Menneskerettigheder

Af journalist Malene Fenger-Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. 2008.

Retten til uddannelse, arbejde og sundhed. Frihed fra diskrimination, slaveri og tortur. Ideen om, at alle mennesker har rettigheder og friheder, alene fordi de er mennesker, kan spores langt tilbage i tiden. Under forskellige former har den ide været til stede i mange civilisationer og kulturer, og den indgår også på forskellige måder i verdens store religioner. Men begrebet menneskerettigheder er ret nyt, og det blev først for alvor en del af international politik, da FN den 10. december 1948 vedtog Verdenserklæringen om Menneskerettigheder.

I dag er erklæringen anerkendt som det vigtigste dokument om menneskerettigheder, og næsten alle verdens lande har underskrevet den. Alligevel krænkes menneskerettighederne fortsat hver eneste dag, både i rige og fattige lande. Langt de fleste krænkelser finder sted i lande præget af fattigdom og krig og i lande med diktatoriske styrer eller politisk ustabilitet og mangel på demokrati. Siden terrorangrebet mod USA 11. september 2001 er menneskerettighederne dog også kommet under stigende pres i mange vestlige lande, der normalt opfattes som velfungerende demokratier. Desuden møder menneskerettighederne fortsat modstand fra grupper, regeringer og enkeltpersoner, der opfatter rettighederne som en vestlig opfindelse, der af USA og andre vestlige lande bruges som undskyldning for at fremme egne økonomiske og magtpolitiske interesser.

Introduktion til menneskerettigheder

Hvad er menneskerettigheder?

”Menneskerettigheder er et sæt af rettigheder, man har i kraft af at være menneske, og som er gyldige for alle og ikke kan fratages én. Menneskerettigheder er således basale rettigheder, som man ikke kan prioritere eller gradbøje.”

Sådan lyder en definition på menneskerettigheder, nævnt i bogen ”Menneskerettigheder - i et historisk, filosofisk, religiøst og samfundsmæssigt perspektiv” (se kilder). I samme bog understreges det, at menneskerettigheder både er et begreb, et koncept og et sæt konkrete, vedtagne regler, som fremgår af FN’s Menneskerettighedserklæring, Verdenserklæringen om Menneskerettigheder.

Hvornår blev menneskerettighederne vedtaget?

Menneskerettigheder som begreb og koncept er ikke skrevet ned én gang for alle og kan siges at have eksisteret altid, idet det er nogle rettigheder, som alle mennesker er født med, uanset om disse rettigheder er skrevet ned på et stykke papir. Men når man taler om menneskerettighederne som et konkret sæt nedskrevne rettigheder, er det som regel FN’s Menneskerettighedserklæring, man henviser til.

Denne erklæring, der også kaldes Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, blev vedtaget den 10. december 1948.

I bogen ”Menneskerettigheder - i et historisk, filosofisk, religiøst og samfundsmæssigt perspektiv” (se kilder) kaldes erklæringen ”det mest markante dokument med hensyn til menneskerettigheder. Med dette dokument, der dækker både de borgerlige og politiske og de sociale og økonomiske rettigheder, opnåede menneskerettigheder for første gang en global autoritativ og normsættende betydning.”

Hvad betyder flere generationer af menneskerettigheder?

Det vil sige, at der findes flere typer af menneskerettigheder, som i teorien kan adskilles i det, man kalder forskellige ’generationer’. Det betyder ikke, at disse menneskerettigheder er opstået efter hinanden eller skal prioriteres i den rækkefølge. Det er en måde at beskrive forskellige dele af menneskerettighederne på. Det var en fransk jurist, Karel Vasak, der fandt på begrebet, og han talte om tre generationer af menneskerettigheder, inspireret af de tre temaer fra den franske revolution: frihed, lighed og broderskab.

Forholdet mellem disse temaer og de tre generationer af menneskerettigheder kan kort og skematisk beskrives således:

  • 1. generation: Frihed (liberté): Civile og politiske rettigheder
  • 2. generation: Lighed (égalité): Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
  • 3. generation: Broderskab (fraternité): Solidariske rettigheder.

En mere detaljeret gennemgang af ideen om de tre generationer af menneskerettigheder findes i bogen ”Menneskerettigheder - i et historisk, filosofisk, religiøst og samfundsmæssigt perspektiv” (se kilder) samt i opslaget om menneskerettigheder på www.leksikon.org (se kilder).

Hvad ligger der i begrebet 1. generation af menneskerettigheder?

Den 1. generation af menneskerettigheder omtales ofte som de civile og politiske rettigheder, og blandt disse nævnes typisk de rettigheder, der beskrives i artiklerne 2-21 i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. Det er primært rettigheder, der handler om at have ”frihed fra” noget, for eksempel frihed fra diskrimination, slaveri, tortur og indgreb i privatlivet. De er knyttet til den liberale individualismes politiske filosofi.

Hvad ligger der i begrebet 2. generation af menneskerettigheder?

Den 2. generation af menneskerettigheder kaldes også de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. De er knyttet til den socialistiske tradition og filosofi og handler i højere grad om ”retten til” i stedet for ”frihed fra”. Som illustration på denne generation af rettigheder kan nævnes artikel 22-27 i Verdenserklæringen, som blandt andet omhandler retten til social sikkerhed; retten til at arbejde og til beskyttelse mod arbejdsløshed, retten til fritid, herunder regelmæssige ferier med løn, retten til sundhed og uddannelse samt retten til beskyttelse af den enkeltes videnskabelige, litterære eller kunstneriske produktion.

Hvad ligger der i begrebet 3. generation af menneskerettigheder?

Ideen om den 3. generation af menneskerettigheder er knyttet til det franske begreb, fraternité (broderskab) og kaldes også de solidariske rettigheder. De er nævnt i artikel 28 i Verdenserklæringen, hvor det blandt andet hedder: ”Alle har ret til at leve i en social og international orden, hvor rettighederne, som de er formuleret i denne deklaration, kan opfyldes fuldt ud.” Det handler om fællesskabets forpligtelser over for den enkelte: Retten til økonomisk, social, politisk og kulturel selvbestemmelse, økonomisk og social udvikling, fred, et sundt miljø samt humanitær katastrofebistand. Disse rettigheder er altså knyttet til diskussionen om global omfordeling af magt og rigdom, og det var især aktivister og politikere fra en række udviklingslande, der fik sat fokus på disse rettigheder i sidste halvdel af 1900-tallet. Også diskussionen om globale miljøproblemer er tæt knyttet til begrebet om solidariske rettigheder.

Hvad er ’menneskerettighedernes internationale grundlov’?

I de første årtier efter vedtagelsen af Verdenserklæringen om Menneskerettigheder var der stor uenighed om, hvordan de skulle fortolkes og vægtes. USA lagde vægt på de politiske og borgerlige rettigheder, også kaldet 1. generations menneskerettigheder, mens Sovjetunionen i realiteten ikke anerkendte disse rettigheder og i stedet fokuserede på 2. generation af rettigheder, de økonomiske og sociale. FN måtte derfor opgive at vedtage en samlet konvention, som omsatte principperne i Verdenserklæringen til juridisk bindende traktater. I stedet vedtog FN’s generalforsamling i 1966 to konventioner

  • FN-konventionen om borgerlige og politiske rettigheder
  • FN-konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.

Verdenserklæringen samt de to konventioner kaldes tilsammen ’menneskerettighedernes internationale grundlov’.

Hvilke regionale menneskerettighedserklæringer og -konventioner findes der?

