtfuld stilling. Man betegner denne periode i Danmarks historie som ‘florissant’ eller ‘blomstrende’. Baggrunden for opsvinget var, at borgerskabet i disse år i stigende grad rettede fokus mod international handel, hvor der lå enorme muligheder for driftige, danske købmænd. Statsmagten holdt Danmark fri af tidens krige, og under beskyttelse af denne neutralitet kunne danske handelsmænd tjene store summer ved at handle med de forskellige krigsførende parter. Endvidere tjente Danmark mange penge på handel med slaver og gennem en række lukrative kolonier, især De Vestindiske Øer, der ligger i nærheden af Amerikas kyst. Således spillede det danske borgerskab i dette tilfælde – ligesom borgere mange andre steder i Europa – en afgørende rolle for periodens dynamiske udvikling. Denne udvikling førte senere blandt andet til enevældens afskaffelse og indførelsen af demokratiske principper.

1788 var et afgørende år for Danmark. Her ophævedes den omstridte lov, der blev kaldt Stavnsbåndet. Loven var indført i 1733. Ifølge denne lov var de danske bønder tvunget til at blive på deres hjemegn; de havde således ikke lov til at flytte andre steder hen for at søge arbejde eller bolig. Stavnsbåndet var indført, så godsejeren kunne være sikker på, at de bønder, der boede på hans jord – og leverede vital arbejdskraft til godsejeren – ikke pludselig rejste bort. Med Stavnsbåndets ophævelse fulgte en række andre reformer, der forbedrede vilkårene for den danske landbobefolkning.

Hvilken rolle spillede naturvidenskaben for Oplysningstiden i Danmark?

I Oplysningstiden blev Danmark placeret på det videnskabelige verdenskort af to fremtrædende naturvidenskabsmænd:

· Niels Steensen (1638-1686): På latin blev denne danske naturvidenskabsmand kaldt Steno. Han var berømt for sine anatomiske studier. Desuden gjorde han en række vigtige iagttagelser af Jordens geologi og biologi. Blandt andet opdagede han en række forsteninger af dyr, der indikerede, at Jorden var meget ældre, end hvad der stod skrevet i Bibelen. Her står der nemlig, at Jorden er godt 6.000 år gammel.

· Ole Rømer (1644-1710): Han arbejdede som astronom – blandt andet i Paris. Her gjorde han en opdagelse, der skaffede ham verdensberømmelse: “Lyset tøver”, sagde han. Han havde fundet ud af, at lyset bevæger sig. Det har en hastighed, der betyder, at det er cirka 10 minutter undervejs fra Solen til Jorden.

Hvilke kulturelle spor satte Oplysningstiden sig i Danmark?

Oplysningstidens arkitektur – særligt rokokoen – kan ses flere steder i København. Dette gælder for eksempel den københavnske bydel Frederiksstaden, som kong Frederik d. 5. lod opføre. Det skete omkring 1748 for at fejre, at det oldenborgske dynasti – som Frederik tilhørte – havde siddet ved magten i Danmark i 300 år. Blandt de mest kendte elementer i denne bydel er den ottekantede Amalienborg Slotsplads og den kæmpemæssige kuppelkirke, Frederikskirken.

Ludvig Holberg (1684-1754) er en central skikkelse for Oplysningstiden i Danmark. Han blev født i den norske by Bergen, men tilbragte det meste af sit liv i København, hvor han var professor ved Universitetet. Han samlede blandt andet sin viden om Oplysningens tænkning på en række rejser til europæiske lande. Holberg var ingen yderliggående oplysningstænker – han var hele livet tilhænger af oplyst enevælde og anfægtede ikke Kirkens grundlæggende autoritet. Han skrev bøger om historie og jura, men han er nok mest kendt for sine hen ved 25 skuespil, der er skrevet i et jævnt og kraftfuldt sprog. Med sine komedier ville Holberg underholde, men også – i oplysningens ånd – kritisere og belære. Blandt de mest kendte er “Erasmus Montanus”, “Jean de France” og “Jeppe på bjerget”.