Hvordan ser Microsofts logo ud?
I 1987 får Microsoft det logo, som virksomheden har haft indtil 2012, ‘Pacman logoet’. I Computer Reseller News Magazine i marts 1987 beskrives logoet således: “Det nye logo, i Helvetica italic typografi, har en slids mellem o'et og s'et for at understrege den “bløde” del af navnet og overbringe følelse og hastighed.” Siden 2012 har Microsoft droppet Pacman-logoet for derimod at integrere fire farvede ’ruder’ i siden.
Hvordan lyder Microsofts slogans?
I starten af 1990’erne kunne mange i den vestlige verden fortsat ikke bruge en computer. Med sloganet “Where do you want to go today” (Hvor vil du rejse hen i dag) lancerer Microsoft i 1994 sin første tv-reklame – en kampagne til 100 millioner dollars – for at få flere til at bruge en computer.
Sloganet spiller åbenlyst på internettets nye virkelighed, der giver alle brugere mulighed for at surfe rundt på nettet til fjerne destinationer i verden.
Mellem 2006 og 2011 har sloganet været: “Your Potential. Our Passion.” (Dit potentiale. Vores lidenskab.). Sloganet ligger i forlængelse af virksomhedens selverklærede mission om at gøre folk rundt om i verden i stand til at realisere deres potentiale ved hjælp af teknologi.
Mellem 2011 og 2012 har sloganet været: ”Be what’s next” (Vær det næste nye) i et forsøg på at udråbe Microsoft som fremsynet, men siden 2012 har selskabet droppet at have et officielt slogan.
Hvilke problemer har Microsofts software som brand?
Siden 1980’erne har Microsoft været et omdiskuteret brand. Følgende problematikker knytter sig til selve softwaren:
· Manglende brugervenlighed:I Microsofts første år er brugervenlighed et centralt fokus, hvilket er medvirkende til den enorme succes. Men siden er virksomheden ofte blevet beskyldt for at underprioritere brugervenlighed til fordel for store mængder af indhold samt et for kompliceret interface, der kan beskrives som mødestedet mellem en computer og brugeren, altså eksempelvis det grafiske layout på skærmen.
· Manglende stabilitet: Tidlige versioner af Windows bliver ofte beskyldt for at være ustabile. Om end det er blevet bedre siden, lyder der stadig en del kritik.
· Manglende sikkerhed: Siden 2002 har Microsofts netværks- og internetrelaterede produkter blevet kritiseret for at have sikkerhedsbrister. Hackere misbruger svagheder i Microsofts styresystem og distribuerer såkaldte orme, virusser og ’trojanske heste’, der spreder sig via internettet og ødelægger computerressourcer og -data. I foråret 2014 kom amerikanske og britiske myndigheder således med en usædvanlig anbefaling om at fravælge Internet Explorer, hvis man vil undgå, at kriminelle stjæler ens data eller skaffer sig kontrol med ens computer (se kilde).
· Manglende åbenhed overfor nye ideer: Antallet af internetbrugere stiger mellem 1994 og 1999 fra tre millioner til mere end 200 millioner. Selvom Bill Gates angiveligt modtager mange rapporter om internettets kommende betydning, får det ikke Microsoft til at reagere i tide. Særligt i årene fra 1995 til 2002 kommer Google og Apple langt længere frem end Microsoft i at udvikle produkter til den nye informationsalder. De ser, modsat Microsoft, at den nye forretningsmodel vil være mere baseret på penge fra hjemmesideannoncer, mens teknologi og software vil kunne være gratis. Mens mange omfavner en tid med hurtig og åben informationsdeling, prøver Microsoft defensivt at beskytte sin teknologi og information.
Et andet stort, selverkendt problem for Microsoft er, at selskabet overså den anden store teknologiske trend efter internettet: de mobile computere. Den tendens så konkurrenterne Apple og Google derimod, og de har siden 2010 haft succes med deres markedsførte tablet-computere samt iPhone- og Android-telefoner.
· Software copyright: Noget af den første kritik, der rejses mod Microsoft, er, at virksomheden overhovedet tager penge for software. At tage copyright på software var i sagens natur en juridisk nyhed, da Microsoft lancerede deres software, og det blev opfattet som kontroversielt. Også i dag diskuteres det, om software skal være frit tilgængeligt for således at gøre adgangen til viden og teknologi mere demokratisk.
Hvilke sager har været ført mod Microsoft?
Microsofts virksomhedskultur har været kritiseret på en række punkter.
· Konkurrenceforvridning: Microsoft kritiseres for at være unfair og konkurrenceforvridende. Sloganet “omfavn, udvid og udslet” bliver ofte benyttet til at beskrive Microsofts strategi i forbindelse med at træde ind på nye markeder. Ikke mindst efter at der i starten af 1998 blev lækket nogle interne dokumenter fra Microsoft, kaldet Halloween-dokumenterne, til virksomhedens open source- community. Her indikeres det, at Microsoft er bekymret over den megen gratis software, der frit kan downloades på nettet, og at den betragtes som en trussel mod selskabets dominans på markedet. Der fremlægges i dokumenterne en strategi til at imødegå tab af dominans. På onlineleksikonet Wikipedia kan læses en artikel om Halloween-dokumenterne (se kilder), og på Microsofts hjemmeside kan findes en artikel om emnet.
· Pre-installeret software: Det kritiseres, at det er praktisk taget umuligt at købe en computer uden allerede installeret Microsoft-software. Apple-computere er de eneste computere i USA, der sælges uden Microsoft-software. I sagen ’Den Amerikanske Stat vs. Microsoft’ fastslås det, at Microsoft benytter denne strategi til at undgå kopiering, og gør det ved at fortælle sælgere, at de skal betale mere for Windows, hvis ikke de drastisk begrænser antallet af pc’er, som sælges uden et allerede installeret operativsystem, ifølge artiklen “Microsoft: SP2 Will Not Install on Pirated Copies of XP” (se kilder). Siden sagens afslutning i 2002 har Microsoft stoppet disse aftaler og offentliggjort sine priser.
· Rebranding: Microsoft har gennem tiden opkøbt adskillige virksomheder, og dermed deres produkter. En liste over firmaopkøb kan findes på Microsofts hjemmeside (se kilder). Af eksempler kan nævnes MS-DOS, Hotmail, Internet Explorer, Navision og Skype. Når Microsoft overtager produkterne rebrandes de, og virksomheden er i den forbindelse blevet beskyldt for at få det til at se ud som om, det er Microsofts egne opfindelser.
· Markedsdominans: Microsoft bliver beskyldt for monopolvirksomhed og for misbrug af denne. Når Microsoft lancerer et nyt produkt, så sælges det ofte i en pakke med andre produkter, så Microsoft dermed øger sit salg og samtidig sørger for, at køberen får mindre brug for andre virksomheders produkter.
I 2004 fik selskabet en bøde på 611 millioner dollars af EU for at fungere som monopol på markedet, ligesom Microsoft fik en dobbelt så stor bøde af EU i 2008 (Cath Senker: Microsoft).
En del virksomheder har desuden lagt sag an mod Microsoft for at have stjålet intellektuel ejendom og for konkurrenceforvridende virksomhed. Flere af sagerne har Microsoft tabt, men de er ofte trukket så̊ meget i langdrag, at virksomhederne så ikke har eksisteret længere.