Den ideologiske uenighed, der prægede verden under Den Kolde Krig, betød, at det var vanskeligt at udvikle et globalt gældende system af konventioner, som omsatte Verdenserklæringen om Menneskerettigheder til juridisk bindende tekster, som alle kunne tilslutte sig. I stedet udvikledes en række regionale systemer med erklæringer, konventioner og i nogle tilfælde også domstole, der kunne dømme i sager om brud på konventionerne:

  • Europa: Europarådet formulerede Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og oprettede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
  • Afrika: Organisationen for Afrikansk Enhed (i dag den Afrikanske Union) har vedtaget en egen menneskerettighedskonvention, men den domstol, der blev etableret til at kontrollere overholdelsen af konventionen, er ikke i funktion.
  • Amerika: Organisationen af Amerikanske Stater har ligeledes vedtaget en egen konvention og har etableret en domstol, der skal kontrollere, at konventionens bestemmelser overholdes.
  • Asien og Mellemøsten har derimod ikke nogen regionale menneskerettighedssystemer.

Sideløbende blev der i FN-regi vedtaget en række konventioner på særlige områder. Der gives eksempler på dem nedenfor.

Udviklingen af regionale menneskerettighedssystemer og baggrunden herfor beskrives i et temahæfte fra Operation Dagsværk om menneskerettigheder og demokrati i Cambodja (se kilder) samt på www.menneskeret.dk (se kilder).

Hvilke vigtige FN-dokumenter om menneskerettigheder findes der?

    • Verdenserklæringen om Menneskerettigheder fra 1948. Det er ikke juridisk bindene, og de stater, der overtræder erklæringens punkter, kan ikke straffes på grundlag af deres tilslutning til erklæringen. Den skal altså først og fremmest ses som en form for programerklæring og en politisk handlingsplan.
    • FN-konventionen om borgerlige og politiske rettigheder. Vedtaget i 1966. Er juridisk bindende for de stater, der har ratificeret den.
    • FN-konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Vedtaget i 1966. Er juridisk bindende for de stater, der har ratificeret den.

Siden har FN vedtaget seks særkonventioner, der fokuserer på rettigheder for personer, som tilhører særligt udsatte grupper (kvinder, børn, migrantarbejdere, personer med mentalt eller fysisk handicap), og på temaer af særligt alvorlig karakter (tortur, racediskrimination).

Baggrund

Hvem fik ideen til menneskerettighederne?

Man kan ikke pege på én bestemt person, der fik ideen til de menneskerettigheder, der i dag findes nedskrevet i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder. Ideen om, at alle mennesker har visse rettigheder, alene fordi de er mennesker, kan spores langt tilbage i tiden. Under forskellige former har den ide været til stede i mange civilisationer og kulturer, og den indgår også i lidt forskellig form i verdens store religioner. Tilbage i tiden var ideen om rettigheder dog typisk formuleret anderledes end i dag, og den var ofte knyttet sammen med ideen om pligter. Desuden var rettigheder ikke altid knyttet til individer alene, men også i høj grad til grupper.

En beskrivelse af det historiske grundlag for de moderne menneskerettigheder findes i bogen ”Menneskerettigheder - i et historisk, filosofisk, religiøst og samfundsmæssigt perspektiv”, i internet-opslagsværket www.leksikon.org (se kilder) og på www.menneskeret.dk (se kilder).

Hvor langt tilbage kan menneskerettighedernes oprindelse findes?

Begrebet menneskerettigheder, som det anvendes i dag, vandt først indpas i hverdagssproget efter Anden Verdenskrig og især efter vedtagelsen af FN’s menneskerettighedserklæring i 1948. Men ideerne bag menneskerettighedserklæringen er meget ældre. De personer, der skrev FN’s menneskerettighedserklæring, kunne derfor hente inspiration fra en række historiske bevægelser, politiske tænkere og filosoffer.

Begrebets oprindelse menes at ligge så langt tilbage som det antikke Grækenland og Rom, hvor især den filosofiske skole, stoicismen, havde indflydelse på, hvordan man opfattede mennesket og dets rolle i verden. Stoikerne mente, at mennesket burde erkende sin rolle i verdensordenen og leve et liv i overensstemmelse med fornuften. Stoikerne tilsluttede sig det, man kalder naturretten, som indebærer, at mennesket har en række universelle rettigheder, som ikke blot omhandler borgerskabet i en bestemt stat. Antikkens stoikere knyttede dog rettighederne sammen med pligter og mente desuden kun, at disse rettigheder og pligter gjaldt for en lille gruppe mennesker – for eksempel var kvinder, børn, slaver og fremmede undtaget.

Hvad betød Oplysningstiden for menneskerettighederne?

Oplysningstiden i 1700-tallets Europa er kendetegnet ved et brud på middelalderens magtforhold og en udvikling i retning af at skifte troen på Gud ud med troen på den menneskelige fornuft.

Hvor fyrster og konger tidligere havde næsten enevældig magt, og borgernes rettigheder og privilegier var afhængig af deres placering i samfundshierarkiet, skete der nu nogle væsentlige magtforskydninger. Det skete primært efter krav fra et nyt liberalt borgerskab, som blandt andet hentede inspiration i Den Amerikanske Revolution 1775-1783, hvor 13 nordamerikanske kolonier gjorde væbnet oprør mod den engelske kolonimagt og løsrev sig. Begrundelsen for oprøret var, at koloniherrerne havde forbrudt sig mod borgernes menneskerettigheder. Oprøret baserede sig på Den Amerikanske Uafhængighedserklæring (1776), hvor det blandt andet hed: ”Vi anser disse sandheder for selvindlysende: at alle mennesker er skabt lige, og at de af deres skaber er udstyret med visse umistelige rettigheder, blandt disse retten til liv, frihed og stræben efter lykke.”

USA blev altså grundlagt på ideen om, at alle mennesker har nogle basale, ukrænkelige rettigheder. Omtrent samme udgangspunkt havde de oprørere, der satte sig op mod enevældet i Frankrig under Den Franske Revolution i 1789. Oprørerne forfattede en ”Erklæring om menneskets og borgerens rettigheder”, hvor meget af det, vi i dag kender som 1. generations menneskerettigheder beskrives: religionsfrihed, ytringsfrihed, ejendomsret, frihed til at deltage i lovgivningsmagten m.m.

Hvad betød arbejderbevægelsen for menneskerettighederne?

I 1800-tallet begyndte borgere rundt om i Europa at kræve bedre sociale forhold for fattige, arbejdsløse, gamle og syge. De ønskede, at staten skulle give en form for bistand til disse mennesker. Baggrunden for kravet var blandt andet, at flere og flere mennesker havde svært ved at klare sig selv. En stigende del af befolkningen flyttede fra landet, hvor de fleste havde boet i store familier, ind til byerne, hvor det sociale sikkerhedsnet fra landsbyerne smuldrede. Arbejderbevægelsen benyttede sig af de nye politiske rettigheder, for eksempel ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, og samlede mange mennesker, der stod sammen om kravene om sociale og økonomiske rettigheder, kendt som 2. generation af menneskerettigheder. Disse krav var baggrunden for udviklingen af moderne socialpolitik og velfærdsstater. Et væsentligt fremskridt var, at alle mennesker havde begge typer af rettigheder. Fra omkring år 1900 kunne man i Danmark ikke længere miste sin stemmeret, fordi man modtog hjælp fra det offentlige.

De ideologiske og politiske strømninger, der dannede baggrund for tilblivelsen af de moderne menneskerettigheder gennemgås grundigt i bogen ”Menneskerettigheder - i et historisk, filosofisk, religiøst og samfundsmæssigt perspektiv” samt på www.menneskeret.dk (se kilder).

Hvad var den aktuelle baggrund for Verdenserklæringen om Menneskerettigheder?

