Hvordan fandt Vitus Bering strædet mellem Asien og Amerika?
Danskfødte Vitus Bering blev af den russiske zar Peter den Store sendt ud for at udforske og kortlægge den østlige del af det enorme russiske rige. Ekspeditionen startede fra Sankt Petersborg i 1725 og kæmpede sig under hårde forhold tværs over Sibirien til Kamtjatka-halvøen. Her fik Bering bygget et skib, der blev brugt til at sejle langt nordpå, hvilket tydede på, at Sibirien ikke er landfast med Alaska. Strædet imellem de to kontinenter fik senere navnet Beringsstrædet.
Bering fik efter hjemkomsten til Sankt Petersborg fem år senere samlet en ny gigantisk ekspedition, der skulle kortlægge den nordlige del af Sibirien, finde og kortlægge Amerikas nordvestkyst og samtidig medbringe en række videnskabsfolk, der skulle beskrive naturen og de lokale folkeslag. Ekspeditionen opnåede mange resultater, men Bering døde undervejs i 1743 på en lille ø i Beringsstrædet.
Hvilken betydning havde James Cooks ekspeditioner?
Englænderen James Cook skrev sig med sine tre ekspeditioner i årene 1768-1779 ind i kongerækken af helt store opdagelsesrejsende. Hans rejser bragte ham flere gange rundt om jordkloden, han var tæt på at være den første, der opdagede Antarktis i syd, og han rundede Alaska i nord. Undervejs satte han nye standarder for navigation og kortlægning og lagde grunden til den britiske kolonisering af Australien og New Zealand.
Jørn Madsen vurderer i ”Politikens bog om opdagelsesrejser” (se kilder), at Cooks største bedrift var, at hans rejser gav et så indgående kendskab til Stillehavet, at det blev et hav, der kunne besejles som alle andre have, hvis blot man havde de rette evner. Flere af Cooks kort var så nøjagtige, at de blev brugt helt op i det 20. århundrede.
Hvad var Carsten Niebuhrs rejse til ’Det lykkelige Arabien’?
Carsten Niebuhr var deltager i den danske videnskabelige ekspedition ’Den Arabiske Rejse’, udsendt af kong Frederik V i 1761. Etnologen Knud-Erik Jensen kalder i ”Fjernt fra Danmark” (se kilder) ekspeditionen for verdens første rent videnskabelige ekspedition. Niebuhrs optegnelser fra rejsen dækkede blandt andet sprog, geografi og etnografi. Hans optegnelser fra den persiske oldtidsby Persepolis skabte grundlag for, at danske videnskabsmænd som de første kunne tyde det ældste kendte skriftsystem, kileskriften.
Efter to års rejse var alle ekspeditionens deltagere bortset fra Niebuhr døde af malaria. Efter at have gjort ophold i Cairo, Yemen og Indien begyndte han sin hjemrejse, der kom til at gå gennem store dele af de mellemøstlige områder. Undervejs udviste han en enestående evne til at tillære sig sprog og skikke, så han næsten var umulig at skelne fra de lokale. Carstens Niebuhrs bedrifter er beskrevet i Thorkild Hansens dokumentariske roman ”Det lykkelige Arabien” (se kilder), og hans egne optegnelser er genudgivet i tobindsværket ”Carsten Niebuhrs Rejsebeskrivelse fra Arabien og andre omkringliggende lande” (se kilder).