Menneskerettigheder

Af journalist Malene Fenger-Grøndahl, iBureauet/Dagbladet Information. 2008.


Nøgleord: menneskerettigheder

Retten til uddannelse, arbejde og sundhed. Frihed fra diskrimination, slaveri og tortur. Ideen om, at alle mennesker har rettigheder og friheder, alene fordi de er mennesker, kan spores langt tilbage i tiden. Under forskellige former har den ide været til stede i mange civilisationer og kulturer, og den indgår også på forskellige måder i verdens store religioner. Men begrebet menneskerettigheder er ret nyt, og det blev først for alvor en del af international politik, da FN den 10. december 1948 vedtog Verdenserklæringen om Menneskerettigheder.

I dag er erklæringen anerkendt som det vigtigste dokument om menneskerettigheder, og næsten alle verdens lande har underskrevet den. Alligevel krænkes menneskerettighederne fortsat hver eneste dag, både i rige og fattige lande. Langt de fleste krænkelser finder sted i lande præget af fattigdom og krig og i lande med diktatoriske styrer eller politisk ustabilitet og mangel på demokrati. Siden terrorangrebet mod USA 11. september 2001 er menneskerettighederne dog også kommet under stigende pres i mange vestlige lande, der normalt opfattes som velfungerende demokratier. Desuden møder menneskerettighederne fortsat modstand fra grupper, regeringer og enkeltpersoner, der opfatter rettighederne som en vestlig opfindelse, der af USA og andre vestlige lande bruges som undskyldning for at fremme egne økonomiske og magtpolitiske interesser.