Baggrunden for FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder var et stærkt ønske blandt politikere over hele verden om at undgå en gentagelse af de overgreb og rædsler, der havde fundet sted under Anden Verdenskrig. Selv om nazisterne allerede før krigen krænkede en lang række demokratiske rettigheder og diskriminerede jøder, sigøjnere og andre, som de anså for at være underlegne, greb verdens demokratiske stater ikke ind. Der var på dette tidspunkt ikke tradition for at anskue menneskerettigheder som et internationalt anliggende. Det blev opfattet som et internt anliggende for de enkelte stater.

Efter krigen var der udbredt enighed om, at den tankegang ikke længere var tidssvarende eller tilstrækkelig.

Efter Første Verdenskrig var Folkeforbundet, der havde til formål at sikre fred og fremme internationalt samarbejde, blevet dannet, og på grundlag heraf blev Forenede Nationer, FN, dannet i 1945. Formålet var at fremme mellemfolkelig fred og samarbejde, og i FN-pagten fra 1945 indgik også et krav om at fremme menneskerettigheder. En mere præcis definition af disse rettigheder indeholdt pagten imidlertid ikke, og der blev derfor nedsat en arbejdsgruppe, der fik til opgave at udarbejde et sæt nedskrevne rettigheder, der uddybede og præciserede begrebet.

Hvem skrev menneskerettighedserklæringen?

Erklæringen blev udarbejdet af en gruppe personer, som var udpeget af FN’s medlemslande og dermed repræsenterede en række forskellige etniske, kulturelle og religiøse grupper og baggrunde. Inspiration fra filosoffer og jurister fra flere kulturkredse blev inddraget i arbejdet. Kommissionen, som blev ledet af enken efter den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt, Eleanor Roosevelt, mødtes første gang i januar 1947, og i december året efter blev erklæringen underskrevet. Arbejdet med erklæringen beskrives i bogen ”A World Made New” (se kilder), som der findes en grundig anmeldelse af et temanummer af tidsskriftet ”Den Ny Verden” (se kilder).

Hvor mange lande har tilsluttet sig Verdenserklæringen?

Erklæringen blev vedtaget på FN’s tredje generalforsamling den 10. december 1948. 48 af de daværende 58 medlemslande stemte for erklæringen, otte undlod at stemme, to lande var fraværende.

I dag har de fleste af FN’s 192 medlemslande givet deres støtte til erklæringen. Den er oversat til 365 sprog og er skrevet ind i eller har givet inspiration til mange landes forfatninger. Desuden har mange landes politikere udtrykt opbakning til erklæringen, ligesom en lang række lande har underskrevet og ratificeret de FN-konventioner, der baserer sig på eller udbygger Verdenserklæringen.

Menneskerettighedskrænkelser

Hvilke brud på menneskerettighederne finder sted i dag?

FNs hjemmeside - http://www.knowyourrights2008.org - 60 år for menneskerettigheder på alle sprog
FNs hjemmeside - http://www.knowyourrights2008.org - 60 år for
menneskerettigheder på alle sprog

Selv om menneskerettighederne i form af Verdenserklæringen om Menneskerettigheder kan fejre 60 års jubilæum i 2008, sker der brud på hver eneste af de 30 punkter i erklæringen hver dag. Selv om menneskerettighederne i form af Verdenserklæringen om Menneskerettigheder kan fejre 60 års jubilæum i 2008, sker der brud på hver eneste af de 30 punkter i erklæringen hver dag.

I deres seneste årsrapporter om menneskerettighedssituationen på verdensplan nævner organisationernes Amnesty International og Human Rights Watch en lang række forskellige menneskerettighedskrænkelser - både i diktatoriske og ustabile stater i Asien, Afrika og Mellemøsten og i demokratiske lande i Europa. Blandt de lande, hvor menneskerettighedskrænkelserne er særligt omfattende, er Kina, Saudi-Arabien, Burma, Nordkorea, Zimbabwe. USA kritiseres især for at indskrænke en række fundamentale rettigheder på grund af kampen mod terror. I deres seneste årsrapporter om menneskerettighedssituationen på verdensplan nævner organisationernes Amnesty International og Human Rights Watch en lang række forskellige menneskerettighedskrænkelser - både i diktatoriske og ustabile stater i Asien, Afrika og Mellemøsten og i demokratiske lande i Europa. Blandt de lande, hvor menneskerettighedskrænkelserne er særligt omfattende, er Kina, Saudi-Arabien, Burma, Nordkorea, Zimbabwe. USA kritiseres især for at indskrænke en række fundamentale rettigheder på grund af kampen mod terror.

Hvordan er forholdet mellem krig og menneskerettighedskrænkelser?

Ifølge bogen ”Hvorfor krænker folk menneskerettighederne?” (se kilder) er krig den største trussel mod menneskerettighederne. I krigstid bliver mange mennesker udsat for menneskerettighedskrænkelser, og ofte finder mange typer af krænkelser sted samtidig: ”Civile bliver ofte tvunget til at flygte fra konflikt- og krigsområder og bliver flygtninge og asylsøgere. De forlader deres hjem og ejendele, nogle gange endda deres familie, og bliver en af de mest udsatte grupper i verden. Mange af deres menneskerettigheder bliver nægtet dem, især deres ret til sikkerhed (artikel 3) og deres ret til ikke at blive fordrevet (artikel 9). Nogle af de værste og mest omfattende eksempler på menneskerettighedskrænkelser i nyere tid er de etniske udrensninger, der fandt sted under krigene i Bosnien og i Rwanda i 1990’erne”.

Det diskuteres fortsat af jurister med speciale i menneskerettigheder, om menneskerettighederne skal overholdes i samme udstrækning i krigstid som i fredstid. Nogle jurister argumenterer for, at der gælder særlige regler i krigstid, og det er bl.a. med udgangspunkt heri, at USA forsvarer tilbageholdelsen af fanger på Guantanamo-basen. Det diskuteres fortsat af jurister med speciale i menneskerettigheder, om menneskerettighederne skal overholdes i samme udstrækning i krigstid som i fredstid. Nogle jurister argumenterer for, at der gælder særlige regler i krigstid, og det er bl.a. med udgangspunkt heri, at USA forsvarer tilbageholdelsen af fanger på Guantanamo-basen.

Hvis menneskerettigheder krænkes oftest?

Menneskerettighedskrænkelser rammer oftest individer, der tilhører samfundets svageste og mest udsatte grupper, blandt andre kvinder, børn, etniske og religiøse minoriteter, syge, handicappede og ældre.

Kvinder udgør størstedelen af verdens fattigste og af verdens analfabeter og har generelt dårligere mulighed end mænd for at udnytte deres menneskerettigheder. For eksempel kan kvinder, der bliver udsat for vold i hjemmet, ofte ikke forlade deres mand, fordi de ikke er økonomisk selvforsørgende. Kvinder udgør størstedelen af verdens fattigste og af verdens analfabeter og har generelt dårligere mulighed end mænd for at udnytte deres menneskerettigheder. For eksempel kan kvinder, der bliver udsat for vold i hjemmet, ofte ikke forlade deres mand, fordi de ikke er økonomisk selvforsørgende.

