Reaktionen i USA

Main image kapitel
Grænsen mellem USA og Mexico med overvågningstårn på den amerikanske side.
Grænsen mellem USA og Mexico med overvågningstårn på den amerikanske side.
Foto: Jim West / Scanpix

Hvordan forholder USA sig til de illegale mexicanske indvandrere?

Eksplosionen i antallet af mexicanske illegale indvandrere i 1970'erne og 1980’erne førte i 1986 til, at den amerikanske kongres vedtog loven Immigration Reform and Control Act. Loven gav nogle mexicanske indvandrere – særligt dem, der var ankommet før 1982 – mulighed for at få opholds- og arbejdstilladelse i USA, men bestod ellers primært af stramninger på området. Der blev sat penge af til at beskytte grænsen bedre, og der kom nye straffe til arbejdsgivere, der ansatte illegale indvandrere. I 1990 vedtog kongressen endnu en stramning af reglerne, der dog øgede antallet af arbejdsvisa til mexicanske immigranter, og stramningerne fortsatte i de tidlige 00’ere med yderligere stramninger. Kongressen vedtog i alt seks love, der igen primært gik på at øge kontrollen ved grænsen og gøre straffene til arbejdsgivere, der benyttede sig af illegal arbejdskraft, højere. På trods af stramningerne fortsatte den enorme migration til USA fra Mexico, og i 2006 vedtog kongressen en lov om at påbegynde et hegn mellem USA og Mexico, som skulle holde flere mexicanere ude. Arbejdet med hegnet blev sat i gang under Bush-regeringen og fortsatte under Obama-administrationen. Det skriver Migration Policy Institute i rapporten ’US Immigration Policy and Mexican/Central American Migration Flows: Then and Now (se kilder). Antallet af illegale immigranter, der er blevet deporteret, er også steget år for år i takt med den folkelige og politiske modstand mod illegale indvandrere i USA: I 2009 blev 400.000 illegale mexicanske indvandrere sendt tilbage til Mexico. Samtidig vedtog flere af de mest berørte stater – særligt Texas, Arizona og Californien – flere regler, som sigtede mod at begrænse antallet af nytilkomne mexicanske indvandrere til USA, deportere flere illegale immigranter og slå hårdere ned på brugen af illegal arbejdskraft.

Hvor stor rolle spiller mexicanske indvandrere i amerikansk politik?

Illegale mexicanske indvandrere har været et politisk konfliktemne i USA i årtier, og i takt med, at antallet af illegale indvandrere er steget, er debatten blevet intensiveret. Der har været adskillige tiltag, både på præsidentielt niveau og fra Kongressen. Den tidligere amerikanske præsident Barack Obama valgte i sin regeringstid at fokusere på en reform af systemet. Han fordoblede antallet af grænsevagter fra 10.000 til 20.000, og under Obama steg antallet af udviste kriminelle indvandrere desuden med 70 % – som resultat af, at myndighederne begyndte at fokusere mere på at opspore kriminelle end almindelige illegale indvandrere. Samtidig blev det vedtaget, at børn af illegale indvandrere skulle have bedre mulighed for at opnå statsborgerskab. Det fremgår af en artikel i Politiken fra 2011 (se kilder).

