Hvad har missilskjoldsplanerne foreløbig kostet USA?
USA har siden lanceringen af Reagans Star Wars-program i 1983 brugt mere end 127 mia. dollar (ca. 635 mia. kr. målt efter dollarkursen i efteråret 2009) til forskning og udvikling af raketforsvarssystemer. Siden George W. Bush genoptog projektet i 2001, har det årlige budget til missilskjoldet været fordoblet til 7-10 mia. dollar (35-50 mia. kr.). Barack Obama har erklæret, at han med sin ændring af programmet vil spare et tocifret milliardbeløb ved at droppe en del af teknologiudviklingen, da hans planere i højere grad er baseret på kendt teknologi.
Hvornår kommer missilskjoldet til at virke?
Så tidligt som i 2011 skal første fase af USA’s missilskjold efter planen være klar. Ifølge USA’s Missilforsvarsagentur (se kilder) skal det bestå af 61 antiballistiske missiler af typen ’Standard Missile 3’ (SM-3) og 70 missiler af typen SM-2. De skal placeres på 21 Aegis-krigsskibe, og ifølge New York Times’ artikel “The Twists and Turns of Missile Defense” (se kilder) skal de i første omgang beskytte Israel mod kort- og mellemlangtrækkende missiler, som Iran allerede er i besiddelse af. Dertil kommer 30 jordbaserede missiler i Alaska og Californien, der kan beskytte mod eventuelle fremtidige interkontinentale missiler fra Nordkorea.
I 2015 skal en forbedret udgave af SM-3, der kan beskytte Europa mod potentielle langtrækkende missiler fra Iran, være på plads. Eventuelt vil man i denne fase supplere missilskjoldet med to-tre landbaserede missilsystemer i Europa - de kan komme til at stå i Polen og Tjekkiet, ligesom de udskældte dele af Bushs missilskjoldsplaner. De sidste faser af missilskjoldet skal være på plads i 2018 og i 2020. Ifølge artiklen i Jyllands-Posten “Fogh og Obama går hånd i hånd” (se kilder) kan der blive tale om flere end 100 SM-3 missiler, hvoraf de mest avancerede også skal kunne nedskyde interkontinentale raketter, som kan nå USA fra Iran. Endemålet er at have nok Aegis-krigsskibe og antiballistiske missiler til at beskytte hele verden.
Hvad er risikoen for et nyt våbenkapløb?
Historisk har atommagterne næsten altid forberedt sig på det værst tænkelige, og bliver oprustningen ikke reguleret af gensidige aftaler, kan det ende i ukontrolleret våbenkapløb, som atomvåbenkenderen Jørgen Dragsdahl skriver i Information i analysen “Missilskjold i Europa kan vendes mod Rusland” (se kilder). Overskriften i artiklen er møntet på Bushs missilskjold, men konklusionen kan blive den samme for Obamas version: At et missilskjold, der lanceres som beskyttelse mod enkelte atomraketangreb fra ’slyngelstater’ forholdsvis nemt kan udbygges til at forsvare sig mod de store atommagter. Ifølge analysen “Technical flaws in the Obama missile defense plan” i Bulletin of the Atomic Scientists (se kilder) vil de hundredvis af forsvarsmissiler, som missilskjoldet skal omfatte i 2020, højst sandsynligt provokere både Rusland og Kina, selvom de i princippet kun er rettet mod Irans og Nordkoreas missiltrusler. Uanset om missilskjoldet aldrig vil kunne uskadeliggøre trusler fra de store atomvåben-magter, der har store lagre af strategiske raketter og bedre tekniske muligheder for at vildlede missilskjoldet, kan Rusland og Kina bruge missilskjoldet som argument for ikke at reducere deres arsenal af atomvåben, men i stedet udvikle nye missiler, der med sikkerhed kan omgå USA’s forsvar. I russisk og kinesisk optik er truslen ellers, at USA kan angribe dem med atomvåben uden at risikere modangreb. Kinesisk oprustning kan igen udløse øget oprustning hos nabolandene Japan, Indien og Pakistan. Meddirektørerne for Union of Concerned Scientists globale sikkerhedsprogram, Lisbeth Gronlund og David Wright skriver i analysen i Bulletin of Atomic Scientists, at “forsvar mod langtrækkende atomraketter aldrig vil blive effektivt nok til, at militæret kan stole nok på dem til, at det fundamentalt vil ændre atomafskrækkelsen. Men russiske og kinesiske rådgivere vil måske - ligesom mange af deres amerikanske kolleger - overvurdere effektiviteten af sådan et forsvar eller vælge at ignorere de tekniske realiteter. […] Så kun tiden vil vise, om Obamas missilforsvarsplaner virkeligt har forbedret sikkerheden for USA og Europa.”
Som citeret i artiklen “Fogh og Obama går hånd i hånd” i Jyllands-Posten (se kilder) har NATO’s generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, officielt foreslået, at man bør “undersøge mulighederne for at sammenkæde USA's, Natos og Ruslands systemer for missilforsvar på et passende tidspunkt” i stedet for at modarbejde hinanden. På den måde vil i hvert fald Rusland være mindre motiveret til at indlede et våbenkapløb.