Børn er særligt sårbare, fordi de er afhængige af, at der er voksne, der tager sig af dem og passer dem. ”Denne afhængighed og børnenes manglende fysiske styrke gør dem særligt sårbare for fysiske og seksuelle overgreb og for vanrøgt. Nogle børn bliver slået eller tvunget til seksuelle handlinger, eller de får ikke tilstrækkeligt med mad, varme, husly, tøj, omsorg og kærlighed”, som det formuleres i bogen ”Hvorfor krænker folk menneskerettighederne?” (se kilder). Børn er særligt sårbare, fordi de er afhængige af, at der er voksne, der tager sig af dem og passer dem. ”Denne afhængighed og børnenes manglende fysiske styrke gør dem særligt sårbare for fysiske og seksuelle overgreb og for vanrøgt. Nogle børn bliver slået eller tvunget til seksuelle handlinger, eller de får ikke tilstrækkeligt med mad, varme, husly, tøj, omsorg og kærlighed”, som det formuleres i bogen ”Hvorfor krænker folk menneskerettighederne?” (se kilder).

Millioner af børn og kvinder udsættes for trafficking, menneskehandel, til seksuel udnyttelse og hårdt arbejde. Det beskrives blandt andet i Operation Dagsværks temahæfte ”Demokrati og menneskerettigheder” (se kilder). Millioner af børn og kvinder udsættes for trafficking, menneskehandel, til seksuel udnyttelse og hårdt arbejde. Det beskrives blandt andet i Operation Dagsværks temahæfte ”Demokrati og menneskerettigheder” (se kilder).

I lande med mangel på demokrati og ytringsfrihed er politisk aktive, journalister og andre, der deltager i den offentlige debat med kritik af magthaverne også særligt udsat. Det samme gælder i mange lande folk, der arbejder for eller tilhører en fagforening. De udsættes for trusler, fængsling og tortur, fordi magthaverne opfatter arbejdernes organisering som en trussel mod deres politiske og økonomiske magtmonopol. I lande med mangel på demokrati og ytringsfrihed er politisk aktive, journalister og andre, der deltager i den offentlige debat med kritik af magthaverne også særligt udsat. Det samme gælder i mange lande folk, der arbejder for eller tilhører en fagforening. De udsættes for trusler, fængsling og tortur, fordi magthaverne opfatter arbejdernes organisering som en trussel mod deres politiske og økonomiske magtmonopol.

Menneskerettighedsforkæmpere løber derfor ofte en stor risiko for, at deres egne menneskerettigheder krænkes, netop fordi de forsøger at forsvare andres rettigheder. Der er mange eksempler på, at menneskerettighedsforkæmpere i udemokratiske lande er blevet truet, fængslet, tortureret og dræbt, fordi styret ikke har villet acceptere kritik. Af og til sker det også, at menneskerettighedsforkæmpere møder modstand fra andre borgere, som ikke er enige med dem i, at alle mennesker skal have samme rettigheder. Ifølge Det Internationale Menneskeretsforbund (FIDH) blev 117 personer, der arbejder med menneskerettigheder, dræbt i løbet af 2005. Menneskerettighedsforkæmpere løber derfor ofte en stor risiko for, at deres egne menneskerettigheder krænkes, netop fordi de forsøger at forsvare andres rettigheder. Der er mange eksempler på, at menneskerettighedsforkæmpere i udemokratiske lande er blevet truet, fængslet, tortureret og dræbt, fordi styret ikke har villet acceptere kritik. Af og til sker det også, at menneskerettighedsforkæmpere møder modstand fra andre borgere, som ikke er enige med dem i, at alle mennesker skal have samme rettigheder. Ifølge Det Internationale Menneskeretsforbund (FIDH) blev 117 personer, der arbejder med menneskerettigheder, dræbt i løbet af 2005.

Hvorfor sker der brud på menneskerettighederne?

Der er mange årsager til, at menneskerettighederne krænkes. Nogle af de væsentligste, som ofte er forbundne og forstærker hinanden, er:

  • Fattigdom: Fattigdom fører for eksempel til, at børn tvinges til at arbejde og ikke får mulighed for at nyde deres ret til uddannelse. Ifølge bogen ”Hvorfor krænker folk menneskerettighederne?” (se kilder) arbejder omkring 250 millioner børn mellem 5 og 17 år verden over”, og årsagen til børnearbejdet er primært fattigdom. Svage stater eller autoritære stater med mangel på demokrati: I disse stater vil magthaverne eller dem, der forsøger at få magten, ofte bruge vold, trusler, fængslinger og tortur for at sikre sig monopol på magten.
  • Naturkatastrofer: Tørke, orkaner, jordskælv eller oversvømmelser kan betyde, at store befolkningsgrupper ikke kan gøre brug af retten til rent vand. I disse tilfælde er det svært at pege på nogle direkte ansvarlige. Der er ingen, der aktivt forhindrer disse mennesker i at få adgang til rent vand. Men i nogle tilfælde kan man sige, at for eksempel en regering - eller hele verdenssamfundet - indirekte er ansvarlig, hvis den ikke gør en indsats for at rette op på følgerne af en naturkatastrofe.

Flere årsager til menneskerettighedskrænkelser nævnes i bogen ”Hvorfor krænker folk menneskerettighederne?” (se kilder). Flere årsager til menneskerettighedskrænkelser nævnes i bogen ”Hvorfor krænker folk menneskerettighederne?” (se kilder).

Hvem krænker menneskerettighederne?

Menneskerettighedskrænkelser begås både af enkeltpersoner, regeringer og grupper. Alle kan krænke andres menneskerettigheder ved at behandle dem respektløst eller diskriminere dem, udsætte dem for tortur osv. Hvis en mand slår sin kone, krænker han hendes menneskerettigheder, og hvis en arbejdsgiver fyrer en person, fordi vedkommende er homoseksuel, eller nægter at ansætte en person, alene fordi vedkommende har en bestemt etnisk eller religiøs baggrund, er det også en krænkelse af vedkommendes menneskerettigheder. Det samme gælder naturligvis, hvis man slår et andet menneske ihjel. Det er et brud på den mest fundamentale rettighed, nemlig retten til liv.

Alle kan altså forbryde sig mod menneskerettighederne. Men det er typisk mennesker med stor magt, der er ansvarlige for omfattende og systematiske krænkelser af menneskerettighederne. Det kan for eksempel være en diktator som Saddam Hussein, den tidligere præsident i Irak, eller et militærregime som juntaen i Myanmar (Burma). Alle kan altså forbryde sig mod menneskerettighederne. Men det er typisk mennesker med stor magt, der er ansvarlige for omfattende og systematiske krænkelser af menneskerettighederne. Det kan for eksempel være en diktator som Saddam Hussein, den tidligere præsident i Irak, eller et militærregime som juntaen i Myanmar (Burma).

Enkeltpersoner, myndigheder og regeringer i demokratiske og rige lande kan imidlertid også krænke menneskerettighederne, nogle gange uden at det var hensigten. Politikerne i et folkevalgt parlament kan for eksempel uden at være bevidste om det vedtage en lov, som strider imod menneskerettighederne. Virksomheder kan medvirke til menneskerettighedskrænkelser ved at bruge leverandører, der overtræder menneskerettighederne, for eksempel ved brug af tvangsarbejde. Enkeltpersoner, myndigheder og regeringer i demokratiske og rige lande kan imidlertid også krænke menneskerettighederne, nogle gange uden at det var hensigten. Politikerne i et folkevalgt parlament kan for eksempel uden at være bevidste om det vedtage en lov, som strider imod menneskerettighederne. Virksomheder kan medvirke til menneskerettighedskrænkelser ved at bruge leverandører, der overtræder menneskerettighederne, for eksempel ved brug af tvangsarbejde.

Også i Danmark og andre demokratiske lande er der eksempler på, at enkeltpersoner og myndigheder har krænket menneskerettighederne. USA er i de senere år blevet kritiseret for at have indskrænket og brudt menneskerettighederne i forbindelse med ’kampen mod terror’. Også i Danmark og andre demokratiske lande er der eksempler på, at enkeltpersoner og myndigheder har krænket menneskerettighederne. USA er i de senere år blevet kritiseret for at have indskrænket og brudt menneskerettighederne i forbindelse med ’kampen mod terror’.

