Betydningen af Naturalismen og Det Moderne Gennembrud for eftertiden

Hvilken økonomisk betydning har Naturalismen haft for eftertiden?

En række af de opfindelse, der har haft en afgørende betydning for den økonomiske udvikling i 1900-tallet, har rod eller blev udbredt i Naturalismen. I denne periode erstattede el og benzin industriens traditionelle kraftkilder damp og kul. Det skete i fabrikkernes haller og i byernes trængsel. Ikke mindst på det transportmæssige område stod Europa - og resten af verden - over for en veritabel revolution. Til lands, til vands og i luften blev transporten af mennesker og varer stadigt hurtigere og mere gnidningsfri. Samtidig udbyggedes den elektroniske kommunikation - først i form af telegrafen, senere telefonen - så udvekslingen af nyheder og penge kunne ske øjeblikkeligt. Disse to faktorer - den fysiske og den elektroniske mobilitet - var tilsammen fundamentale for den økonomiske udvikling. Fra de europæiske staters merkantilistiske økonomiske politik - hvor hvert enkelt land var beskyttet af høje toldmure - bevægede man sig i høj grad mod den globale økonomiske struktur, som vi kender i dag. De nationaler.

Hvilken videnskabelig betydning har Naturalismen haft for eftertiden?

Biologen Charles Darwin satte med sine kontroversielle teorier om dyrearternes oprindelse et altafgørende aftryk på sam- og eftertidens verdensopfattelse. Først godt 20 år efter bogen “Arternes oprindelse” udkom første gang inddrog Darwin menneskearten på linje med andre dyrearter i sin skelsættende udviklingsteori. Da han gjorde det, vakte det et ramaskrig i religiøse kredse. I bogen “Indsigt & Udsyn” (se kilder) påpeges det, at Darwin med sine teorier havde den samme effekt på 1800-tallets tænkning, som Kopernikus’ verdensbillede havde haft for Renæssancen. Dengang mistede Jorden sin særstatus som altings centrum og universets omdrejningspunkt. Med udviklingslæren kunne den hensigtsmæssighed, man så i naturen, ikke længere forsvares som et udtryk for Guds vilje og mægtige skaberplan. Man måtte i stedet opfatte arternes succesfulde tilpasning til deres levevilkår som en udvikling, der på ingen måde var styret af Gud, men alene styret af dyrenes egnethed til at leve og formere sig under tilfældigt givne omstændigheder. 

Hvilken politisk betydning har Naturalismen haft for eftertiden?

John Stuart Mill og Karl Marx står sammen med henholdsvis socialiberalismen og marxismen som fyrtårne i den moderne verdens politiske historie. Mills fremstilling af liberalisme med en vis grad af statslig kontrol har spillet en væsentlig rolle i eftertidens vestlige samfund. Om Marx fortælles det i bogen “Klassisk og moderne samfundsteori” (se kilder), at mens han mest var kendt i snævre kredse i sin levetid, så blev hans idéers udbredelse enorm i årtierne efter hans død. I det 20. århundrede var Marx en af de mest omdiskuterede personer, og mange politiske revolutioner blev i dette århundrede gennemført i hans navn. I denne bog står afslutningsvis “Før den østeuropæiske kommunismes fald og Sovjetunionens opløsning i 1989-91 levede mere end en tredjedel af jordens befolkning under regimer, der hævdede at ville realisere Marx’ teorier”. 

Hvad har Naturalismen betydet kulturelt for eftertiden?

Mens tidligere - og senere - kunstretninger ofte forsøgte at forskønne og idealisere den skildrede virkelighed, så stræbte man i Naturalismen mod en nøgtern og ukritisk affotografering af virkeligheden, som den tog sig ud for menneskets sanser. Det gjorde retningen kontroversiel og udskældt, idet den insisterede på at skildre virkeligheden råt for usødet og uden at tage stilling til det skildrede. I “Den Store Danske Encyklopædi” (se kilder) slås det dog afslutningsvis fast, at: “Naturalismens menneskeopfattelse og dens menneske-, natur- og miljøskildring har været en ingrediens i megen senere digtning og debat”.

