Hvis opgave er det at bekæmpe listeria?
Listeria er en meget stor udfordring for både fødevareproducenter og myndigheder. Dette skyldes, at den er uhyre god til at overleve, at den kan vokse ved meget lave temperaturer, og at den kan gemme sig i små sprækker og sprede sig derfra.
Alle fødevareproducenter skal leve op til grænseværdier for listeria, som EU har nedsat. Nogle fødevarer må slet ikke indeholde listeriabakterier, mens andre godt må indeholde små mængder. De virksomheder, der producerer madvarer, hvor der er høj risiko for sygdomsfremkaldende mængder af listeria, skal regelmæssigt teste, om der er listeria i produktionsmiljøet. Det foregår gennem egenkontrol, hvor de tager prøver i produktionsmiljøet og på selve produkterne. Hvis EU’s grænseværdier overskrides, kræver det en meget grundig rengøring.
Myndighederne har også et stort ansvar. Det er for eksempel deres opgave at finde ud af, hvilken producent der er skyld i et listeria-udbrud – noget man er blevet meget bedre til i de seneste år. Siden 2013 har Danmarks Tekniske Universitet og Statens Serum Institut kortlagt DNA’et i alle listeriabakterier, der findes hos personer, som er syge med listeriose. Siden 2014 har de også kortlagt DNA’et i alle de listeriabakterier, Fødevarestyrelsen finder på sine kontrolbesøg hos fødevareprocenterne. Det gør det nemt at finde et match mellem en bakterie fra en syg patient og en bakterie fra en producent. På den måde kan man altså spore, hvor bakterien kommer fra. Denne metode var netop årsagen til, at myndighederne under udbruddet i 2014 relativt hurtigt fandt ud af, at bakterien stammede fra Jørn A. Rullepølser A/S. ”Vi havde ikke kunnet opklare dette udbrud så hurtigt uden den nye metode til at identificere bakterier,” forklarede Steen Ethelberg, fødevareberedskabschef i Fødevarestyrelsen, til Berlingske d. 13. august 2014 (se kilder).
Hvordan vil man bekæmpe listeria fremover?
I de senere år har forskere opdaget nye måder at bekæmpe listeria på. For eksempel har man fundet ud af, at høje listeria-koncentrationer ofte skyldes, at skæremaskinerne ikke bliver gjort tilstrækkeligt rene. Derfor er der nu blevet udviklet nye materialer til skæremaskinerne, som gør, at de er nemmere at gøre rene. Forskerne udvikler også hele tiden mere effektive måder at fjerne bakterier på. Og sidst men ikke mindst, gør de nye DNA-analyser det meget nemmere at få udbrud under kontrol.
Hos Fødevarestyrelsen er Annette Perge meget mere fortrøstningsfuld, end hun var for få år siden, selv om der har været en stigning i antallet smittetilfælde i de sidste 10 år: ”Det har tidligere været svært at finde ud af, hvad der har været kilden til sygdomstilfælde, der skyldtes listeria. Dels fordi vi ikke har haft så mange udbrud. Dels fordi vi har haft svært ved at finde ud af, hvad folk har spist. Inkubationstiden er lang, og tit bliver folk så syge, at man ikke kan interviewe dem, så man kan finde ud af hvad de har spist. Men med de nye typningsmetoder – DNA-fingeraftryk – er vi blevet bedre til at kæde kilden sammen med sygdomstilfældene og således finde ud af, hvilke fødevarer der er skyld i de sygdomstilfælde, der opstår. Vi er blevet klogere på, hvilke fødevarer, der gør folk syge. Og jo klogere vi bliver, desto bedre bliver vi også til at håndtere problemstillingerne. Vi håber, at dét vil føre til et fald i de kommende år,” siger hun.