Hvem forsvarer menneskerettighederne?

  • FN har ifølge FN-pagten, der trådte i kraft den 24. oktober 1945, til opgave at fremme menneskerettigheder. Det gør FN blandt andet ved at overvåge menneskerettighedssituationen og udtale kritik af lande, der krænker menneskerettighederne.
  • EU har netop oprettet et agentur for fundamentale rettigheder, som skal overvåge medlemslandenes politi og retsvæsen og rapportere om racisme og fremmedhad.
  • Nationale menneskerettighedsinstitutter. I omkring 100 lande findes menneskerettighedsinstitutter, der blandt andet skal overvåge den lovgivende magts opfyldelse af de internationale forpligtelser, som staten har påtaget sig.
  • Internationale organisationer som Amnesty International og Human Rights Watch overvåger menneskerettighedssituationen og udgiver jævnligt rapporter og udtaler kritik af regeringer, grupper, virksomheder og andre, der efter organisationernes mening krænker menneskerettighederne eller undlader at forhindre sådanne krænkelser.
  • Organisationer, der arbejder for at fremme særlige gruppers rettigheder, for eksempel børn, kvinder, handicappede, forfattere, musikere, politisk aktive, migrantarbejdere.
  • Organisationer, der forsøger at bekæmpe bestemte typer af menneskerettighedskrænkelser, for eksempel tortur, trafficking, børnearbejde, vold mod kvinder.
  • Enkeltpersoner og grupper af borgere i lande, der bekæmper regimer og regeringer, der krænker menneskerettighederne og forhindrer demokrati. To eksempler på nulevende, berømte menneskerettighedsforkæmpere er:
    • Nelson Mandela. Han kæmpede i mange år mod det racistiske apartheid-styre i Sydafrika og blev fængslet og anklaget for sabotage. Først efter 27 års fængsel blev han løsladt. Efter apartheid-styrets afskaffelse blev han valgt til Sydafrikas første sorte præsident, og i 1993 modtog han Nobels Fredspris.
    • Aung San Suu Kyi. Har i mange år stået i spidsen for en fredelig modstand mod militærregimet i sit hjemland, Myanmar (Burma). Regimet har reageret ved at sætte hende i husarrest, hvilket blandt andet forhindrede hende i selv at møde op for at modtage Nobels Fredspris i 1991.

Hvem afgør, om menneskerettighederne er blevet krænket?

  • FN har etableret en række overvågningskomiteer, der forsøger at kortlægge krænkelser af menneskerettigheder på bestemte områder. Der er knyttet en komite til hver af FN’s særkonventioner, bl.a. Børnekonventionen. Komiteerne udgiver rapporter, men kan ikke straffe de stater, der har forbrudt sig mod konventionerne.
  • FN har i 2006 oprettet et menneskerettighedsråd, som skal gennemgå menneskerettighedsforholdene i alle FN’s medlemslande.
  • Nationale menneskerettighedsinstitutter overvåger enkeltlandes forhold til menneskerettighederne og afgiver rapporter og betænkninger. Heller ikke disse institutter kan dog retsforfølge de ansvarlige eller gennemtvinge lovændringer eller lign. for at rette op på krænkelserne.
  • Internationale kriminaldomstole. Siden begyndelsen af 1990’erne er der i FN-regi blevet oprettet flere ad hoc-domstole, der skulle retsforfølge krigsforbrydere og folkedrabsudøvere. I 2002 blev der som afløser herfor oprettet en international straffedomstol, der skal afgøre sager om krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. USA har dog hidtil afvist at deltage.

Hvor kan man klage, hvis ens menneskerettigheder krænkes?

  • Nationale domstole og klageinstanser. I lande, der har indarbejdet FN’s menneskerettighedskonventioner i deres lovgivning, kan man typisk anlægge en sag ved de nationale domstole og henvise til de paragraffer i lovgivningen, hvor menneskerettighederne er skrevet ind. Nogle lande har desuden særlige klageinstanser, der tager sig af menneskerettighedskrænkelser på bestemte områder. I Danmark findes f.eks. Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling, som behandler klager over racediskrimination.
  • Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg er oprettet for at sikre, at Europarådets medlemsstater overholder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Domstolen kan modtage klager fra enkeltpersoner, der mener, at deres rettigheder er blevet krænket af en af Europarådets medlemsstater, eller fra stater, der mener, at en anden stat krænker konventionen. Domstolen behandler dog kun klager, som allerede er blevet behandlet færdig af den pågældende stats egne klage- og ankeinstanser. Konsekvenserne af en dom kan være, at en person modtager erstatning, eller at et land bliver dømt til at ændre sin lovgivning.
  • Den Europæiske Ombudsmand. Som person eller virksomhed/organisation med bopæl eller hjemsted i en EU-medlemsstat kan man klage til Ombudsmanden, hvis man mener, at EU’s institutioner og organer har handlet i strid med EU Chartret om Grundlæggende Rettigheder. I dette Charter indgår en del af de samme rettigheder som i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder og andre centrale menneskerettighedsdokumenter.

Menneskerettigheder i Danmark

Hvad er Danmarks forhold til menneskerettighederne?

Generelt har den danske stat haft ry for at være forkæmper for menneskerettigheder ude i verden og for at sikre menneskerettighedernes overholdelse inden for landets egne grænser. De nye ideologiske strømninger, der prægede Europa i slutningen af 1700-tallet og dannede baggrund for Verdenserklæringen om Menneskerettigheder, spredte sig også til Danmark og satte sit præg på grundloven, der blev vedtaget i 1849, og grundloven fra 1953. Heri indgår en række af de borgerlige og politiske rettigheder, som listes op i Verdenserklæringen. Til gengæld er den med jurist og ekspert i menneskerettigheder Ida Elisabeth Kochs ord i en kronik i Politiken (se kilder) ”meget fattig på sociale grund- eller menneskerettigheder” i modsætning til de internationale konventioner, der giver en ”langt bedre og mere omfattende beskyttelse af socioøkonomiske menneskerettigheder, end grundloven gør.” Danmark underskrev Verdenserklæringen om Menneskerettigheder i 1948 og ratificerede de to konventioner om henholdsvis civile og politiske og økonomiske og sociale og kulturelle rettigheder, der blev vedtaget i 1966. Disse to konventioner er derfor juridisk forpligtende for Danmark, men de er ikke inkorporeret i dansk ret, og det er ifølge Ida Elisabeth Koch ”undtagelsen snarere end reglen, at der i bemærkningerne til sociale lovforslag redegøres for forholdet til konventionerne om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som har fokus på civile og politiske rettigheder blev til gengæld gjort til en del af dansk lov i 1992. Men tillægsprotokollen om sociale rettigheder, Den Europæiske Socialpagt, som blev vedtaget i 1961, har Danmark ikke ratificeret. Danmark har desuden tiltrådt de fleste af FN’s særkonventioner på menneskerettighedsområdet, bl.a. Børnekonventionen, og de er skrevet ind i dansk lov i form af enkelte bestemmelser rundt omkrig, men ikke i deres fulde ordlyd.

Hvad gør Danmark for at forsvare og fremme menneskerettigheder?

