Hvad er Operaens internationale betydning?
I Berlingske Tidendes artikel “Udfordringer fra Dokøen” fra 2005 (se kilder) erklærer chefredaktør Niels Lunde, at Operaen er et opgør med middelmådighed og en herlig provokation mod en kulturpolitik, der i årtier har dyrket det banale. Han mener, at dansk opera og dansk musik kan se frem til et kolossalt løft med operahuset, der vil påvirke København som dansk og europæisk storby.
Jan Cortzen, forfatteren af bogen “Spillet om Operaen” fra 2004 (se kilder), kalder operahuset: “Et unikt, et monumentalt stort kulturcenter, som givetvis vil løfte væsentlige dele af dansk kulturliv op i et højere niveau og for operaens og ballettens vedkommende op i et skyhøjt internationalt niveau.” Samme holdning udtrykker den amerikanske avis New York Times, som man kan læse i Politikens artikel “New York Times skamroser Kgl. Opera” fra 2005 (se kilder). Anthony Tommasini benyttede en forlænget weekend i København til at blive forført af opera. Han skriver: “Händel, Strauss, Piazzolla og Ruders på to dage - hvor mange operakompagnier kan tilbyde en sådan mangfoldighed?” Artiklen var på forsiden af New York Times, og anmelderen erklærer, at danske operaelskere er kommet i himlen, og at Danmark med operahuset kan tilslutte sig de førende operahuse i verden.
Hvad betyder Operaen for bybilledet?
Ifølge Dagbladet Informations kronik “Operahus eller Fields” fra 2005 (se kilder) er Henning Larsens operahus et kunstværk og en æstetisk oplevelse i sig selv. Kronikkens forfatter, Søren Buhl Jensen, er i tvivl om, hvorvidt Operaen vil nå ud til et bredere publikum. Men det bekymrer han sig nu ikke stort over, da han lægger større vægt på, at huset bidrager til byens synlighed. Han ser Operaens fysiske fremtoning som et plus og fremhæver, at bygningen giver havnen nye proportioner og er skyline fra alle sider. Søren Buhl Jensen mener, det vil tiltrække turister og påvirke synet på København. I den forbindelse sammenligner han ligefrem Operaen med Eiffeltårnet og skriver, at begge kan ses som et tegn, hvis form udtrykker menneskets måde at orientere sig på. Operaens scenetårn rager 14 meter over taget og kan ses fra Kløvermarks-området, Refshaleøen, Margretheholmen, Forlandet og Nyholm.
Jan Cortzen, forfatter af “Spillet om Operaen” fra 2004 (se kilder), er til gengæld ikke imponeret over scenetårnet. Han skriver i efterordet, at man grundet tårnet nemt forveksler Operaen med en produktionshal i et større nyopført industrikompleks.
Uanset folks bedømmelse mener undervisningsminister Bertel Haarder (Venstre), at Henning Larsens operahus vil indskrive sig i kulturhistorien og indgå i en mulig dansk arkitektur-kanon ifølge Berlingske Tidendes artikel “Bertel Haarders kanoner” fra 2005 (se kilder). Foreløbig er den dog ikke indskrevet i den kulturkanon, som på Kulturminister Brian Mikkelsens foranledning blev dannet i januar 2006 (se FaktaLinket “Kulturkanon”).Hvad vil Operaens placering betyde for Dokøen?
Dokøen er i dag fyldt med kranvogne, gravkøer og bulldozere og plaget af hullede veje. Der har siden 1999 været planer om renovering af vejnettet, og med operahuset får både oprydning og veje en højere prioritet.
Planchef Holger Bisgaard fra Københavns Kommune mener, at placeringen af Operaen vil betyde en opblomstring i form af flere butikker og restauranter. Ifølge artiklen “Holmen - efter festen” fra 2005 (se kilder) er der med Operaen kommet endnu flere pelse og perlekæder til Holmen. Der investeres millioner i ejendomme og firmaer i området. Direktør i ejendomsvirksomheden Jeudan, Peter Wethke Hallgren, erklærer, at Holmen er på vej til at blive et lukket og eksklusivt område, et image Operaen har været med til at understrege.