Perspektivering

Hvilke ulemper kan der være ved at blive mor som teenager?

· Lavere uddannelsesniveau: Når man bliver mor som teenager, kan det være svært at overkomme den store opgave, det er at tage vare på et spædbarn, imens ens venner tager en uddannelse, går til fester og er friere til selv at bestemme over deres tid og hverdag. For nogle teenagemødre betyder deres rolle som mødre, at de har svært ved at komme i gang med og færdiggøre en uddannelse. For de piger og kvinder, som bliver mødre inden de fylder 18 år, er chancen for at færdiggøre en uddannelse således 45 %, imens den for andre piger og kvinder er 83 %. Det viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra 2013 refereret i en artikel hos Ugebrevet A4 (se kilder).

· Lav indkomst: Kvinder, der får børn tidligt, har større sandsynlighed for at få en forholdsvis lav lønindtægt set over hele livet, end kvinder, der får børn senere i livet. Det skriver Altinget.dk (se kilder). Den lavere indtægt hos teenagemødre kan hænge sammen med det generelt lavere uddannelsesniveau blandt unge mødre. Seniorforsker ved SFI (Det Nationale Center for Velfærd) Mogens Christoffersen siger til etik.dk (se kilder): "Vores erfaringer med at følge de unge mødre er dels, at moderskabet stiller sig i vejen for at få en uddannelse, dels at de har en stor risiko for at komme til at leve af overførselsindkomster i meget lang tid, hvis de får børn tidligt."

· Anbringelse uden for hjemmet: Der er større risiko for, at teenagemødres børn bliver anbragt uden for hjemmet. Det siger seniorforsker Mogens Christoffersen til Etik.dk (se kilder).

· Komplikationer ved graviditet og fødsel: I Danmark er der generelt høj sikkerhed forbundet med graviditet og fødsler, også selvom moren er teenager. Men i mange andre lande, er sikkerheden ved graviditet og fødsler forbundet med store risici for komplikationer. Disse risici forøges, når man har med teenagemødre at gøre. Ifølge FN er graviditet og komplikationer i forbindelse med fødsel den næststørste dødsårsag blandt 15-19-årige piger (se kilder).

Hvilke fordele kan der være ved at blive mor som teenager?

Mange teenagemødre er glade for deres beslutning om at få et barn tidligt. F.eks. udtaler Stephanie Schultz, der blev mor som 17-årig, i en artikel i Kristeligt Dagblad (se kilder): "Jeg fortryder på ingen måde, at jeg fik Jennifer. Tidligere var mit liv ikke noget at råbe hurra for. Jeg fjollede ofte rundt i weekenden og drak måske lidt for meget. Når man er teenager, kan man finde på at flippe ud, fordi man ikke kan få 20 kroner. Sådan har jeg det ikke længere. Jeg er blevet mere voksen, og det har jeg det godt med." Rikke Bæk, der blev mor som 16-årig, har det på samme måde. I en artikel i Fyens Stiftstidende (se kilder) siger hun: "På en måde kan man sige, at Mikkel er min redning. Han er min motivation og giver mig et mål. Jeg vil være en god rollemodel for ham, og det sætter mål for mit liv."

Ifølge leder af Sundhedsplejen i Struer Kommune Lene Hansen, kan en ung mor også sagtens være en god mor – også selvom hun i nogle situationer kan have brug for ekstra støtte: "Det er ikke en risikofaktor i sig selv at være ung. Umodenhed og modenhed kender ingen alder, og når vi som sundhedsplejersker sammen med parret vurderer, at der er brug for ekstra støtte for at kunne klare det godt, så er det heldigvis de fleste, der siger ja, siger hun til Folkebladet Lemvig (se kilder).

Hvordan er andres syn på teenagemødre?

Flere teenagemødre udtaler i interviews, at de føler, at de bliver mødt med fordomme fra samfundet i forbindelse med deres graviditet og moderskab. Stephanie Schultz, der blev mor som 17-årig, siger i en artikel i Kristeligt Dagblad (se kilder): "Jeg følte det som at være udlænding i Danmark. Jeg blev kigget ned på og blev nogle gange mødt med grimme kommentarer som: "Hvordan vil du passe et barn, når du selv er et barn?" Også nogle af forældrene på skolen sagde mindre pæne ting. Der hersker en fordom om, at unge mødre ikke kan passe deres børn. Men efter min mening kan unge mødre være lige så gode som de lidt ældre."