Danmark har gennem årtier haft et internationalt ry som et land, der arbejder på at fremme menneskerettigheder. Det skyldes blandt andet, at menneskerettigheder i en årrække har været et fokusområde i Danmarks udenrigs- og udviklingspolitik. I 1989 besluttede Folketingets Udenrigsudvalg, at overholdelse af menneskerettigheder skulle indgå som et af kriterierne for, hvilke lande Danmark udvalgte som programsamarbejdslande i udviklingspolitikken. Lande, hvor der finder grove menneskerettighedskrænkelser sted, risikerer således at miste udviklingsbistand fra Danmark. Da VK-regeringen kom til magten i 2001, besluttede den desuden at gøre menneskerettigheder til et tværgående element i sin udenrigspolitik. Som opfølgning på denne beslutning igangsatte regeringen blandt andet Det Arabiske Initiativ, som sigter på at støtte demokratisering og menneskerettigheder i den arabiske verden. Også via EU-samarbejdet benytter den danske regering sig af menneskerettigheder som politisk redskab. Det sker for eksempel i forbindelse med optagelse af nye EU-lande, hvor der i de såkaldte Københavns-kriterier stilles krav til kandidatlandene om overholdelse af menneskerettigheder, og EU stiller ligeledes krav om overholdelse af menneskerettigheder til de lande, de indgår handelspolitiske aftaler med. Desuden arbejdes der internt i EU på at bekæmpe fremmedhad og racisme og handel med kvinder og børn. Menneskerettighedsaspektet i dansk udviklings- og udenrigspolitik behandles i bogen ”Menneskerettigheder - i et historisk, filosofisk, religiøst og samfundsmæssigt perspektiv” (se kilder) samt på Udenrigsministeriets hjemmeside (se kilder).

Hvilken kritik møder den danske menneskerettighedspolitik?

Den danske regerings menneskerettighedspolitik i udviklingsspørgsmål kritiseres blandt andet for ikke at være konsekvent nok, idet der er en tendens til, at ”økonomisk tunge lande som f.eks. Kina behandles mildere end små afrikanske lande” og til at ”kun overholdelse af ’første generation’ af rettigheder, de borgerlige og politiske rettigheder, er i fokus som kriterium for tildeling af bistandsmidler,” som det hedder i bogen ”Menneskerettigheder - i et historisk, filosofisk, religiøst og samfundsmæssigt perspektiv” (se kilder). I samme bog nævnes det kritikpunkt, at ”Der eksisterer dog i den danske menneskerettighedspolitik en modsætning mellem på den ene side ønsket om at sende et klart og tydeligt signal til korrupte styrer om behov for demokrati og overholdelse af menneskerettigheder for at kunne modtage danske donormidler og på den anden side hensynet til de fattige, som oftest bliver de store tabere, når donorlande trækker sig ud af et land.” Desuden er Danmark i de senere år af flere internationale organisationer og menneskerettigheds-ngo’er blevet kritiseret for ikke at gøre nok for at leve op til EU’s regler om beskyttelse af mindretal og bekæmpelse af racisme, ligesom EU er blevet kritiseret for ikke at efterleve sine egne principper om kun at indgå handelsaftaler med lande, der beskytter menneskerettighederne.

Hvilke problemer har Danmark med menneskerettighederne?

”I Danmark har vi måske haft en tendens til at opfatte os selv som hørende til eliten når det gælder overholdelse af menneskerettighedskonventioner. Visse forhold i vores lovgivning er imidlertid i konflikt med de internationale konventioner, og Danmark må også rette ind på visse punkter.” Sådan står der i indledningen til et temanummer af tidsskriftet ’Den Ny Verden’ (se kilder), som omhandler menneskerettigheder. I en artikel i tidsskriftet beskriver jurist Birgitte Kofod Olsen, der er leder af den nationale afdeling ved Institut for Menneskerettigheder, hvordan den danske stat på en række punkter har vist modvilje mod at omsætte menneskerettighedskonventionerne til love og bestemmelser, som i praksis sikrer menneskerettighederne. Blandt de eksempler, hun nævner, er:

  • Udlændingeloven administreres på nogle områder på en måde, der ikke sikrer retten til familieliv. ”Når en mor til to små herboende børn får afslag på en ansøgning om familiesammenføring med sin ægtefælle, der bor og arbejder i Danmark, må det ses som udtryk for, at det menneskeretlige princip om familien som grundlæggende enhed i samfundet ikke tillægges betydning i udlændingesager. (..) Et andet element, som er fraværende, er hensynet til børnenes familieliv.”
  • Institut for Menneskerettigheder udgiver hvert år en statusrapport om menneskerettighederne i Danmark. I den seneste rapport ”Menneskeret i Danmark - Status 2007” (se kilder) konkluderer instituttet, at kampen mod terror, udvidede beføjelser til politiet og indskrænkning af ytringsfriheden af hensyn til religion medfører, at borgernes frihed er blevet indskrænket så meget, at det bør vække bekymring. Instituttet har også kritiseret, at Danmark ikke har ratificeret FN’s konvention om migrantarbejdere og deres familiers rettigheder.

Kritiske rapporter om menneskerettighedsforhold i Danmark kan findes via hjemmesiderne for organisationer som Amnesty International Danmark og Human Rights Watch samt Det Europæiske Agentur for Fundamentale Rettigheder (tidligere den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI)), Europarådets menneskerettighedskommissær og en række FN-komiteer.

Debatten om menneskerettigheder

Hvilken kritik rettes mod menneskerettighederne?

Menneskerettighederne nyder bred international tilslutning, i hvert fald på papiret. Men de har også mødt modstand, ikke kun på det konkrete plan i form af menneskerettighedskrænkelser, men også på det teoretiske og filosofiske plan. Nogle af de kritikpunkter, der er blevet rettet mod og stadig rettes mod menneskerettighederne, er:


  • De er indbyrdes modstridende og kan derfor ikke alle realiseres samtidig. Det er nødvendigt at prioritere for eksempel mellem 1. og 2. generation af rettigheder.
  • De er formuleret med udgangspunkt i en vestlig tradition og er derfor ikke universelt gyldige. At gennemtrumfe dem udgør derfor en form for vestlig kulturimperialisme.
  • De er uforenelige med religiøse normer og værdier, fordi de sætter mennesket og ikke Gud i centrum og ikke suppleres af en række pligter.
  • De er uforenelige med visse kulturelle traditioner og krænker derfor visse gruppers ret til kulturel selvbestemmelse.
  • De bliver brugt som påskud for at krænke selvstændige staters selvbestemmelsesret og integritet, for eksempel i form af såkaldt ’humanitære interventioner’, som medfører ustabilitet.

Disse kritikpunkter eksemplificeres og uddybes i bogen ”Menneskerettigheder - i et historisk, filosofisk, religiøst og samfundsmæssigt perspektiv” (se kilder) samt i opslaget om menneskerettigheder på www.leksikon.org (se kilder).

Hvordan kan menneskerettighederne være indbyrdes modstridende?

Nogle forskere og debattører mener, at der er en modsætning mellem de forskellige generationer af menneskerettigheder, og at de ikke kan realiseres samtidig, fordi den 1. generation kræver, at staten har begrænset magt, mens den 2. og 3. generation kræver, at stater og andre institutioner har stor magt og kan råde over stort set alle ressourcer. Det vil kræve indgreb i den enkeltes frihed, for eksempel ejendomsretten, og dermed krænkes nogle af 1. generationsrettighederne, lyder kritikken. Andre fremhæver derimod, at alle tre generationer af menneskerettigheder er lige væsentlige, og at de understøtter hinanden. Argumenter imod 2. generation af rettigheder findes i kronikken ”Drop de økonomiske og sociale menneskerettigheder” i Information (se kilder), hvor en jurist argumenterer for, at Danmark skal træde tilbage fra FN’s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, mens en anden jurist i kommentaren ”Socio-økonomiske menneskerettigheder” i samme avis (se kilder) omvendt argumenter for at se de tre generationer af rettigheder som en udelelig helhed.

