Introduktion og historie

Main image kapitel
Kosovoalbanske Djemila forsøgte at flygte til Tyskland, men blev i stedet sendt til London som sexslave af menneskesmuglere.
Kosovoalbanske Djemila forsøgte at flygte til Tyskland, men blev i stedet sendt til London som sexslave af menneskesmuglere.
Foto: Sunday Times / Scanpix

Hvad er menneskesmugling?

Når mennesker transporteres illegalt over grænser, er der tale om menneskesmugling. Målet med transporten kan være at søge asyl i modtagerlandet eller at leve illegalt i modtagerlandet. Menneskesmugling er som regel en aftale, der indgås mellem menneskesmugler og migrant. Migranten betaler for at blive smuglet over en eller flere grænser. Ifølge hjemmesiden for Center mod Menneskehandel (se kilder) er menneskesmugling kendetegnet ved følgende fire forhold:
Der er fire forhold der kendetegner menneskesmugling:
· De fleste, der smugles, har givet deres samtykke – de vil migrere
· Menneskesmugling går altid over grænser
· Forholdet mellem smugler og migrant stopper, når grænsen nås
· Smuglerne tjener penge på hver person, der smugles
Nogle definitioner på menneskesmugling omfatter dog også smugling af mennesker, hvor smuglerne ikke tjener penge på de personer, der smugles, og hvor samarbejdet også kan fortsætte, når grænsen nås.

Hvad er forskellen på menneskesmugling og menneskehandel?

Betegnelserne menneskesmugling bruges ofte nærmest i flæng sammen med betegnelsen trafficking eller menneskehandel. Det er dog ikke synonyme begreber. Menneskesmugling bruges generelt om det illegalt at smugle personer på tværs af landegrænser, typisk mod betaling. Trafficking eller menneskehandel blev oprindeligt brugt mere snævert om handel med kvinder og børn inden for et land eller mellem lande med henblik på seksuel eller arbejdsmæssig udnyttelse. I dag bruges trafficking og menneskehandel bredere, sådan at det også kan omfatte menneskesmugling. Generelt kan det dog siges, at menneskesmugling typisk finder sted med de smuglede personers samtykke, mens menneskehandel typisk involverer tvang. Menneskehandel er heller ikke nødvendigvis forbundet med grænseoverskridende kriminalitet eller illegal indvandring, sådan som menneskesmugling er. Der kan dog være flydende grænser, og nogle organisationer, der arbejder med forskning i og bekæmpelse af menneskesmugling og trafficking, skelner ikke skarpt mellem de to begreber. FN skelner dog generelt mellem menneskesmugling, der på grund af sin grænseoverskridende karakter kan siges at være et brud på en stats suverænitet, hvorimod menneskehandel først og fremmest opfattes som et brud på ofrenes menneskerettigheder.
Forskellen på menneskesmugling og menneskehandel beskrives på Center mod Menneskehandels skolesite (se kilder).

Hvilke typer for menneskesmugling findes der?

Den mest udbredte form for menneskesmugling udføres for at tjene penge på de mennesker, der af en eller anden grund er villige til at lade sig smugle. Det er altså smugling med profit for øje, og den udføres ofte af mennesker, som er involveret i flere forskellige former for kriminalitet, og som anser mennesker for en ’vare’ blandt flere, som de kan tjene penge på at smugle eller sælge. I en del tilfælde er menneskesmugling en del af menneskehandel, hvor personerne smugles som en del af udnyttelse, hvor de f.eks. bliver brugt i prostitution eller slavearbejde, og det er herfra, indtægterne til bagmændene kommer.
Der findes dog også menneskesmugling, som udføres af humanitære årsager. Det kan f.eks. dreje sig om mennesker, der hjælper flygtninge med at komme i sikkerhed i et land, som de ikke umiddelbart har adgang til at rejse til for at søge asyl.

Hvor går grænsen mellem de forskellige typer menneskesmugling?

Der kan være flydende grænser mellem de forskellige former for menneskesmugling. F.eks. nævnes jødetransporterne over Øresund i 1943 ofte som et eksempel på humanitær menneskesmugling. I løbet af få måneder blev 7000 jøder smuglet fra Danmark til Sverige for at de kunne undslippe nazisternes forfølgelse. Andre lignende eksempler er udsmuglingen af systemkritikere fra det tidligere Sovjetunionen og Østeuropa samt Kina. Både jødetransporterne og flere af de andre eksempler, der nævnes som humanitær menneskesmugling, har dog også involveret betaling for smuglingen, og nogle forskere mener, at en del af de fiskere, der smuglede jøder over Øresund, primært gjorde det for pengenes skyld.

Hvilken udvikling har der været i menneskesmuglingen?

Så længe der har været grænser og grænsekontrol, har der eksisteret menneskesmugling. Men især den organiserede form for menneskesmugling, som kriminelle organisationer står bag, og som alene finder sted for pengenes skyld, er steget meget i de seneste 10-20 år.
Antallet af menneskesmuglere og mennesker, der lader sig smugle, stiger i takt med antallet af flygtninge og med migranter i det hele taget. Der er over 50 millioner flygtninge i verden, og mange af dem har ikke andre muligheder for at komme til et sikkert land i nærområdet eller i Vesten end at benytte sig af menneskesmuglere. Krigen i Syrien har betydet, at antallet af mennesker, der søger over Middelhavet til Europa i synkefærdige både er f.eks. steget voldsomt de senere år. I 2014 sejlede omkring 220.000 mennesker ud i både på Middelhavet i håb om at komme til Europa. Mange af dem var flygtninge fra f.eks. Syrien, andre fattige migranter fra Afrika syd for Sahara.
I 2014 kom der over 276.000 illegale indvandrere ind i EU, hvilket var dobbelt så mange som året før.