Hvilken politisk betydning har mellemkrigstidens haft i eftertiden?
Mellemkrigstiden har haft stor betydning for resten af det 20. århundrede og helt frem til i dag. I denne tid voksede de store ideologier som liberalisme, fascisme og kommunisme frem og tørnede sammen under 2. Verdenskrig. Da USA og Sovjet i fællesskab havde nedkæmpet nazismen og fascismen på det europæiske kontinent, trak det op til uvejr mellem kommunisme i øst og kapitalisme og liberalisme i vest. Storbritanniens daværende premierminister, Winston Churchill (1874-1965), beskrev i 1946 den nye situation med ordene, ”et jerntæppe har sænket sig gennem Europa”. ”Jerntæppet” var et symbol på den politiske og ideologiske opdeling af Øst- og Vesteuropa og Den Kolde Krig mellem USA og Sovjet, der varede helt frem til Berlin-murens fald i 1989 og Sovjetunionens sammenbrud i 1991.
Danmark blev en del af Vesteuropa og var dermed officielt på USA’s side i Den Kolde Krig. Polariseringen mellem ideologierne i øst og vest trængte også ind i det danske samfund og opdelte stort set alt fra politik til kunst og kultur i enten sovjet- eller USA-venligt. Lige efter 2. Verdenskrig voksede tilslutningen til det danske kommunistparti, blandt andet fordi kommunisterne havde været aktive i modstandskampen mod tyskerne. Men partiet indtog hurtigt en marginal placering i dansk politik, og Danmark valgte den sikre politiske mellemvej ligesom resten af Vesteuropa. Den sikre mellemvej blev manifesteret i socialdemokratisk politik, der har spillet en markant rolle i udviklingen af det danske samfund, siden partiet fik regeringsmagten for første gang i mellemkrigsårene.
Socialdemokratiet kan tage en stor del af æren for det sociale sikkerhedsnet og velfærdsstaten, som allerede så småt begyndte at tegne sig i ”det socialdemokratiske årti”, 1930’erne.
Hvad har mellemkrigstiden betydet kulturelt for eftertiden?
Eftertiden har i høj grad taget mellemkrigstidens kulturelle og kunstneriske nybrud til sig. De kulturradikales syn på blandt andet opdragelse, seksualitet og boformer har for længst vundet indpas i samfundet og præget danskernes hverdag. Kulturradikalismens betydning for efterkrigstiden berører også velfærdsstatens og folkelighedens udvikling, bland andet fordi den kæmpede for lighed mellem køn og klasse. Desuden har tidens avantgarde kunstformer haft høj status i eftertiden og været en betydningsfuld inspirationskilde for mange senere kunstnere og forfattere. Mellemkrigstidens modernisme satte spot på det moderne menneskes levevilkår i en verden, der dybest set var blevet meningsløs med tabet af traditioner, religion og tusindvis af menneskeliv under krigene. Dette menneskesyn har optrådt på den danske kunstscene mange gange siden, f.eks. i Heretica-modernismen i 50’erne og i 80’ernes postmodernisme.
Danskerne blev også introduceret til ferie og fritid for første gang i mellemkrigsårene. Det skete med ottetimersreglen for arbejde i 1920 og den første ferielov i 1938. Fritidens fremkomst skabte sammen med tidens fokus på sundhed og ernæring grobund for klub- og foreningslivets folkelige opblomstring.
Hvad betyder mellemkrigstiden i dag?
Selvom mellemkrigstiden ligger mere end 70 år og en verdenskrig tilbage i fortiden, er den ikke blot en støvet fortælling om en tid for længe siden. Den er også en fortælling om, hvilke idéer og politiske tiltag, der har dannet rod for vores kultur og samfund i dag.
Perioden revolutionerede livet og dagligdagen for befolkningen og lagde ”de gamle dage” bag sig til fordel for det moderne samfund, vi kender i dag. F.eks. blev radioens udbredelse indgangen til massekommunikationssamfundet, kvinder gjorde for første gang oprør mod den traditionelle kvinderolle, og finkultur ændrede sig til massekultur. Tiden satte skub i en udvikling, der har skabt det samfund, vi har i dag med pædagogik, fri porno og parcelhuse. Derfor er mellemkrigstiden en vigtig periode for forståelsen af samfundet i dag.