Hvordan kan menneskerettigheder være udtryk for vestlig kulturimperialisme?

Menneskerettighederne kan ifølge nogle kritikere ikke udbredes globalt, da de er udtryk for en individorienteret tankegang, som stemmer dårligt overens med de kulturelle traditioner, der dominerer i store dele af verden, blandt andet i Asien og Afrika. Da Verdenserklæringen blev skrevet, var der kun fire afrikanske medlemsstater i FN, og afrikanske værdier og traditioner spillede derfor stort set ingen rolle for udformningen af erklæringen. Det Afrikanske Charter om Menneskerettigheder fra 1986 taler således både om rettigheder og pligter, for eksempel pligten til at arbejde og betale skat og til at respektere sine forældre. Asiatiske filosoffer og jurister var inddraget i arbejdet, men alligevel har asiatiske politikere de senere år talt om, at der findes Asian Values, asiatiske værdier, som et alternativ til menneskerettighederne. Asian Values omtales i bogen ”Menneskerettigheder - i et historisk, filosofisk, religiøst og samfundsmæssigt perspektiv” (se kilder), hvor de defineres som ”respekt for autoritet, familien som basis for økonomisk og social sikkerhed, ærbødighed over for uddannelse, opsparing som dyd, hårdt arbejde som en dyd, troen på teamwork og sammenhængskraft, vægt på at give folk interesse i deres land ved at tillade dem at eje deres egne hjem, regeringens forpligtelse på at bevare moralsk sunde omgivelser, i hvilke man kan opdrage børn samt endelig en fri presse, men en presse, som må opføre sig ansvarligt.” Den franske filosof Michel Foucalt (1926-1984) har påpeget, at menneskerettighederne i den nuværende udformning er en historisk konstruktion, som derfor ikke kan tillægges universel karakter. Foucalt var positiv over for menneskerettigheder, men mente ikke, at man kunne kræve, at andre tilsluttede sig dem. Foucalts tanker om menneskerettighederne gennemgås i bogen ”Menneskerettigheder - i et historisk, filosofisk, religiøst og samfundsmæssigt perspektiv” (se kilder).

Hvordan kan menneskerettigheder stride mod religiøse og kulturelle værdier og normer?

Artikel 18 i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder siger, at ”enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed. Denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, uddannelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter.” Verdenserklæringen indeholder altså en beskyttelse af religiøs tro og praksis, og religiøse grupper mange steder i verden henviser da også til menneskerettighederne, når de udsættes for forfølgelse på grund af deres tro. De fleste religioner baserer sig også på tekster og trossætninger, som på mange måder stemmer godt overens med menneskerettighederne. Men samtidig kan religiøse traditioner og tolkninger være i modstrid hermed. Nogle eksempler er:

  • Nogle muslimer mener, at det er en religiøs pligt at omskære deres døtre. Men det er et brud på pigernes ret til sundhed og sikkerhed og dermed et brud på menneskerettighederne.
  • Det er også en menneskerettighedskrænkelse, når religiøse styrer i blandt andet Saudi-Arabien, Afghanistan og Iran fængsler eller henretter personer, som konverterer til en anden religion end islam.
  • Verdensreligionerne er typisk præget af pligt frem for ret. For eksempel har en jøde pligt til at hjælpe samfundets svageste, men de svage har ikke nogen ret til at modtage hjælp.
  • I traditionelle tolkninger af både jødedom, islam og hinduisme bliver individets muligheder i nogle tilfælde overtrumfet af fællesskabets interesser. For eksempel er individerne ifølge det hinduistiske kastesystem forpligtet til at opfylde bestemte roller, som er knyttet til den enkelte kaste.
  • På samme måde er der elementer i både jødedom, kristendom, islam og hinduisme som traditionelt tolkes sådan, at kvinder og mænd ikke har lige muligheder og lige rettigheder. Det udgør et brud med menneskerettighedernes insisteren på, at alle individer uanset køn har samme rettigheder.
  • En del religiøse mennesker argumenterer desuden for, at hele ideen om, at mennesker kan vedtage et sæt regler, der i princippet overtrumfer Guds vilje, er teologisk uholdbar. De mener, at menneskerettighederne gøres til en ’ny religion’. Blandt disse kritikere af den danske teolog og politiker Søren Krarup, der redegør for sin kritik af menneskerettighedstænkningen i avisartiklen ”Et retfærdighedssamfund?” (se kilder).
  • Ægteskab med brudepris og flerkoneri er en del af kønsrollemønstret og det traditionelle livsmønster i nogle grupper, men strider imod menneskerettighederne.

En grundig gennemgang af forholdet mellem menneskerettigheder og islam, kristendom og jødedom findes i bogen ”Religion og menneskeret” (se kilder). Et par aktuelle sager om modsætninger mellem menneskerettigheder og religiøse tolkninger beskrives i artiklen ”Menneskerettigheder under religiøst pres” i Information 22. juni 2007 (se kilder).

Hvordan er menneskerettighedernes status i dag?

Menneskerettigheder som begreb er kendt over hele verden, og der er bred tilslutning til principperne bag dem og til FN-konventionerne. Der er dog fortsat langt fra teori og papir til praksis, og menneskerettighederne krænkes hver eneste dag – måske i større omfang end nogensinde før. For eksempel anslår en amerikansk forfatter ifølge avisartiklen ”Verden har aldrig set flere slaver” (se kilder), at antallet af mennesker, der lever i slaveri, er højere end nogensinde før, nemlig omkring 27 millioner. Samtidig er der blandt menneskerettighedsforkæmpere og eksperter udbredt frygt for, at menneskerettighederne vil blive sat under yderligere pres i de kommende år på grund af den såkaldte ’kamp mod terror’. Redaktørerne af et temanummer af tidsskriftet ”Den Ny Verden” (se kilder) skriver således i indledningen: ”Hvor menneskerettigheder således var ved at få en meget betydelig rolle i international politik i 1990’erne, har udviklingen efter 11. september 2001 sat disse rettigheder under pres, og særligt USA har forsøgt at introducere nyfortolkninger af helt fundamentale rettigheder og konventioner.” Samme iagttagelse gøres i bogen ”Menneskerettigheder - i et historisk, filosofisk, religiøst og samfundsmæssigt perspektiv” (se kilder): ”USA’s regering har således tydeligt signaleret, at terrormistænkte ikke kan forvente samme rettigheder som andre, når det gælder retssikkerhed. Dette er et ret fundamentalt brud med grundlæggende menneskerettigheder. (…)”. Men forfatterne vurderer samtidig, at ”menneskerettighedskrænkelser tidligere var noget, man forbandt med Kina og andre asiatiske lande eller massakrer i Afrika. I dag er menneskerettighedsdiskussionen en væsentlig del af det vestlige samfund.” og ”menneskerettigheder [er] trods markante tilbageskridt kommet tydeligere på dagsordenen i det internationale samfund. (…)”.

Kilder

Centrale dokumenter og rapporter

“Verdenserklæringen om Menneskerettigheder” FN’s Menneskerettighedserklæring kan downloades på hjemmesiden eller rekvireres gratis ved henvendelse til FN’s nordiske informationskontor i København. http://www.un.org/Overview/rights.html (engelsk)
FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder Webportal med centrale dokumenter.

