Hvad gik kritikken af Operaen ud på?
Debatten omkring operahuset har været intens. Dagbladene blev oversvømmet med kommentarer, kritiske kronikker og ledende artikler. Ifølge bogen “Spillet om Operaen” fra 2004 (se kilder) er operahuset uden sammenligning det bygningsværk i nyere dansk arkitekturhistorie, der har givet anledning til de mest heftige diskussioner og skænderier mellem byplanlæggere, trafikforskere, lokalrådsformænd, kommunale politikere og almindelige borgere. Kritikpunkterne handlede hovedsageligt om Operaens:- Ledelse
- Udseende
- Placering
- Trafik
- Økonomi
Hvad er fondens skattefradrag?
II november 2002 offentliggjorde Ekstra Bladet, at A.P. Møller Fonden rent faktisk tjener penge på at donere danskerne et operahus. Ifølge gældende skatteregler kan Fonden nemlig få endnu større skattefradrag, end hvad operahuset koster. Historien skabte røre blandt befolkningen og på Christiansborg. Daværende skatteminister Svend Erik Hovmand (Venstre) understregede, at der ikke var tale om skattesnyd, men at Fonden ifølge fondsreglerne har mulighed for at fratrække byggeomkostningerne plus et yderligere fradrag. Flere fondseksperter bekræftede skatteministerens udtalelser og tilføjede, at skattereglerne altid er fordelagtige for fonde. Mærsk Mc-Kinney Møller informerede sine medarbejdere i A.P. Møller-koncernen om problematikken. Ifølge bogen “Spillet om Operaen” fra 2004 (se kilder) skrev skibsrederen: “Det har mig bekendt ej heller nogen sinde været hensigten, at sådanne fonde skulle betale skat. De skal uddele. Det er deres formål. Og kun hvis de ikke lever op til deres formål og undlader at uddele, kan skattetilsvar blive aktuelt. Fonden lever således helt op til de skrevne regler og også op til fondslovens ånd.”Hvad var udenlandske mediers kritik af bygherren?
A.P. Møller Fondens talsmand for operaprojektet Bo Wildfang udtalte i et interview, der er gengivet i bogen “Spillet om Operaen” fra 2004 (se kilder): “Offentligheden har ingen ret til at blande sig i operahusets udformning eller indretning. Mærsk Mc-Kinney Møller har klart ladet forstå, at han betaler huset, og han ejer den grund, operahuset opføres på. Derfor bestemmer han suverænt projektets udformning. Operaen er en gave, ikke et gavekort.” Den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung brød sig ikke om denne holdning ifølge Politikens artikel “Operahus - Mærsk og dansk demokrati får tæsk i tysk avis” fra 2005 (se kilder). Frankfurter Allgemeine Zeitung kritiserede A.P. Møller Fondens hemmelighedskræmmeri og den nærmest diktatoriske beslutningsprocedure. Den skød med skarpt og spurgte: “Hvorledes ændrer en stat sig, når den mister evnen til at afslå eller i hvert fald modificere visse tilbud fra privatpersoner? Hvilke kræfter er det, som gør almenvellets vogtere så ydmyge og tandløse, når personer med lommerne fulde af penge og meget specifikke forestillinger henvender sig til dem? Er det lavvandet i de offentlige kasser, der gør det? Er det frygten for at fremstå som en lyseslukker? Frygten for at blive fremstillet i medierne som én, der lod en chance gå sig forbi?” En anden af Tysklands borgerlige aviser, Süddeutsche Zeitung, brød sig heller ikke om Mærsk Mc-Kinney Møllers “aristokratiske stil.”Hvordan reagerede A.P. Møller på kritikken?
Den store modstand under Operaens opførelse skyldtes til dels hemmelighedskræmmeriet ifølge bogen “Spillet om Operaen” fra 2004 (se kilder). Bogen fremhæver, at journalister bliver mistænksomme, når der holdes oplysninger tilbage, sådan som det var tilfældet med operabyggeriet. Operahusets opførelse blev således først offentliggjort den dag, regeringen takkede ja til projektet.
Hverken bygherren eller arkitekten deltog i de offentlige diskussioner. Som tidligere nævnt havde Henning Larsen forpligtet sig til ikke at udtale sig offentligt om projektet. I stedet fik Bo Wildfang en central rolle i formidlingen af information og kommentarer til pressen. Før han i 2000 blev udpeget som talsmand og daglig leder af operaprojektet, var han underdirektør i Mærsk Olie og Gas. Selvom han var fortrolig med byggeprocessen i alle dens afskygninger, var han ikke meget for at tale med pressen. Da debatten om facadepartiet var på sit højeste, erklærede han ved et pressemøde, at sagen var diskuteret færdig.
Den voksende negative omtale af operaprojektet fik borgmester Søren Pind til at foreslå Mærsk Mc-Kinney Møller at tage kontakt til medierådgiver Svend Gunbak. I foråret 2003 mødtes Gunbak med fondens ledelse og anbefalede mere åbenhed. Det førte til en hjemmeside om operaprojektet, et åbent hus arrangement den 7. og 8. juni 2003 samt foldere og plakater til alle landets biblioteker.Hvordan blev Operaens placering vurderet?