Også i valgkampen i 2016, hvor den republikanske kandidat Donald Trump vandt over demokraternes Hillary Clinton, var den illegale immigration fra Mexico et stort emne, på trods af det store fald i antallet af nyankomne mexicanske indvandrere. Mens Hillary Clinton bakkede op om Obamas reform af systemet og ville fortsætte arbejdet med reformen, mente Trump, at der skulle bygges en mur hele vejen langs den 3.100 kilometer lange grænse mellem USA og Mexico, og han argumenterede for, at samtlige 11 millioner illegale indvandrere i USA – hvoraf mexicanere udgør over halvdelen – skal deporteres. Det fremgår af Politiken den 5. maj 2016 (se kilder). Mexico har afvist at finansiere opførelsen af muren, som vil komme til at koste op til 80 milliarder kroner, skriver Politiken den 10. november 2016 (se kilder).Trumps retorik over for mexicanske illegale indvandrere var særdeles hård under valgkampen – udover at true med at deportere samtlige illegale indvandrere i USA, kaldte han mexicanske illegale immigranter for voldtægtsforbrydere og antydede, at de var kriminelle og havde stofproblemer, skriver Jyllands-Posten i 2016 (se kilder).Efter præsidentvalget modererede Donald Trump sine udtalelser og han sagde i stedet, at han vil bygge en mur langs dele af grænsen, og at kun tre millioner illegale indvandrere og ikke hele gruppen skal deporteres, skriver DR (se kilder). Trump vil især gå efter at deponere kriminelle illegale indvandrere og folk, der tidligere er straffet i USA eller deres hjemland. Alt i alt er der altså med valget af Donald Trump til amerikansk præsident ringe udsigter for de mexicanske illegale immigranter, der håber på at få arbejds- og opholdstilladelse i USA. Emnet fyldte meget ved midtvejsvalget i 2018, hvor Donald Trump mistede sit republikanske flertal i Kongressen, grænsemuren har været det største politiske slagsmål ved finanslov-forhandlingerne mellem Det Hvide Hus og Kongressen, og med præsidentens fortsatte planer om at opføre en mur mellem USA og nabolandet mod syd er der ikke udsigt til, at punktet kommer til at fylde mindre fremover.

Hvad er udsigterne til en grænsemur mellem USA og Mexico?

Op til præsidentvalget i 2016 var et af Donald Trumps mest kontroversielle valgløfter, at han ville opføre en mur mellem Mexico og USA, som skulle løbe langs hele landegrænsen og begrænse det, Donald Trump har kaldt en invasion af illegale mexicanske indvandrere. Han sagde også, at han ville få Mexico til at betale for dele af muren. Små tre år efter, i 2019, er grænsemuren endnu ikke blevet opført, men Trumps mur mod syd er stadig et af de mest omdiskuterede politiske emner i USA, og i slutningen af 2018 var den politiske kamp om muren med til at lukke ned for dele af den offentlige sektor i USA. Kampen om grænsemuren står mellem Donald Trump og den amerikanske kongres, som skal give tilladelse til at finansiere muren – efter Mexico pure nægtede at stå for finansieringen måtte Donald Trump forsøge at få pengene fra de amerikanske skatteydere i stedet. Kongressens opgave er blandt andet at bestemme, hvordan finansloven skal se ud fra år til år, og Donald Trump er derfor afhængig af Kongressen for at finansiere grænsemuren, der ifølge USA's told og grænsemyndigheder i alt vil koste omkring 18 milliarder dollars – knap 120 milliarder kroner. Republikanerne har flertal i Senatet men ikke i Repræsentanternes Hus, hvor det demokratiske parti siden midtvejsvalget i 2018 har haft flertal, og da de mener, at grænsemuren er unødvendig og umoralsk, kæmper de hårdt imod den. Kampen spidsede til i slutningen af 2018, hvor Kongressen vedtog en finanslov, som skal underskrives af præsidenten, som ikke indeholdt finansiering af en grænsemur. Donald Trump nægtede at underskrive finansloven, fordi der ikke var afsat midler til muren, og derfor blev dele af den amerikanske regering lukket ned ved et såkaldt government shutdown – i fem uger fik 800.000 offentligt ansatte ikke løn, og først da Donald Trump underskrev en midlertidig finanslov, åbnede statsapparatet op igen. Da Kongressen derefter stadig nægtede at afsætte penge til grænsemuren erklærede Trump national undtagelsestilstand ved grænsen til Mexico for dermed at kunne flytte penge til grænsen fra blandt andet forsvarsbudgettet. Den undtagelsestilstand stemte Represæntanternes Hus for at ende få uger efter, men Trump kan nedlægge veto mod den afstemning, medmindre den får opbakning i Senatet, som republikanerne kontrollerer. Samtidig har 16 stater, blandt andet Californien, anlagt sag mod Trump og førende medlemmer af hans administration med det formål at ende nødtilstanden og stoppe grænsemurens opførsel, skriver Reuters (se kilder). I marts 2019 præsenterede Trump sit budget for 2020, hvor han beder om at få afsat 6,8 milliarder dollars – 45 milliarder kroner – til grænsemurens opførsel i 2020. Det budget annoncerede demokratiske kongresmedlemmer, at de vil nægte at vedtage, og dermed ser det ud til, at kampen om finansieringen af grænsemuren kommer til at vare hele dette år og næste med.