Hvad handler filmen ”Super Size Me” om?
I dokumentarfilmen ”Super Size Me” fortæller filminstruktør Morgan Spurlock, at han begyndte at undre sig, da han hørte om en retssag, hvor to overvægtige teenagepiger lagde sag an mod McDonald’s, fordi de var blevet overvægtige af kædens mad. Men da en McDonald’s reklame erklærede, at deres mad var sund og næringsrig, blev han ligeså overrasket. Han besluttede sig derfor for at afprøve påstanden ved at leve udelukkende af McDonald’s mad i en hel måned og filme det samtidig. Det blev til den prisbelønnede film ”Super Size Me” fra 2004 (se kilder). Filmen holdt sig på USA’s top 10-liste i over en måned. Den kostede 65.000 dollars at lave og har efterfølgende tjent over 10 millioner dollars hjem.
Spurlock satte spilleregler op for sit forsøg, eksempelvis skulle han altid spise op, ligesom han skulle vælge en super size menu hver gang, han blev spurgt. Disse menuer, som blev lanceret i starten af 1990’erne, er omkring dobbelt så store som de europæiske megamenuer. Derudover er de tre gange så store som de portioner, kæden solgte en generation tidligere. Også sodavandsstørrelserne er vokset. I 1950’erne indeholdt en sodavand omkring 25 centiliter, i 2004 var en børnecola oppe på 37,5 centiliter, og en stor cola en hel liter. Big-tanken har ifølge Dagbladet Informations artikel ”Slik dig rig” fra 2003 (se kilder) gjort amerikanerne til verdens tungeste folkeslag.
”Super Size Me” er en kritik af denne jo-større-jo-bedre-markedsføringsstrategi og et indblik i den amerikanske fastfoodkultur. Berlingskes artikel ”McOpkast for alle” (se kilder) skriver: ”Selv om filmen er en generel anklage mod fastfood-industrien, er den med Spurlocks restaurantvalg en specifik og totalt uafviselig dom over netop denne verdens største fastfoodkæde.”
Morgan Spurlock spiste tre måltider om dagen på McDonald’s i fire uger. Det daglige kalorieindtag lå på 5.000-5.500.
Hvordan påvirkede diæten Spurlocks helbred?
Morgan Spurlock er 188 cm høj og vejede ved forsøgets start 84 kilo. Allerede i første uge tog han næsten 5 kilo på. Filmen ”Super Size Me” dokumenterer, hvordan han efter en måned på McDonald’s diæt var oppe på 95 kilo. Han blev impotent, og hans kolesteroltal steg ifølge Ekstra Bladets artikel ”McDonald’s tog min potens” (se kilder) med 65 procent i løbet af de fire uger. De læger og diætister, som fulgte hans forsøg, frarådede ham at fortsætte, da han satte sit helbred på spil. Efter tre uger bad Spurlocks praktiserende læge ham om at stoppe sit forsøg på grund af overhængende livsfare.
Kan man tabe sig af McDonald’s-mad?
Amerikaneren Soso Whaley, som er tilknyttet den liberale tænketank Competitive Enterprise Institute, blev irriteret over Spurlocks ensidige film, og derfor besluttede hun sig for at lægge krop til en måneds McDonald’s kur. Hendes hensigt var ifølge artiklen ”Ny film: Bliv slank med McDonald’s” i Berlingske (se kilder) at vise, at det ikke så meget handler om hvad, man spiser, men om hvor meget og om livsstil generelt. Hun lavede således en film om sig selv, hvor hun gennem to omgange af en måneds varighed levede af McDonald’s-mad tre gange dagligt, men hvor Spurlock havde et dagligt indtag på omkring 5.000 kalorier, var Whaleys på mellem 1.800-2.000, enkelte dage dog op til 3.000. Desuden motionerede hun regelmæssigt. Resultatet var, at hun tabte sig i alt 8 kilo, 4,5 i første omgang og 3,6 i anden, og dermed påpegede hun, at det ikke nødvendigvis er fastfood, der gør en person tyk, men mængden af indtag og manglende motion.
Har McDonald’s ændret menuen?
Tre uger efter, at dokumentarfilmen ”Super Size Me” havde modtaget Sundance-prisen i USA, valgte McDonald’s at stryge super size-menuerne i USA. McDonald’s Danmark A/S understreger, at man længe har satset på sundere alternativer, og at det var planlagt at tage de store portioner af menuplanen, før filmen overhovedet blev indspillet. McDonald’s har til gengæld gennem tiden introduceret forskellige salater, som i hvert fald er fedtfattige, hvis man undlader dressing. Der er også kommet alternative måltider for børn, hvor pommes fritter for eksempel kan erstattes af gulerødder og sodavand med juice eller mælk og frugtstykker som dessert.
McDonald’s har gennem tiden haft en del juridiske problemer i forbindelse med deres anvendelse af transfedtsyrer. Virksomheden havde tilbage i 2002 lovet at udskifte de fedtholdige fritureolier i maden med nogle, der er sundere og mindre fedtholdige, men kæden har været langsom med udskiftningen og fik derfor en sag på nakken. I februar 2005 annoncerede McDonald’s på deres internationale hjemmeside (se kilder), at de har haft held med at reducere transfedtsyre-indholdet i Chicken McNuggets, Crispy Chicken Sandwich og McChicken Sandwich.
Desuden har de som tidligere nævnt reageret på den intense debat om fast food-industriens medvirken til at gøre folk tykke og usunde ved at indføre nye menuer bestående af for eksempel salat, ligesom man kan skifte sodavand ud med kildevand.
Serverer McDonald’s vegetariske alternativer til kød?
I takt med verdens stigende klimabevidsthed, indtager en voksende bølge af politiske forbrugere mindre og mindre (okse)kød. Og i 2017 hoppede McDonald’s med på den grønne og vegetariske bølge. Her satte man nemlig den første vegetariske burger på menukortet, og i dag findes der tre slags vegetariske burgere på kortet. Og salget af de kødfrie burgere stiger støt. McDonald’s mener selv, at vegetarismen er en del af virksomhedens fremtid og forventer at udvikle og sælge flere vegetariske burgere fremadrettet.