Hvad betyder madspild for klimaet?
Mad er menneskekroppens brændstof, og ligesom alt andet forbrug har det en effekt på miljøet og klimaet. Ifølge FN-rapporten “Food wastage footprint. Impacts on natural resources” fra 2013 bliver 1.3 milliarder ton mad hvert år spildt. Ressourcerne, der bliver brugt på at dyrke, forarbejde, sælge og transportere maden, går således tabt (se kilder). Rapporten fastslår, at ferskvandet, der bruges til at producere den uspiste mad, svarer til den årlige vandmængde i Europas længste flod, Volga, ligesom der forgæves udledes 3.3 milliarder ton drivhusgasser i jordens atmosfære. Yderligere bruges 28% af verdens samlede landbrugsareal til at producere mad til skraldespanden (se kilder).
Ifølge rapporten “Madspild i fødevaresektoren” fra Aarhus Universitet viser beregninger fra EU-kommissionen fra 2006, at forbruget af fødevarer og drikkevarer det år var ansvarlig for 20-30% af den samlede miljøbelastning fra det private og offentlige forbrug i EU. Derfor er det ifølge rapportens forfattere ekstra vigtigt, at fødevarer udnyttes optimalt (se kilder).
Hvilke økonomiske konsekvenser har madspild?
Den rynkede halve agurk, der ryger i skraldespanden, eller partiet af dåsemajs hos supermarkedet, der har fået en bule og ender i containeren, løber op i enorme summer af penge. Ifølge FN-rapporten “Food wastage footprint. Impacts on natural resources” svarer det samlede madspild i landbruget (2007) til direkte økonomiske tab på ca. 4472 milliarder kroner, eller hvad der svarer til Tyrkiets BNP (2011) (se kilder). De indirekte økonomiske konsekvenser er dog meget større. Medregner man blandt andet også de miljømæssige og sociale omkostninger, estimerer FN’s fødevare- og landbrugsorganisation FAO i rapporten “Food wastage footprint. Full-cost accounting”, at regningen for madspild årligt løber op i 15,5 billioner kroner (se kilder).
De økonomiske og miljømæssige konsekvenser af madspild og madtab bliver i fremtiden forstærket af, at fødevareproduktionen inden 2050 skal være 60% højere på grund af verdens befolkningsvækst. Det er særligt grøntsager, der står for det største økonomiske tab pga. madspild og madtab efterfulgt af kød, frugt og korn. Det fremgår af FN-rapporten, der også viser, at Asien står for næsten halvdelen af verdens samlede økonomiske tab (se kilder).
Med kampagnen StopTheWaste sætter World Food Programme fokus på paradokset, at hvert ottende mennesker i verden sulter, mens en tredjedel af den mad, der produceres, går til spilde som skrald.
Hvad betyder madspild for verdens fattigste?
Det er et stort paradoks, at mens hvert ottende menneske på kloden sulter, så spilder man en tredjedel af verdens producerede mad. Selvom det er en nærliggende tanke, at mindre madspild ville kunne ende alt sult i verden, er sammenhængen mellem madspild og adgangen til tilstrækkelig næringsrig mad ikke helt så enkel. Det konkluderer The Food and Business Knowledge Platform, et initiativ under Hollands udenrigsministerium (se kilder). Verdensbanken konstaterer mere kontant i et notat om de globale fødevareprisers udvikling, “Food price watch”, at foruden at have miljømæssige konsekvenser, kan madspild og madtab også gå ud over adgangen til mad i udviklingslande. Madtab i produktionen reducerer nemlig landbrugets indkomst og skruer prisen op for forbrugerne pga. af dårligt udbytte (se kilder). Ifølge EU-Kommissionens rapport “Roadmap to a Resource Efficient Europe” kan en samlet indsats mod madtab og madspild være med til at optimere adgangen til mad på globalt plan (se kilder).