Hvad betyder Naturalismen i dag?
I dag er det vanskeligt at forestille sig en verden, der ikke er formet af de nybrud, der skete under Naturalismen. Periodens naturvidenskabelige, politiske, økonomiske og kunstneriske jordrystelser fik den gammelkendte verden til at styrte i grus og formede måden, som mennesket opfatter sine omgivelser på - dengang og i dag. Over en forholdsvis kort årrække gennemløb de industrialiserede lande en proces, der aldrig kan spoles tilbage igen: på godt og ondt blev de moderne. Det kan derfor være vanskeligt for os i Vesten at forestille os en virkelighed, der ligger uden for det modernes rationelle, videnskabelige verdensbillede - en verdensanskuelse, der har rødder i Oplysningstiden. Når vi konfronteres med før-moderne syn på virkeligheden, afføder det derfor næsten altid misforståelser, hvilket ofte fører til konflikt.
Hvorfor er Georg Brandes kontroversiel i dag?
Georg Brandes var barn af de europæiske idéer, der handlede om frisind, tolerance og menneskerettigheder. Frem for alt handlede hans oprør derfor om et opgør med den kristendom, der var modstander af disse tanker. Det er derfor ikke overraskende, at de kredse, der advarer med netop Oplysningstidens idealer, er de samme, som anser Brandes for en farlig mand. Næsten alle typer skumle motiver kan tillægges Brandes, men især hans forhold til fundamentale størrelser som ‘religion’ og ‘nation’ bliver ved med at tiltrække sig kritik. Blandt de skarpeste og mest højrøstede stemmer i den danske debat er her de to teologi-uddannede fætre og Folketingspolitikere Søren Krarup og Jesper Langballe, der begge er valgt i Folketinget for Dansk Folkeparti. I artiklen “Uundværlige Georg Brandes”, der blev bragt i Politiken i 2004 (se kilder), fortæller professor Hans Hertel: “Især for Dansk Folkepartis ypperstepræster gør Brandes stadig tjeneste som Fanden selv. Sloganet fra firmaet Krarup & Langballe lyder, at Brandes ‘hånede alt, hvad der var kristeligt og dansk’”. Dermed er hans tanker en hån mod netop de to mest fundamentale piller i præsternes verdensopfattelse, nemlig nationen og kristendommen.
Hvordan forholdt Brandes sig til de nationale strømninger?
I bogen “Det stadig moderne gennembrud” (se kilder) fortælles det, at Brandes nærede stor respekt for nationale strømninger. Han brugte i sin levetid enorme mængder af energi på at tale nationale mindretals sag rundt om i Europa, hvor han følte, de nationale følelser blev trådt på. Her greb han altså tilbage til de meget livskraftige, nationalistiske strømninger, der havde domineret tidligere i århundredet. Således talte han for, at en række folkeslag, der var blevet lagt ind under en større stat, fik friheden tilbage. Dette har ført til, at eksempelvis professor Hans Hertel i dag betegner Brandes som yderst national og en person, der om nødvendigt hylder de unikke, danske værdier. Det fører til, at Hertel i radioprogrammet “Georg Brandes og det moderne gennembrud” (se kilder) kalder Georg Brandes for en ‘national kosmopolit’ - altså en tænker, der i sit forsvar af det nationale anser det for absolut nødvendigt at orientere sig internationalt.
Om Georg Brandes’ monumentale og evigt aktuelle stilling i det moderne, danske kulturliv skriver professor Hans Hertel opsummerende i artiklen “Uundværlige Georg Brandes”, der blev bragt i Politiken i 2004 (se kilder): “Set med min kikkert er Georg Brandes vores mest højaktuelle klassiker. Som Voltaire sagde: ‘Hvis han ikke fandtes, måtte vi opfinde ham’. Men han findes jo. Han er midt iblandt os. Han kan genbruges. Som rockgruppen Sort Sol synger på deres sidste cd: ‘Here is a friend of mine./ He sits on top of time./ Georg Brandes at the microphone’”.
Hvilken rolle spiller kulturradikalismen i dag?
I artiklen “Syndebukke eller sovetryner, der blev bragt i Berlingske Tidende i 2004 (se kilder) fortælles det, at kulturradikalismen - efter en lang periode ude i kulden - er blevet hentet ind i den danske debat igen. Årsagen er, at landets Statsminister, Anders Fogh Rasmussen, i 2001 har blæst til kulturkamp. Dermed er der kommet nyt liv i debatten om kulturradikalismen - en debat, der næsten var været uddød i mange år. I den aktuelle kulturkamp er kulturradikalismen på ny blevet en væsentlig spiller. I samme artikel fortæller professor Hans Hertel, at kulturradikalismen i denne debat er blevet gjort til syndebuk for alt mulig: “Det er blevet et operativt skældsord, der er som en giftflaske - folk hælder alt det ned i den, som de ikke kan lide”. I “Den Store Danske Encyklopædi” (se kilder) fortælles det opsummerende om den radikale ideologi, som Det Moderne Gennembrud var et symbol på: “Radikalismen er siden Det Moderne Gennembrud blevet et særkende ved dansk kulturelt og politisk liv helt op til i dag”.