Hvornår var de første opdagelsesrejser?

Main image kapitel
Marco Polo. Opdagelsesrejsende fra Venedig som levede fra 1254-1324.
Marco Polo. Opdagelsesrejsende fra Venedig som levede fra 1254-1324.
Foto: NMG / Scanpix

En opdagelsesrejse er en rejse til et ukendt sted. Så på en måde kan man sige at de første mennesker var opdagelsesrejsende. De kom fra Afrika og spredte sig derfra ud i verden for cirka 100.000 år siden. I nyere tid siger man at Marco Polo og Ibn Battuta var nogle af de første opdagelsesrejsende. Marco Polo var italiensk købmand og rejste i 1271 fra Europa til Kina og tilbage. Ibn Battuta var muslim og drog i 1325 på pilgrimsrejse til Mekka. Men han endte med at rejse rundt i Nordafrika og Asien i 29 år. I alt rejste han 120.000 km. 

Hvorfor rejste man ud?

Gennem tiden har der været mange grunde til at tage på opdagelsesrejse. De fleste rejste ud for at:

-       handle og tjene penge

-       erobre land

-       udbrede deres religion

-       lave videnskabelige undersøgelser

-       stille deres nysgerrighed

-       komme hjem som helte