Definition

Main image kapitel
Salvador Dali: The Persistence of Memory, 1931(Oil on Canvas).
Salvador Dali: The Persistence of Memory, 1931(Oil on Canvas).
Foto: Scanpix

Hvad er modernitet?

Man forbinder ofte modernitet med et samfund, der er karakteriseret af fornuft, demokrati, videnskab og troen på fremskridt. I indledningen til det omfattende værk ”Modernitetens verden” (se kilder) defineres moderniteten meget bredt ”som det forhold, at alt i verden kan anskues naturvidenskabeligt, fordi alt i verden er underkastet naturens love”. Begrebet modernitet henviser derfor ofte til perioden i det vestlige samfund fra midten af 1700-tallet og frem til i dag, hvor industriel revolution, tanker om universelle menneskerettigheder og videnskabelige fremskridt har været afgørende for udviklingen af samfundet. Tidligere var samfundet og det enkelte menneskes sociale plads og muligheder ofte bestemt af religiøse overbevisninger, overtro og ganske enkelt traditioner samt en enevældig kongemagt, støttet af kirke og adel.

Men begrebet modernitet henviser også til noget andet end en historisk periode. Modernitet betegner en bestemt måde at leve på og en bestemt indretning af samfundet. Ifølge idéhistoriker Hans-Jørgen Schanz, professor ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet (se kilder), er der fire dimensioner, der skal være til stede i et samfund, før man kan tale om, at det er indtrådt i moderniteten: 

  • Menneskets forhold til naturen: I moderniteten kategoriseres verden i natur over for kultur. I modsætning til det traditionelle samfund, der var skrøbeligt i forhold til naturens luner som oversvømmelse og tørke, er moderniteten kendetegnet ved, at mennesket behersker naturen. Naturen er kilde til rigdom og fremskridt, og med videnskab og teknologi som redskab udvinder mennesket naturens ressourcer.
  • Menneskets forhold til hinanden: Man forstår livet som opdelt i to sfærer ­– det private og det offentlige. Det betyder, at mennesket i moderniteten har et privat rum for det intime og nære uden indblanding fra resten af samfundet. I det offentlige rum gælder, at det er styret af regler og love, der ikke er bestemt af nogen religion eller enehersker, men som derimod er demokratisk og rationelt bestemt.
  • Menneskets forhold til sig selv: Mennesket opfattes i moderniteten som et frit individ med egen selvbestemmelse og dømmekraft.
  • Menneskets forhold til det guddommelige: Det religiøse er en privatsag og ikke en offentlig sag for samfundet. Det betyder ikke, at religion ikke eksisterer i moderniteten, men at det er op til det enkelte individ, hvad og hvordan han eller hun skal tro. 

Mens de fleste vestlige samfund i dag er karakteriseret af de fire punkter, er der samtidig andre samfund i verden, hvor det ikke er tilfældet. Et land kan f.eks. godt have moderne teknologi, som gør dem i stand til at udnytte naturens ressourcer eller kommunikere digitalt som i vestlige samfund, men samtidig være defineret af et totalitært styre, der indskrænker individets personlige frihed. Kina er f.eks. et land, som efterhånden er blevet økonomisk rigt og teknologisk udviklet, selvom det ikke er et demokrati, hvor folk frit kan mene og sige, hvad de vil. 

Hvad er forskellen mellem modernitet og modernisering?

Professor Hans-Jørgen Schanz peger i sin artikel ”Hvad er modernitet?” på, at et samfund godt kan være moderniseret uden at være indtrådt i moderniteten (se kilder). F.eks. kan et totalitært styre sagtens have moderniseret samfundet ved at have udviklet teknologi til at beherske naturen eller kommunikere, mens andre dimensioner af moderniteten som f.eks. religionsfrihed ikke er til stede i samfundet. Faktisk er et totalitært styre kun muligt i moderne verdener, fordi totalitarisme forudsætter, at staten ved hjælp af teknologi til massekommunikation kan udøve propaganda og dermed ensrette befolkningen.

Som eksempel kan bruges Saudi Arabien, som er yderst moderne i forhold til teknologi, og som også er et af de rigeste lande i verden, men hvor religionen islam er fundamentet for samfundet og det enkelte individ. Det betyder, at religion ikke kun en privatsag, men i høj grad også offentlig, hvilket f.eks. kommer til udtryk ved, at kvinder ikke må køre bil. Denne offentlige regel er baseret på et religiøst argument. Man kan derfor sige, at Saudi Arabien er blevet moderniseret, men ikke indtrådt i moderniteten, fordi religion gennemsyrer lovgivningen og indskrænker den personlige frihed. 

Hvad er modernisme?

Mens modernitet beskriver de overordnede sociale ændringer i samfundet, er modernisme en strømning inden for kunst, litteratur filosofi osv., der beskæftiger sig med den stadigt nye erfaring af verden. Modernistisk kunst er ifølge Gyldendals Den Store Danske karakteriseret ved et eksperimenterende formsprog, der bryder med traditionelle idealer – f.eks. litteraturen i Romantikken eller i 1900-tallets surrealisme, kubisme eller ekspressionisme inden for billedkunsten. I perioden mellem de to verdenskrige søgte surrealismen f.eks. væk fra den realistiske tradition i kunsten for til gengæld i højere grad at fokusere på menneskets indre liv – begæret, drømmene og underbevidstheden. Dette indre blev gengivet i et absurd formsprog med smeltede ure som hos Salvador Dalí, hvilket netop pegede på alt det irrationelle frem for fornuften, som det borgerlige samfund i løbet af 1800-tallet havde været optaget af (se Faktalink-artikel om Surrealismen).

Det betyder ikke, at det borgerlige samfunds realistiske kunst, som i Danmark nåede et højdepunkt med Det Moderne Gennembrud i sidste halvdel af 1800-tallet, ikke også var en reaktion på moderniteten. Det var den, men kritikken befandt sig på et mere indholdsmæssigt plan, hvor tidens sociale forandringer og problemer blev sat under lup (se Faktalink-artiklen Naturalismen og Det moderne gennembrud).

Se evt. også Forfatterweb-artiklen om Dansk Modernisme (se kilder).