Hvad gør man for at forebygge teenagegraviditeter i Danmark?

Det er ikke en udtalt politisk målsætning i Danmark, at antallet af teenagegraviditeter skal nedbringes. Men flere politiske initiativer har fokus på at forebygge, at teenagepiger bliver gravide.

· Undervisning: Alle danske folkeskoler underviser børn og unge i emner som sex, prævention, graviditet og abort. Det sker bl.a. i samarbejde med foreningen Sex & Samfund, som hvert år afholder temaugen Uge Sex på landets folkeskoler.

· Gratis prævention: Flere danske kommuner tilbyder gratis prævention til teenagere for at forhindre uønskede graviditeter og seksuelt overførte sygdomme. På de enkelte kommuners hjemmesider kan man læse om mere om det.

· Babysimulatorer: Et omdiskuteret tiltag for at forebygge teenagegraviditeter er såkaldte babysimulatorer, dvs. naturtro dukker, som skal have mad, skiftes, puttes og vågner i løbet af natten på samme måde som en rigtig baby. Formålet er, at vise de unge piger, hvordan livet som mor er. Ifølge DR Nyheder (se kilder), har hver femte kommune givet babysimulatorerne til unge kvinder, både gravide og ikkegravide, for at forberede dem på, hvad det vil sige at blive mor. Kritikere mener, at kommunerne ved at bruge babysimulatorer har den skjulte hensigt, at få de unge piger til at vælge en abort.

Hvad gør man for at hjælpe teenagemødre?

De fleste af landets kommuner har særlige indsatser, som skal støtte unge mødre igennem graviditet, fødsel og den nye rolle som mor, f.eks. mødregrupper særligt for unge mødre, og mulighed for praktisk og økonomisk hjælp til at tage en uddannelse, når man er blevet mor.

Flere organisationer og foreninger rådgiver unge piger, som er blevet gravide. Det gælder bl.a. Mødrehjælpen, som yder støtte og svarer på de mange spørgsmål, som teenagepigerne kan have omkring graviditeten, og som de måske ikke vil stille til deres forældre og venner. Mødrehjælpen har også særlige kollegier specielt til unge mødre, f.eks. Alexandrakollegiet i København og Skovpark Kollegiet i Aalborg.

Hvorfor er antallet af teenagemødre faldende?

· Forebyggelse og undervisning: Indsatser nævnt under ’Hvad gør man for at forebygge teenagegraviditeter’ kan have været medvirkende til, at antallet er faldende.

· Medierne: Tv-programmet ”De unge mødre”, som har været vist på den danske tv-kanal Kanal 4 siden 2005 kan have haft en effekt på antallet af teenagemødre. Programmet er været populært med høje seertal, og holdningerne til programmet og de medvirkende unge mødre er mange. I 2010 udtalte daværende socialminister Benedikte Kiær fra Det Konservative Folkeparti, at hun var bange for, at programmet ville føre til flere teenagegraviditeter. Hun mente, at programmet glorificerede det at være ung mor. Siden programmet startede, er antallet af teenagegraviditeter dog kun faldet. Om det skyldes tv-programmet er svært at sige. Ifølge seniorforsker ved SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) Mogens Christoffersen kan programmet godt have påvirket antallet af unge mødre. I et interview med Berlingske Tidende (se kilder) udtaler han: "Det giver måske større indblik i, hvor svært det er at være teenagemor, og hvor mange problemer der er i det".

· Forventninger til de unge: Samfundets forventninger til at unge tager en uddannelse og hurtigere bliver færdige med den, kan også have en indvirkning på antallet af teenagemødre. Det siger rådgiver i Mødrehjælpen Ulla Krogager i en artikel på TV2 Nordjyllands hjemmeside (se kilder): "Der er meget, der tyder på, at man ikke animerer unge til at få børn tidligere, man ser jo helst, de skal have gennemgået en uddannelse og være godt i gang, inden de får børn. Det er en udvikling, som er meget anderledes end det var tidligere."