Internationale og regionale institutioner og organisationer

Amnesty International Organisationen har bl.a. et web-bibliotek med rapporter, pressemeddelelser m.m.
Commissioner for Human Rights - European Council (Europarådets Menneskerettighedskommissær)
European Court of Human Rights (Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol)
European Human Rights Centre (Paraplyorganisation for over 100 europæiske menneskerettighedsorganisationer)
The European Ombudsman (Den Europæiske Ombudsmand)
FIDH - Det Internationale Menneskeretsforbund FIDH er araplyorganisation for 155 menneskeretsorganisationer.
Human Rights Watch Seneste rapporter fra Human Rights Watch kan findes på hjemmesiden.
National Human Rights Institutions Forum Forum for nationale menneskerettighedsinstitutter.

Danske institutioner og organisationer

Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination (DRC) Selvejende uafhængig institution, der arbejder mod racediskrimination med udgangspunkt i menneskerettighederne. Rådgiver blandt andet om familiesammenføring, opholdstilladelse, statsborgerskab m.m.
Klagekomiteen for Etnisk Ligebehandling Komiteen er oprettet af Institut for Menneskerettigheder og har til opgave at behandle konkrete klager over forskelsbehandling på grund af race eller etnisk oprindelse.

nternationale kampagner og baggrundsinformation på internet

CRC at 18 - The Convention on the Rights of the Child Temaside fra FN’s børneorganisation, UNICEF, i anledning af 18-året for vedtagelsen af FN’s børnekonvention.

Danske kampagner og baggrundsinformation på internet

Børnerådets Børneinfo Børnerådets infoside til børn og unge, med et afsnit om FN’s Konvention om Barnets Rettigheder.
Børneret.nu En temaside til børn og unge med information om FN’s Konvention om Barnets Rettigheder. Produceret af DUI-Leg og Virke.
Humanrights.dk Institut for Menneskerettigheders informationsside på engelsk.
Leksikon.org Web-leksikon med socialistisk / venstreorienteret vinkling. Opslag om ’menneskerettigheder’.
Menneskeret.dk Institut for Menneskerettigheders informationsside på dansk

Avisartikler

Verden har aldrig set flere slaver. Politiken, 2008-03-06.
Ritzau: Danskernes frihed er under pres. Politiken, 2008-01-11.
Hebsgaard, Thomas: Menneskerettigheder under religiøst pres. Information, 2007-06-22. bibliotek.dk
Krarup, Søren: Et retfærdighedssamfund?. Politiken, 2007-05-19. Kronik. bibliotek.dk
Koch, Ida Elisabeth: ’Ingen skal lære os noget’. Politiken, 2007-01-08. bibliotek.dk
Koch, Ida Elisabeth: Socio-økonomiske menneskerettigheder. Information, 2005-09-27. Kommentar. bibliotek.dk
Mchangama, Jacob: Drop de økonomiske og sociale menneskerettigheder. Information, 2005-09-14. Kronik. bibliotek.dk

Magasinartikler

Kjærum, Asger: Mod en ny menneskerettighedsdagsorden. Baggrund og perspektiver for FN’s Menneskerettighedsråd. EU-ret & menneskeret. Årg. 13, nr. 6 (2006).
Greve, Vagn: Grundloven, Menneskerettighederne og minoriteterne. Social Kritik, nr. 106, 2006.
Amnesty-bladet. Div. årgange.

Radioindslag

DR P1 ”Retten til mad”. Udsendelse i programmet ’Kaffeklubben’ på P1. Sendt første gang 20. juni 2007. Debat om de sociale og økonomiske menneskerettigheder.
DR P1 ”Har menneskerettighederne en fremtid?”. Indslag i Agenda på P1. Sendt første gang 3. marts 2007. Tilrettelæggelse: Jacob Rosenkrands og Louise Puck Hansen
DR P1 ”Samfundstanker med Søren Krarup”. Udsendelse i programmet ’Samfundstanker’ på P1. Om kritik af menneskerettighederne og deres status i verden i dag. Sendt første gang 2. oktober 2006. Tilrettelæggelse: Ove Gibskov.

Tv-indslag og dokumentarfilm

DR2 ”Kina og menneskerettigheder”. Indslag i Deadline på DR2. Sendt første gang 26. februar 2008.
DR2 ”Kina - magten og folket”. Temaaften på DR2. Sendt første gang 16. juni 2007. Om det kinesiske samfund i dag, med fokus på menneskerettigheder. Dokumentarfilm og debat.
DR2 ”Menneskerettigheder er skizofrene”. Indslag i Deadline på DR2. Sendt første gang 10. juni 2006.
”Vores lykkes fjender”. Af Eva Mulvad. Producer: Helle Faber. Det Danske Filminstitut, 2006. Dokumentarfilm om en ung afghansk kvindes kamp for frihed, demokrati og menneskerettigheder.
”Børn og rettigheder. Jagten på et godt liv”. Af Jacob Riising og Ulla Hasselbalch. Producer: Ole Tornbjerg. Easy Film, Alinea, 2003. En film om børns vilkår og drømme rundt om i verden - i lyset af FN’s børnekonvention.

Faglitteratur

Andersen, Erik André og Henrik Nielsen: Menneskerettighederne - brugt og misbrugt. Den ny verden, 39. årgang, 4. Dansk Institut for Internationale Studer, 2007. bibliotek.dk
Hansen, Lene: Danmark på anklagebænken. Dansk Institut for Internationale Studier. Revideret udgave, 2007. bibliotek.dk
Panah, Neeni Elahi (red.): De komplekse rettigheder. Essaysamling. Amnesty International Danmark, 2006. Kan bestilles via http://uddannelse.amnesty.dk bibliotek.dk
Thorndal, Morten Hansen og Gertrud Lindberg Tefre: Menneskerettigheder - i et historisk, filosofisk, religiøst og samfundsmæssigt perspektiv”. Columbus, 2005. bibliotek.dk
Brownie, Alison: Hvorfor krænker folk menneskerettighederne?. Bogfabrikken Fakta, 2004. bibliotek.dk
Thelle, Hatla, Ida Elisabeth Koch og Preben Brandt: Sociale menneskerettigheder. Akademisk Forlag, 2004. bibliotek.dk
Justesen, Pia: Racisme og diskrimination. Danmark og menneskerettighederne. Akademisk Forlag, 2003. bibliotek.dk
Stavnsager, Hans: Hvad har du ret til? En bog om FN’s Børnekonvention. DUI-Leg og Virke, 2003. bibliotek.dk
Sørensen, Maja Lindemann, Agnete Meldgaard Hansen: Demokrati og menneskerettigheder - et undervisningsmateriale til historie og samfundsfag. Operation Dagsværk, Folkekirkens Nødhjælp, 2003. bibliotek.dk
Lassen, Eva Maria: Religion og menneskeret - om jødedom, kristendom og islam. Det Danske Center for Menneskerettigheder, Lindhardt og Ringhof, 2002. bibliotek.dk
Glendon, Mary Ann: A World Made New. Eleanor Roosevelt and the Universal Declaration on Human Rights. Random House, New York, 2001. bibliotek.dk

Emnesøgning i bibliotek.dk

Emnesøgning på menneskerettigheder bibliotek.dk
Udskriv denne side

Tilmeld faktalink nyheder

Tilmeld dig nyheder om 

Faktalink

 

Artikler på vej

 

  • De Nordamerikanske Indianeres kultur og levevis

  • Droner

  • Fosterdiagnostik

  • Industrialiseringen

  • Imperialismen

  • Takt og tone

 

Aktuelle temaer

It og samfund

Klimaforandringer og grøn omstilling

Kampen om Afghanistan

Menneskerettigheder under pres

Mad og mennesker

   

Tips til analysen

 

Hent introfilm om Faktalink

 

Ny intro-film til Faktalink

 

 

Adgang til Faktalink

Ønsker du fuld adgang til Faktalink?


Kontakt os

DBCs kundeservice