Baggrund om listeria

Hvad er listeriabakterier, og hvor findes de?

Listeria er en såkaldt miljøbakterie, der findes i små doser i jorden, på planter, i tarme hos mange dyr og mennesker og på mange af de rå fødevarer, vi spiser. De fleste af os spiser jævnligt listeriabakterier i små mængder, uden at det gør nogen skade – og uden det er noget vi kan lave om på. Som Annette Perge, chefkonsulent i Fødevarestyrelsen, forklarer til Faktalink: ”Listeria-bakterier er overalt, og de vil altid være der. Det er ikke en bakterie, vi kan udrydde ligesom salmonella.” (Se kilder.)

Den type listeriabakterie, der angriber mennesker i dag, er formentlig den samme type, som var på spil for 10 år siden.

Sygdomsfremkaldende mængder af listeria opstår primært i:

  • Langtidsholdbart kødpålæg.
  • Upasteuriserede mejeriprodukter. Særligt bløde oste og blåskimmeloste.
  • Bearbejdet fisk, såsom koldrøget og gravad fisk. Specielt hellefisk. 

Under hvilke forhold formerer listeriabakterier sig?

Der er små niveauer af listeriabakterier i mange fødevarer, og dette er fuldt ud tilladt ifølge EU's regler på området. Men visse fødevarer skal holdes absolut listeria-fri. Det gælder primært langtidsholdbare pålægsprodukter såsom kød- og fiskepålæg og ost, fordi den fysiske og kemiske sammensætning i disse produkter er særligt gunstig for listeriabakterier. Dette skyldes nærmere betegnet en speciel kombination af pH-værdi, vandaktivitet og saltindhold. Listeria-bakterier kan formere sig ved køleskabstemperaturer, og i langtidsholdbare produkter, der opbevares ved køleskabstemperatur, har de særligt god tid til at formere sig. Det er blandt andet derfor, at producenter ifølge loven skal notere en sidste holdbarhedsdato på fødevarer.

Hvis man vil undgå listeriabakterier, skal man holde sin køleskabstemperatur på under 5 grader, holde en god køkkenhygiejne og generelt sørge for at gennemvarme sin mad. Listeria-bakterier kan nemlig altid slås ihjel ved høj varme.

Selvom producenterne gør, hvad de kan, for at holde bakterien ude, findes der mange måder, bakterierne alligevel kan komme ind på. Selv på fabrikker, der er pinligt rene, kan bakterierne pludselig skabe problemer. Annette Perge fra Fødevarestyrelsen fortæller til Faktalink:

”Der er eksempler på, at listeriabakterier har kunnet gemme sig i produktionsmiljøet i 10 år, hvorefter den så pludselig dukker op igen. Den er meget svær at komme af med, hvis man først har fået den ind.” (se kilder).

Som eksempel peger Annette Perge på virksomheden Jørn A. Rullepølser A/S, der i 2014 var skyld i et større listeriaudbrud:

”De havde et fornuftigt egenkontrolprogram. Men bakterien sad alligevel et eller andet sted. Og vi ved ikke præcis, hvorfra og hvordan den har spredt sig.”

Bakterierne kan for eksempel finde vej ind i produkter, der ikke varmebehandles ordentligt. Eller den kan komme ind via skæremaskiner eller det udstyr, der bruges til pakning (se kilder). 

Hvad er listeriose?

Hvis man får en høj dosis af listeriabakterier, og man er i højrisikogruppen (se nedenfor), kan man udvikle den alvorlige infektionssygdom listeriose. Sygdomsfremkaldende doser af listeriabakterier får man normalt kun gennem indtagelse af forurenet mad.

Symptomerne på listeriose opstår typisk inden for 7-21 dage, efter man har indtaget bakterien, men i nogle tilfælde kan der gå mange uger. Symptomerne er som regel:

  • Feber
  • Kulderystelser
  • Hovedpine
  • Muskelsmerter
  • Træthed
  • Neurologiske symptomer
  • I sjældne tilfælde diarré 

Hvor farlig er listeriose?

Man bliver typisk meget syg af listeriose, der kan føre til alvorlige tilstande som hjernehindebetændelse og blodforgiftning. I værste fald kan sygdommen være dødelig. Cirka en fjerdedel af dem, der bliver diagnosticeret med listeriose, dør ifølge Statens Serum Institut af sygdommen (se kilder). Hos nyfødte børn er dødeligheden endnu højere. Og hvis gravide bliver smittet med listeriose, kan det føre til fosterdød og abort. Tilhører man denne gruppe, bør man derfor undgå at spise kødpålæg og fisk, hvis holdbarhedsdatoen er overskredet, ligesom man frarådes at spise upasteuriserede mejeriprodukter.

Mennesker, der ellers er sunde og raske, bliver kun meget sjældent syge af bakterierne – selv, hvis de får høje doser. Raske, unge mennesker kan i sjældne tilfælde blive syge, men oftest vil deres immunforsvar uskadeliggøre bakterierne.

Særligt hos følgende tre grupper anses bakterien for at være farlig:

  • Ældre over 60 år
  • Personer med nedsat immunforsvar (fx på grund af kræft eller aids)
  • Gravide (de har 17 gange højere risiko for at blive syge end ikke-gravide)

Er man smittet med listeriose, skal man indlægges på hospitalet, hvor man modtager en intensiv antibiotikabehandling. Dette varer op til 6 uger.