De Olympiske Lege
I græsk oldtid afholdt man Olympiske Lege i årene 776 f.Kr. til 394 e.Kr. De Olympiske Lege var en del af en religiøs fest afholdt til ære for guden Zeus.
I tiden mellem oldtidens olympiader og De Moderne Olympiske Lege har der været afholdt nogle enkelte olympiader. Englænderne afholdt idrætsstævner med inspiration fra oldtidens olympiader i perioden 1612-1644 og 1664-1852. Derudover blev der afholdt et par enkelte idrætsstævner i Sverige i 1834 og 1836 og et i Canada i 1844.
En idealistisk græsk emigrant ved navn Evangelos Zappas finansierer olympiske lege i Athen i 1859. Der bliver gjort nye forsøg i 1870, 1875 og 1889, men det ender i fiasko på grund af manglende organisation.I 1890 oplever franskmanden Pierre de Coubertin olympiske lege i England, hvor man havde genoptaget ideen i landsbyen Much Wenlock. Pierre de Coubertin tager initiativ til et møde i Paris i 1894, hvor IOC (Den Internationale Olympiske Komite) oprettes og man beslutter at afholde de første moderne Olympiske Lege i Athen i 1896.
2. august 2004
Faktalinket "De Olympiske Lege" er udarbejdet af bibliotekar Else Zakarias, Biblioteket for Vejle By og Amt. Revideret august 2004 af Bo Nissen.

