Fortolkning og perspektivering af noveller

Hvad er forskellen på analyse, fortolkning og perspektivering?

I analysen undersøger man novellens enkeltdele. Dette arbejde udgør fundamentet for en fortolkning, hvor man giver sit personlige bud på, hvordan teksten skal forstås, og en perspektivering, hvor man placerer teksten i en bredere sammenhæng. Man kan sammenligne processen med at skrælle en appelsin. Først beskriver man, hvad man umiddelbart ser: en appelsin. Derefter skræller man den, så man kan se på skræl, frugtkød, saft og kerner hver for sig. Man kan dufte og smage på frugten. Når man derefter samler den igen, har man en større forståelse for, hvad en appelsin er og kan derfor bedre sammenfatte dens betydning og placere den i forhold til andre frugter.

Man siger, at den gode novelleanalyse skal bevæge sig fra et redegørende til et analytisk plan og derfra til et fortolkende og perspektiverende niveau. Man kan se processen som en trappe, hvor redegørelse er første trin. Her genfortæller man i korte træk novellens historie. Næste trin er analysen, hvor man udvælger delelementer, som man nærstuderer. Når man i en novelleanalyse går fra at redegøre for novellens genre til at analysere dens fortællerforhold, siger man, at man bevæger sig fra ét taksonomisk niveau til et andet. Trappens sidste to trin er hhv. fortolkning og perspektivering, som du kan læse mere om nedenfor. 

Hvordan fortolker man en novelle?

Når man fortolker, giver man på baggrund af sin analyse et subjektivt bud på, hvordan novellen kan forstås. Man forklarer novellen i dens helhed ved at fremhæve temaer og spørge til, hvorfor forfatteren har skrevet novellen? Hvad vil han/hun gerne have os til at overveje eller undres over?

I Pia Juuls novelle ”En flinker fyr” fra novellesamlingen ”Dengang med hunden” (2005) er den kvindelige jegfortællers nabo Kalle blevet myrdet. Politiet mener, at gerningsmanden er en, han kendte. Jegets liv går videre, som om intet var hændt, eller jeget prøver i hvert fald på bedste vis at fastholde sine daglige rutiner med græsslåning, kartoffelskrælning m.m. Men hendes mand Orla er chokeret og reagerer følelsesmæssigt ved at græde, undres og tage middagslur. Orlas sorg provokerer jeget, der ikke fælder så meget som en enkelt tåre over Kalles død. Kontrasten mellem de tos reaktioner får læseren til at undre sig over parrets ægteskabelige relation. Hvad er gået galt mellem dem? Hvad har Kalle gjort, siden han skulle myrdes? Ved at rejse disse spørgsmål kaster novellen lys på, at man ikke altid kender sine nærmeste, så godt som man går rundt og tror. At den polerede overflade, det perfekte ægteskab, kan gemme på mange og grumme overraskelser.

I en fortolkning vil man ofte skele til novellens titel, da denne kan fungere som ledetråd. Johannes V. Jensens novelle ”Nåede de færgen?” fik i filmversionen en anden titel. Instruktøren Carl Th. Dreyer ændrede den til ”De nåede færgen”, hvilket giver et andet fortolkningsrum. Når titlen er en konstatering frem for et spørgsmål, forventer seeren, at motorcyklen når målet. Overraskelsen ligger derfor i, hvordan de når frem. Filmens primære budskab er, at det er farligt at køre for stærkt, og ”De nåede færgen” er da også en oplysningskampagne for Rådet for Større Færdselssikkerhed. Men samtidig kan filmen også tolkes som et billede på, at maskinen er mennesket overlegen. 

Hvordan perspektiverer man?

At perspektivere betyder, at man placerer novellen i en større sammenhæng og i relation til lignende eller relevante størrelser. Det kan være andre tekster, men det kan også være en litterær periode eller en tematik. Når man perspektiverer, sætter man med andre ord novellen ind i en kontekst, fordi læsningen af novellen, som mere end en isoleret tekst, kan give en dybere forståelse. Perspektiveringen kan hjælpe én til at opdage nye aspekter ved novellen. Man kan se på, hvilke fællestræk novellen har med andre noveller, eller hvordan den adskiller sig fra disse.

Det kan være en god idé at fokusere sin perspektivering, så den fremstår relevant og som en naturlig følge af den forudgående analyse og fortolkning. Man kan eksempelvis vælge at perspektivere til:

-          andre noveller inden for samme undergenre

-          andre noveller af samme forfatter

-          forfatterens liv

-          litteratur fra samme litterære periode

-          litteratur med samme tematik

-          den historiske tid, novellen er skrevet i

-          relevante samfundsproblemer eller ideologier 

Hvis man f.eks. har læst mange bøger af den tyske nobelprismodtager Thomas Mann, vil man kunne placere hans novelle ”Der Tod in Venedig” (”Døden i Venedig”) i forfatterskabet og perspektivere den til andre af hans værker. Perspektiveringen afhænger således af den viden og referenceramme, den, der perspektiverer, har. Almindeligvis er perspektiveringen sidste led i en analyse.