Hvilken betydning havde Det Moderne Gennembrud for den danske mentalitet?

Brandes’ voldsomme angreb på den danske andedams-mentalitet har fået mange i eftertiden til at beskylde ham for at ville skade Danmark. Mange studier har imidlertid vist det modsatte. Efter en række voldsomme økonomiske og militære nederlag i 1800-tallet havde Danmark lukket sig om sig selv. Brandes åbnede dørene til Europa på vid gab og trak tanker og strømninger indenfor. Både den moderne, positivistiske videnskab og gamle tanker fra Oplysningstiden - eksempelvis om individualisme, tolerance, menneskerettigheder og frisind - indgik i Brandes’ teorier. Selv elementer fra den forkætrede Romantik var der plads til. Men den idémæssige strøm gik begge veje. 

De europæiske idéer spillede afgørende ind på Det Moderne Gennembrud. Men omvendt udbredte Brandes kendskabet til skandinavisk litteratur i Europa. Han virkede som en katalysator for litterære strømninger og kan tage en betydelig del af æren for tidens skandinaviske kultureksport. Derved gav han den danske nationalkarakter et voldsomt rygstød og markerede Danmarks position på det kulturelle verdenskort. 

Hvad er Det Andet Moderne Gennembrud og kulturradikalismen?

Morten Thing fortæller på DR’s hjemmeside (se kilder), at Det Moderne Gennembrud godt 50 år senere blev fulgt af en lignende bevægelse i dansk kulturliv, der videreførte arven fra Brandes. Det vil sige, at de talte for en saglighed i kulturen, seksuel frigørelse og en social indsats. Derfor kan denne bevægelse betegnes som ‘det andet moderne gennembrud’. I det andet moderne gennembrud forsøgte en gruppe, der blev kaldt ‘kulturradikale’, at trække idéer, der var moderne ude i Europa og i USA, til Danmark. Det drejede sig om moderne kubistisk og ekspressionistisk maleri, om funktionalistisk arkitektur, om moderne børneopdragelse, om en seksualreform, om kvindefrigørelse og om jazzmusik. I 1930’erne vendte de kulturradikale sig mod den ulmende nazisme og fascisme, der i denne periode strømmede fra eksempelvis Tyskland og Italien. De kulturradikale dannede organisationen Frisindet Kulturkamp og udgav bladet Kulturkampen. De kulturradikale kæmpede ikke alene mod ydre kræfter som nazismen og fascismen, men også mod den højrebølge, der i 1930’erne havde rejst sig inden for landets grænser. Thing peger på, at denne kamp på ord havde motiveret og hærdet mange af de kulturradikale, og at det derfor faldt naturligt for mange af dem at gå ind i den danske modstandsbevægelse, der kæmpede mod tyskerne under deres besættelse af Danmark i 1940 frem til 1945.

Hvilke religiøse reaktioner har der været mod Naturalismen?

Brandes’ idéer gjorde ham til Kirkens fjende nummer ét. Hans tanker stod på et fundament af rationel, positivistisk viden. På dette grundlag kunne han bygge sine forestillinger om det frie og fordomsfrie menneske, der med oprejst pande kunne møde virkeligheden. Med dette frisind - der fundamentalt set indebar en løsrivelse fra religiøse dogmer og normer - tændte han et voldsomt had i religiøse kredse. Dette had har siden Gennembruddet brændt med stor styrke. Hans Hertel fortæller således i radioprogrammet “Georg Brandes og det moderne gennembrud” (se kilder) at en præst, der var modstander af Brandes’ lære, var til stede i kirken ved Brandes’ begravelse. Da begravelsesordene blev læst op, rejste præsten sig og råbte rasende: “Skal Satans navn siges i Guds hus?!”.