Forhenværende overborgmester Jens Kramer Mikkelsen udtaler i bogen “Spillet om Operaen” fra 2004 (se kilder), at operahuset på fremragende vis fuldender Amalienborgaksen. Også Henning Larsen var begejstret for placeringen. Arkitekten havde faktisk, allerede før A.P. Møller Fonden kom ind i billedet, foreslået den forhenværende kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen at placere et nyt operahus på Dokøen.
Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse var derimod utilfreds med placeringen. Også professor Gregers Algreen-Ussing ved Kunstakademiets Arkitektskole var kritisk. Han påpegede, at udsigten fra Langebro ud af havnen ville forandres drastisk og mente, det ville være en fejltagelse at lukke det byarkitektoniske rum, som åbnede sig mod nord.
Akademirådet og Kunstakademiets Arkitektskole var ikke helt afvisende men understregede, at professionel rådgivning var nødvendig for at sikre, at arkitekturen gik i spænd med det omliggende historiske bygningsmiljø. Operahuset skulle jo opføres i det, Henning Larsen i et interview i en temaudsendelse om Operaen på DR2 (se kilder) kaldte “Danmarks fineste akse”. Da Fondens gave blev offentliggjort, tilbød Akademirådet at stå for en analyse, men henvendelsen forblev ubesvaret.
Trods flere eksperters forbehold vurderede Hovedstadens Udviklingsråd, at byggeriet ikke krævede en VVM-redegørelse (vurderinger af virkninger på miljøet), selvom det er kutyme at foretage en sådan, når et byggeri vil få væsentlig indflydelse på omgivelserne.
Hvordan reagerede lokalbefolkningen?
De lokale bygningsplaner for Dokøen blev skubbet og ændret med opførelsen af operahuset. Politikens artikel “Boliger viger for operahus” fra 2000 (se kilder) beskriver, hvordan placeringen kom i vejen for planlægningen af 34.000 kvadratmeter boliger og 5.000 kvadratmeter erhverv på Dokøen. Beboerne i området følte, at beslutningerne blev taget hen over hovederne på dem, og i oktober 2001, da Henning Larsens model blev offentliggjort, modtog København Kommunens Bygge- og Teknikudvalg 500 protester. Folk ville have Operaen flyttet. Men de afgørende politiske beslutninger og dispensationer var allerede truffet, oplyser bogen “Spillet om Operaen” fra 2004 (se kilder).Hvad var trafikproblemerne?
Det er ikke så lige til at komme til Operaen. Man kan vælge at tage med offentlige transportmidler med metro til Christianshavns Torv og et stop videre med bus. En anden mulighed er at sejle til Dokøen fra Nyhavn med en havnebus. Havnebussen har dog ret begrænset kapacitet. I princippet kan man også vælge bilen, men i så fald skal man køre i god tid, for der er rift om det begrænsede antal parkeringspladser ved Operaen. Løsninger på de trafikale problemer har ifølge Politikens artikel “Enighed om operatunnel” (se kilder) været diskuteret længe. De københavnske politikere har været uenige om, hvorvidt man skal opføre en gangbro over vandet eller en tunnel under vandet.
For at lave en holdbar løsning på problematikken udskrev Københavns Kommune en arkitektkonkurrence om en fodgængerbro fra Kvæsthusbroen til Dokøen. Det blev det franske ingeniørfirma Marc Mimram Ingénierie, der i september 2004 løb af med sejren for deres udkast til en kombineret cykel- og gangbro, men projektet blev sløjfet, da en del politikere mente, at broen ville fylde for meget i landskabet.
Hvordan håndteres trafikproblemerne?
Februar 2005 besluttede et enstemmigt Bygge- og Teknikudvalg i Københavns Kommune endelig, at Operaens gæster skal kunne spadsere ud til Dokøen under havnen. Tunnelen kommer til at gå fra Kvæsthusbroen, hvor Det Kongelige Teaters Skuespilhus opføres, og hvor der planlægges et stort parkeringsanlæg, og ud til Operaen. På den måde forbindes operahuset med et parkeringsanlæg på den modsatte side af havnen. Ifølge Ritzau (se kilder) kommer selve tunnelen til at koste omkring 250 millioner kroner. Københavns daværende bygge- og teknikborgmester Søren Pind antog, at tunnelbyggeriet vil kunne begynde år 2006 og stå klar i 2009.
Indtil da er der travlhed hos havnebussen, som er en af de nemmeste og mest populære adgangsveje til Operaen for den halvdel af gæsterne, der lader bilen stå hjemme. Ifølge Jyllands-Postens artikel “Den nye opera får passagertallene til at stige i havnebussen” fra 2005 (se kilder) er der en helt klart opadgående tendens til at tage havnebussen. I 2002 havde Havnebussen 285.000 passagerer, og det steg i 2004 til 395.000 passagerer, mens der de første syv måneder af 2005 har været mere end 423.000 passagerer. Havnebussen sejler i øjeblikket på en ekstrabevilling fra HUR og staten frem til 2007.
For at imødekomme operagæsternes behov betaler A.P. Møller ifølge Politikens artikel “Politisk uro om Mærsk havnebus” (se kilder) desuden per maj 2006 for en ekstra havnebus, der sejler i pendulfart, når der er forestillinger. Men Møllers havnebus sejler i rørte vande, da aftalen er truffet direkte med formanden for Hovedstadens Udviklingsråd (HUR), uden om HURs trafikudvalg.