Hvad er skolificering?
Skolificering er et begreb, der betegner det pres, som politiske reformer de seneste år har lagt på daginstitutionerne for at gøre børnene klar til at starte i skole. Skolificering er ikke et nyt fænomen, men fænomenet er tiltaget i takt med det politiske fokus på livslang læring (som betyder, at børn først og fremmest skal gøres i stand til at uddanne og omstille sig arbejdsmarkedets krav hele livet) og børnehavens betydning for at lægge grunden til denne livslange læring. Peter Moss, professor ved Institute of Education, University of London, er en af dem, der forholder sig kritisk til skolificering. Han argumenterer for, at skolesystemet ofte har et meget begrænset syn på barnets læring og forståelse og et meget snævert begreb om uddannelse. Derfor ser han det som et problem i så høj grad at lade skolens logik sætte dagsordenen for børnehaver.
”Skolen ses ikke længere som første akt i uddannelsens teater. Skolens agenda skubbes nedad på førskoleområdet, hvor det ofte bliver defineret som det at forberede eleverne til skole eller gøre dem skoleparate. Tendensen er alle vegne. Ikke kun i Frankrig og England, men alle vegne. Det er en meget udbredt diskurs", siger Peter Moss i artiklen "Slaget om dagtilbud – skolificering er stridens æble" i Børn & Unge (se kilder).
Hvad mener Danmarks Lærerforening?
I optakten til de politiske forhandlinger af Folkeskolereformen 2014 lancerede Danmarks Lærerforening en kampagne imod tvungne heldagskoler. Tvungne heldagsskoler ville forringe kvaliteten af undervisningen, mente Danmarks Lærerforening, fordi lærerne ville få for lidt tid til at forberede undervisningen, tale med børnene mellem timerne, tage hånd om trivslen i klassen og tale med forældrene. Den nyeste forskning viser, at det er kvaliteten af undervisningen og ikke antallet af undervisningstimer, der har betydning for, hvor meget børnene lærer, lød argumentet. Det kan man læse i pressemeddelelsen "Kvalitetsundervisning eller discountundervisning" på Danmarks Lærerforeningens hjemmeside (se kilder).
Hvad mener BUPL?
Pædagogernes fagforening BUPL er ganske positive over for, at pædagogerne bliver en mere integreret del af børnenes skolegang med helhedsskolen. Pædagogernes faglighed har vist sig at være et godt supplement til lærerfagligheden, mener forbundet. Ikke kun som ”ekstra hænder i klassen”, men i kraft af deres pædagogiske faglighed, som børnene får glæde af, når pædagoger samarbejder med lærerne om undervisningen.
”BUPL mener, at et af midlerne (til forbedring og udvikling af skolen) er, at politikerne prioriterer pædagogers rolle i folkeskolen og fastholder og udvider rammerne for det gode pædagog-lærer-samarbejde”, skriver BUPL blandt andet om sin vision for fremtidens skole på bupl.dk (se kilder).
Hvilke udfordringer har helhedsskolen givet?
Blandt udfordringerne med helhedsskolen har blandt andet været at sikre et ligeværdigt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Det bliver beskrevet i artiklen "Hvad ved vi om heldagsskolen?" Når det drejer sig om pædagogernes rolle i skolen, kan der nemt opstå et hierarki, som ikke falder ud til pædagogernes fordel. Rapporten "Evaluering af heldagsskoler", udarbejdet for Børne- og Undervisningsministeriet, berører netop samarbejdet mellem pædagoger og lærere og konkluderer, at den pædagogiske faglighed i praksis ikke kommer til udtryk i heldagsskolerne, idet pædagogernes bidrag oftest blot består i at give en ekstra hånd med i forhold til de praktiske/musiske fag, altså de fag, der ikke er læsefag, det være sig billedkunst, sløjd eller hjemkundskab eller i forhold til at organisere spil og lege (se kilder).
I sin Ph.d.-afhandling "Dokumenteret faglighed. Analyser af hvordan pædagogisk faglighed produceres gennem læreplanernes dokumentationsteknologi" undersøger forsker Maja Plum, hvordan de pædagogiske læreplaner påvirker pædagogernes arbejde.
En af konklusionerne er, at de pædagogiske læreplaner i daginstitutionerne uomgængeligt udstikker nye normer for, hvad der anses for at være fagligt pædagogisk arbejde. Og her får de tilrettelagte situationer, hvor der arbejdes målrettet med børnenes såkaldt ’uformelle læring’ højere prioritering end pædagogrollen som ’opdrager’ eller ’praktikeren’, der sørger for bleskift, madvogn og middagslur. Det kan man læse i artiklen "Pædagogiske læreplaner er politiske" i Information (se kilder). Det betyder ikke, at den type pædagogisk arbejde ikke bliver løftet, men at det, der ikke skal dokumenteres, får karakter af mindre fagligt betydningsfuldt grænsearbejde.
Hvad mener forældrene?
Epinion lavede i 2013 en undersøgelse af forældres holdning til heldagsskolen for Danmarks Lærerforening. Den viste, at 28 % af forældrene mente, at heldagsskolen bør være obligatorisk for alle, mens 37 % mente, at det skal være op til den enkelte skole, mens 30 % var imod heldagsskolerne. Siden implementeringen af Skolereformen i 2014 har en Facebookgruppe med overskriften ’Forældre imod den nye skolereform’ mobiliseret over 5.000 medlemmer. Gruppens medlemmer kritiserer blandt andet, at der mangler videnskabeligt belæg for, at den obligatoriske heldagsskole vil give eleverne et fagligt løft. Det kan man læse i artiklen "Undersøgelse: Forældre går imod obligatoriske heldagsskoler" på Danmarks Lærerforenings hjemmeside (se kilder).
Hvad er fremtidsperspektiverne?
Alt taler for at fokus på optimering af børns læring fortsat vil stå højt på den politiske dagsorden. Mens evalueringer følger de igangværende forsøg med heldagsskoler, har flere kommuner lagt op til at tage konceptet til sig. Samtidig vil fokus på at integrere læring i legen allerede i børnehaven blive yderligere styrket med den nye skærpede udgave af de pædagogiske læreplaner i daginstitutionerne. I starten af 2016 nedsatte daværende Minister for Børn, Undervisning og Ligestilling Ellen Trane Nørby (V) det såkaldte Kvalitetsforum for dagtilbud, en såkaldt Mastergruppe og seks arbejdsgrupper, der alle har haft til opgave at revidere de eksisterende pædagogiske læreplaner med særligt fokus på at styrke fokus på udsatte børn, evaluering af læring og udvikling, forældresamarbejde og overgangen mellem daginstitution og skole. Arbejdsgruppernes oplæg til de nye styrkede pædagogiske læreplaner kan læses i statusrapporten "En styrket pædagogisk læreplan" på Socialministeriets hjemmeside (se kilder). I starten af juni 2017 blev Regeringen enig med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre om en ny dagtilbudsaftale. Her blev det besluttet at bygge videre på arbejdsgruppernes oplæg til nye styrkede pædagogiske læreplaner (se kilder).