Opdagelsesrejser i middelalderen

Main image kapitel
Christopher Columbus sætter sin fod for første gang på amerikansk jord i 1590.
Christopher Columbus sætter sin fod for første gang på amerikansk jord i 1590.
Foto: Lebrecht / Scanpix

Hvem opdagede Amerika først?

Den gængse historie lyder, at Amerika blev opdaget i 1492 af italieneren Christopher Columbus. Det er dog et faktum, at Amerika allerede var beboet på daværende tidspunkt, og der er også mange teorier om andre søfarere, der skulle have betrådt Amerika før Columbus. I artiklen ”Hvem opdagede egentlig Amerika?” i Kristeligt Dagblad (se kilder) opremses en række af disse teorier, der nævner alt fra muslimske opdagelsesrejsende til baskiske fiskere, irske munke samt kineseren Zheng He som kandidater til titlen som dem, der først opdagede Amerika.

Jørn Madsen skriver i ”Politikens bog om opdagelsesrejser” (se kilder), at det i 1961 blev endegyldigt bevist, at vikingerne opdagede Amerika cirka 500 år før Columbus. Da havde man nemlig fundet spor af vikingebopladser på Newfoundland i Østcanada, og disse fund er bakket op af fortællinger fra sagaer og krøniker. Vikingerne havde dog formentlig kun bosættelser i Amerika i en kort periode. Ifølge sagaerne og krønikerne blev Amerika opdaget omkring år 1000 af Leif den Lykkelige, der var søn af Erik den Røde. Erik den Røde havde kort forinden opdaget Grønland og oprettet bopladser på øen. 

Hvad var Marco Polos rejser?

Den italienske købmand Marco Polo er på baggrund af sine rejser fra Venedig til Kina og tilbage igen blevet en af historiens mest berømte opdagelsesrejsende. Den venetiansk fødte Marco Polo, der levede 1254 til 1324, blev udødeliggjort gennem bogen ”Marco Polos rejser” (se kilder), som er bygget på historier, han fortalte til en forfatter under et fængselsophold efter sin hjemkomst.

Marco Polos rejser begyndte i 1271, varede i 23 år og strakte sig over mere end 38.000 kilometer – længere end noget andet menneske havde rejst på det tidspunkt. Marco Polo, blev ansat ved kejseren Kublai Khans hof i Peking (Beijing), hvor han fra nært hold oplevede den højt udviklede kinesiske kultur. Efter hjemkomsten fra Kina kunne han berette om fantastiske ting som papirpenge, postvæsen og store kanalsystemer, alt sammen fænomener, som ikke fandtes i det daværende Europa. Marco Polo rejste også til så fjerne steder som Burma og Indien som ambassadør for kejseren.

Man ved, at Christopher Columbus på sine lidt senere rejser medbragte et eksemplar af ”Marco Polos rejser”, fyldt med egne kommentarer og noter. Så Christopher Columbus var helt sikkert inspireret af sin forgænger, men mens Marco Polo havde rejst over land, havde Columbus som mål at finde søvejen til Asien. 

Hvem var Ibn Battuta?

En af historiens mest fantastiske opdagelsesrejsende er den lærde Ibn Battuta, der i 1325 drog fra Tanger i Marokko ud på sin hajj (pilgrimsfærd) til muslimernes hellige by Mekka på Den Arabiske Halvø. Da han 29 år senere vendte tilbage fra sin rejse, havde han dog ikke bare besøgt Mekka mange gange, men rejst hele 120.000 kilometer på kryds og tværs igennem Nordafrika, Mellemøsten og Centralasien og var undervejs også nået til både Indien, Kina og Spanien.

Ibn Battuta rejste på et tidspunkt, hvor islam havde bredt sig til store dele af den kendte verden, og han kunne som muslim rejse uhindret i disse områder og blev modtaget hos en lang række muslimsk fyrster. Hans beretninger om rejsen blev udgivet som bog og anses som en af de vigtigste skildringer af samfundet og kulturen i datidens islamiske verden. Ibn Battutas rejser er beskrevet i bogen ”Ibn Battuta – en arabisk rejsende fra det 14. århundrede” af Thyge C. Bro (se kilder).