Hvordan gjorde moderniteten sig gældende i Danmark?
Også Danmark var påvirket af de nye tider i løbet af 1800-tallet, hvor ny teknologi skabte en jublende fremskridtstro, og hvor især de store byer som København og Odense gennemgik en enorm forvandling fra særdeles uhumske og mørke til mere sanitære og lyse. Industrialiseringen betød, at landbefolkningen i stigende grad bevægede sig mod byerne for at få arbejde. Samtidig skete der i årene omkring især 1900-tallet en industrialisering af det danske landbrug, som omvendt betød, at der var behov for færre hænder. Desuden betød nye kommunikationsformer og nye transportmuligheder i kraft af telegrafen og jernbanenettet, at de danske landsdele hang bedre sammen, men også at verden udenfor åbnede sig og pludselig syntes tættere på.
I "Modernitetens verden" (se kilder) beskrives i et kapitel, hvordan moderniteten radikalt ændrede de danske forhold, og hvordan naturvidenskaben ligesom i andre dele af den vestlige verden blev hyldet som den eneste disciplin, der virkelig betød noget. I disse år talte man meget om "Opfindelsernes store Tid", og de naturvidenskabeligt uddannede havde gode muligheder for at tjene penge på deres videnskabelige opdagelser og metoder. Der var et tæt samarbejde mellem videnskabsmænd og industriens folk. Carlsbergbryggeriets grundlægger J.C. Jacobsen satsede f.eks. netop på naturvidenskaben og grundlagde i 1875 Carlsberglaboratoriet.
Andre vigtige begivenheder i Danmark ifølge "Modernitetens verden" (se kilder):
- 1849: Grundloven giver trykkefrihed, møde- og foreningsfrihed, trosfrihed, bestemmelser om både ejendomsrettens og personens ukrænkelighed, valgret til alle mænd over 30 år med egen husstand, og giver den fattige ret til understøttelse.
- 1847: Jernbanestrækningen mellem København og Roskilde indvies.
- 1850: Det Statistiske Bureau grundlægges. I det nye demokrati var det vigtigt for staten at føre statistisk opsyn med samfundet.
- 1853: Den næststørste by Odense med 10.000 indbyggere fik som den første by i Danmark både et gasværk og et vandværk.
- 1853: Koleraepidemien i København koster 5.000 mennesker livet. Herefter begyndte man for alvor at gøre noget ved kloakeringsproblemet i hovedstaden.
- 1857: København fik gasværk, og 2.200 nye gaslamper blev sat op i hele byen.
- 1866: C.F. Tietgen opretter Store Nordiske Telegrafselskab, som i 1871 havde anlagt telegraflinjer tværs gennem Sibirien til Stillehavet.
- 1868: Esbjerg anlægges med havnen som knudepunkt.
- 1872: Meteorologisk Institut grundlægges og kommer fremover med daglige vejrmeldinger.
- 1875: Størstedelen af det danske jernbanenet var anlagt.
- 1879: Skibsværftet Burmeister og Wain installerede som den første danske virksomhed deres eget elektriske lysanlæg.
- 1891: Odense og Køge fik som de første danske byer elektrisk gadebelysning.
- 1900: Der findes 50 bilejere i Danmark. I 1930 er tallet steget til ca. 90.000.
- 1906 (12. september): Danske Jacob Ellehammer var den første europæer til at foretage en flyvning.
- 1918: Det Danske Luftfartsselskab bliver stiftet.
Hvad er Det Moderne Gennembrud?
Det moderne gennembrud betegner en periode i dansk litteraturhistorie, som var en reaktion på den centrale plads, som det moderne samfund og industrialiseringen havde givet naturvidenskaben. Det moderne gennembrud voksede ud af den mere overordnede filosofiske og æstetiske strømning i 1800-tallets Europa – naturalismen. Som i alle andre vestlige lande forsøgte man at forstå verden ud fra naturvidenskabens dogme om, at kun det, der kunne iagttages direkte, var kilde til sand viden om verden. I den danske litteratur kom det f.eks. til udtryk i Det Moderne Gennembrud, som ville en litteratur, der tog udgangspunkt i tiden og samfundet og satte problemer under debat. Emner, der skulle behandles var for eksempel det moderne menneskes frihed på godt og ondt eller kvindens spirende ligestilling i familien. Se Faktalink-artiklen om Naturalismen og Det Moderne Gennembrud.